Søer på friland fodres af et "rumskib"

50 søer, tre orner og en produktion på omkring 1.200 smågrise om året udgør besætningen hos 'Trynen i Jorden', som indehaver Trine Sund Kammersgaard driver på lejet jord i Thy.

En tidligere minkhal tjener til opbevaring af foder, halm og teknik, og som stald, hvor de drægtige søer, kan fodres i den våde sæson, og stadig have adgang til at stikke trynen i jorden udenfor bygningen. I december flyttede et ”rumskib” ind i stalden hos de drægtige søer. Efter at have været i brug hos søerne på marken fra juli, er en solcelledrevet transponder til elektronisk fodring af søerne flyttet ind i stalden i vinterens mørke tid.

»Strømforsyningen var fin helt hen til omkring november, da den blev for begrænset, men vi havde også en meget lang periode med gråvejr i år,« fortæller Trine Sund Kammersgaard.

Transponderen, som Trine Sund Kammersgaards grise er ved at vænne sig til, er opsat som en del af projektet ’Transponderfodring af søer på friland’, som Økologisk Landsforening gennemførte i 2020 med støtte fra Svineafgiftsfonden og i samarbejde med Agrisys og Trynen i Jorden.

»Der har været et stort ønske om at kunne fodre søerne individuelt udendørs. De fleste holder søerne i hold og giver dem en gennemsnitlig mængde foder, hvilket betyder, nogle får for meget og vil vokse for meget. Derfor var projektets formål at udvikle en transponder til elektronisk fodring i udendørs sohold,« siger Lars Lambertsen, der er projektleder og økologikonsulent i Økologisk Landsforening.

De ser den som et ”rumskib” I et andet afsnit af stalden er der to lågesystemer, som efterligner ind- og udgangsforholdene i selve transponderen. Låger, som grisene skal igennem for at færdes i staldafsnittet.

»Erfaringen ude fra marken var, at dyrene har set maskinen som et ”rumskib”, de ikke tør gå ind i. Derfor har vi lavet et setup, så vi kan træne dem indendørs, og så flytter vi transponderen med dem ud på marken i foråret. Det er især svært at lære de gamle søer, at gå ind i den,« fortæller Trine Sund Kammersgaard.

Bygget af hyldevarer

Transponderen er udviklet af Agrisys, som er specialiseret i automatiske fodringssystemer. Prototypen er i grove træk en transponder til indendørs brug tilføjet batterier, solceller, fodersilo og SIM-kort.

»Sigtet var at lave en transponder ud af ”hyldevarer”, så vi ikke skulle udvikle for mange nye løsninger, og det synes jeg i en vis grad er lykkedes,« siger Lars Lambertsen, projektleder, Økologisk Landsforening.

Transponderen er bygget på en plade, som den står på på marken, og solcellerne er de samme som på hustage.

»Det er jo en prototype, vi snakker om, og ikke et færdigudviklet produkt. Det er absolut en testmodel, og hvordan den endelige version kommer til at se ud, vil tiden vise,« siger Esben Skovbjerg, der er chief operating officer hos Agrisys.

I den henseende er det værdifuldt, at der er endnu en testsæson hos Trynen i Jorden.

»Vi vil øge fokus på driftssikkerhed og de erfaringer, Trine gør sig i forhold til fodringen, f.eks. hvordan mekanik og elektroniske censorer reagerer i 5-10 graders frost, når f.eks. mudder kan fryse fast forskellige steder. Det første år har vist, at transponderen fodrer fint, og at systemerne til at tilgå den fra mobiltelefon har fungeret. Næste år vil det være de mere lavpraktiske funktioner af mekanikken i vind og vejr, vi har fokus på,« siger Esben Skovbjerg.

Det er endnu for tidligt at sige, hvornår en endelig version er klar til produktion, og hvad prisen bliver.

Sundere og mere holdbare søer

Hver so har en chip i øret, og transponderen tildeler den foderration, som passer til grisen. Trine Sund Kammersgaard ser klare perspektiver i elektronisk fodring af søerne på friland.

»Dels sparer jeg den tid, manuel fodring tager, og der er også en lang række andre fordele for søerne og for mig,« siger hun og fortsætter:

»I dag kan der være enorme størrelsesforskelle på søerne. Nogen får for meget at æde, og andre er for små til at kæmpe med om foderet. Med transponderen får hver gris, hvad den skal have, og det bliver meget lettere for mig at styre deres huld. Det vil give sundere grise, og grise, der holder længere. Samtidig giver det også mulighed for at øge andelen af grovfoder.«

Til gengæld må hun gå på kompromis med søernes naturlige adfærd omkring det at æde sammen.

»Søerne er motiverede for at spise på én gang alle sammen. Så der går vi på kompromis med deres naturlige adfærd, men samtidig beskytter vi også den svage so og kan sørge for, at den store ikke får for meget kraft - foder og i stedet spiser mere græs,« siger projektleder Lars Lambertsen.

En transponder som den, Trine Sund Kammersgaard har stående, kan under normale, indendørs forhold forsyne 50-70 søer med foder. Lars Lambertsen vurderer, at dens kapacitet er omkring 40 søer udendørs.

Netstrøm i de mørke måneder

Erfaringerne fra det første afprøvningsår med transponderen på friland viser, at det i de mørke måneder er nødvendigt at påregne, at den skal tilkobles fast strøm.

»Alternativet er større eller flere batterier og/eller solceller, men det vil øge transponderens pris og vægt. Ligger markerne tæt men langt fra bygninger, er det værd at overveje at trække strøm dertil. Nogle er så heldige, at der er kort afstand mellem marker og stalde, og der er eksempler på bedrift er i dag, hvor transponderen står indenfor med adgang for grisene, som ellers går ude,» fortæller Lars Lambertsen.

Transponderen taler sammen med softwareprogrammerne Cloud-Farms og Agrosoft, som de fleste producenter bruger.