Annonce
Annonce
Forskere: Soja er overvurderet til økologiske malkekøer
I græsbaseret mælkeproduktion får man mere ud af at fodre med raps end med soja, konkluderer forskere fra Sveriges lantbruksuniversitet, som ikke kan få resultater fra fodringsforsøg til at stemme med NorFors teoretiske proteinværdier.
I en foderplan med meget græs giver raps højere mælkeydelse end soja.
Soja er et udbredt fodermiddel til økologiske malkekøer.
Proteinkvaliteten er høj i NorFor – et fælles nordisk fodervurderingsværktøj –
men forskere ved Sveriges lantbruksuniversitet kritiserer NorFor for at
overvurdere soja ift. raps.
I en artikel i universitetets nyhedsbrev refererer forskerne med professor Pekka Huhtanen i spidsen til undersøgelser, der viser, at raps i en græsbaseret fodring giver en højere ydelse målt i kg mælk og kg protein end soja, når der gives samme mængde protein. Erstattes de to fodermidler kg til kg, er mælkeydelsen ens.
Overvurderingen af soja ift. raps har betydning, når rådgivere og landmænd skal finde frem til den billigste måde at sammensætte en optimal foderplan på. Når sojas værdi overvurderes, får den et fortrin i den beregning.
Problematikken er også aktuel herhjemme, hvor fodringsforsøg viser, at rapskager kan erstatte sojakager uden fald i mælkeydelsen.
Forbudt i Finland
Forskerne noterer, at soja ud fra en etisk betragtning ikke bør bruges til mælkeproduktion, hvor under en tredjedel af protein i foderet genfindes i mælken. I Finland er det forbudt at fodre malkekøer med soja, og raps er derfor en udbredt proteinkilde i finske kvægbesætninger, fremgår det af forskernes artikel..
Forskerne konkluderer på baggrund af deres undersøgelse:
Hos malkekøer, der fodres med græsensilage, giver rapsmel bedre udbytte af proteinet end sojamel
Varmebehandling af rapsmel giver ikke mere mælkeprotein. Ubehandlet rapsmel er godt foder til malkekøer
Ærter og hestebønner kan ikke erstatte raps i foderplanen
Ærter og hestebønner er værdifulde afgrøder i sædskiftet og et godt fodertilskud, hvis kløvergræsset har lavt proteinindhold
AAT-værdier i NorFor for ubehandlet og varmehandlet raps samt soja stemmer ikke med den observerede respons i form af mælkeprotein
Flere artikler fra samme sektion
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.