Her bremser sne ikke grisenes udeliv

På en bakketop ved Ovesø med udsigt over Nationalpark Thy og klitterne i det fjerne vest roder en flok grise rundt i jorden, som på denne dag endnu ligger svøbt i hvidt af det nye års første sne. Normalt er jorden ved grisene sort her hos Trynen i Jorden, hvor Trine Sund Kammersgaard har en besætning på 50 søer, tre orner og en produktion på omkring 1.200 smågrise om året.

»Nu er det jo pænt og hvidt, men ellers er der jo ret sort, når man har ikke-tryneringede søer. For 'Trynen i Jorden' gælder jo både for søer og slagtesvin, som får lov at rode i jorden hele deres liv,« siger Trine Sund Kammersgaard, mens vi går blandt grisene på bakketoppen i Thy.

De fleste af smågrisene sælges til opfedning, mens Trine selv producerer nogle af slagtesvinene i eget navn, Trynen i Jorden, til direkte salg.

»Det er ikke en stor andel af grisene, men det er omkring 20 procent af min omsætning. Jeg vil jo gerne have, den andel vokser, men det sker stille og roligt,« siger Trine Sund Kammersgaard.

Grisene lever på lejet jord

Trine Sund Kammersgaard er gårdløs svineproducent. Siden opstarten af Trynen i Jorden i 2017 har grisene boet på forskellige marker, som hun har kunnet leje af økologer i området. De første to steder var hos mælkeproducenter, men i 2020 flyttede Trine Sund Kammersgaard til nye marker på bakketoppene ved Ovesø. Her har hun lejet 12-13 ha af Thy Økobær på ubestemt tid, hvor grisene kan flyttes rundt.

Hun har desuden lejet en del af en tidligere minkhal, hvor hun kan opbevare foder og halm, og hvor de drægtige søer kan fodres på stald i den våde sæson med adgang til stadig at kunne stikke trynen i jorden uden for bygningen. Således foregår alt på friland. Løbning, faring, fravænning og for Trynen i Jorden-slagtesvinenes vedkommende også opfedning.

»De farer i den her fold. Så er de en familiegruppe på fire søer med grise. Når grisene er fem-seks uger gamle, kommer der en orne ind, og når søerne på et tidspunkt er i energioverskud til at komme i brunst, bliver de løbet naturligt. Jeg slår gerne et par grupper sammen, så de er otte søer, som så går med ornen, til grisene er 10-11 uger. Når de derefter bliver flyttet, kommer der ikke grise på den mark igen, før der er etableret græs,« fortæller Trine Sund Kammersgaard.

Hr. Larsen gør sit arbejde i sneen

Mens vi går mellem grisene, nærmer en stor orne sig én af søerne, som går i en familiegruppe med sine seks uger gamle smågrise.

»Det er Hr. Larsen, der kommer der. Han kom til besætningen den uge, Kim Larsen døde, så han kunne jo dårligt hedde andet,« fortæller Trine Sund Kammersgaard.

Hr. Larsen er én af i alt tre orner, som skal løbe søerne.

»Jeg ville alligevel skulle have orner, fordi de bliver brugt som lugteorner, og så kan de lige så godt lave noget. Med den her strategi skal jeg gerne have to til tre orner, selv om jeg kun har de her 50 søer, for der skal jo være nogen at flytte rundt med. Nogen, der skal gå på faremarken, og nogen, der skal gå ved de drægtige, hvis der f.eks. er én, der løber om,« siger hun.

Hr. Larsen springer på soen midt i sneen, og Trine Sund Kammersgaard noterer dato og soens nummer på sin telefon, inden vi går videre.

»Hun er løbet nu, og hendes grise er seks uger gamle. Så går hun og passer grise fire-fem uger til, og så er hun jo allerede klar til at blive scannet drægtig, når hun fravænner ved 10-11 uger,« siger hun.

Produktionen hos Trynen i Jorden ligger på ca. 25 grise pr. årsso. Ud over Hr. Larsen, er de to andre orner hos Trynen i Jorden Orne Peter og Søren Brostrøm - og de har deres helt egne historier, som vi gemmer til en anden god gang.

Direkte salg og færre søer

Efter opstarten i 2017 oplevede Trine Sund Kammersgaard i 2018 og 2019, hvordan udefrakommende faktorer blev afgørende for, hvorvidt der blev et økonomisk overskud af produktionen. Derfor er hun fast besluttet på, at Trynens i Jordens fremtid skal ligge i en større andel direkte salg og på sigt færre søer.

»Foderpriserne steg, og smågrisepriserne faldt, og jeg havde ikke indflydelse på nogen af delene. Det havde intet med mig at gøre. Jeg var bare en dominobrik, der blev flyttet rundt. Det direkte salg skal jeg selv opsøge, og det er der hårdt arbejde i, men det er også mig, der får fortjenesten ved det. Det er langt sjovere. Det andet er jo bare at producere på andres præmisser,« siger Trine Sund Kammersgaard.

Hun bruger fire til fem timer med grisene hver dag og derudover en del tid på kontorarbejde, direkte salg og markedsføring. I 2020 investerede hun i egen kølebil til at transportere kødet. Dels fra slagteren og hjem, dels ud til kunder rundt om i landet.

Kødet fra Trynen i Jorden er også blevet solgt i den lokale detailhandel i Thy, men det er i det direkte salg, at Trine Sund Kammersgaard ser den sande værdi i konceptet:

»Trynen i Jorden startede jo med, at vi bare selv ville have noget kød, vi kunne stå inde for, i fryseren. Jeg har det selv sådan, at jeg vil kende hele historien fra produktionen af den mad, jeg serverer for familien derhjemme. Derfor har det lige fra starten været en helt central del af konceptet at fortælle om grisene, som jeg kalder trynerne, og om min egen hverdag på marken på Facebook, Instagram og hjemmeside. Jeg oplever, at der er flere og flere, som har det sådan, at de vil kende produktets historie, og det er det, man får mulighed for ved at købe direkte fra bonden selv.«

Hun fortsætter:

»Jeg var en tur på Sjælland med kød til private kunder. Omsætningen på den tur var bedre, end den har været i Spar i Klitmøller hele året. Det er gennemsigtigt for folk, når de får mulighed for at møde den bonde, der har passet grisen, og jeg synes jo, det er mindst lige så sjovt at møde de mennesker, der skal lave frikadeller af den gris, jeg har passet. For selv, når jeg sælger i Spar i Klitmøller, hvor kødet er lokalt produceret, og afsættes i Danmarks bedste Spar-butik hvad angår udbud af økologiske produkter, så er der bare også mange andre skinnende ting, så min historie træder ikke frem. Derfor er det snarere det direkte salg med kontakt mellem bonde og kunde, som der virkelig er noget i både for bonden og kunden.«

I øjeblikket arbejder hun på at lancere månedskasser til familier.

»Jeg vil gerne i gang med månedskasser. Indtil nu har jeg solgt mest på Facebook, og så betaler folk bare med Mobilepay eller faktura på mail, når de selv kommer og henter kødet. Hvis jeg skal skalerede op, er det nødvendigt at organisere salget lidt bedre,« siger Trine Sund Kammersgaard.

På sigt vil hun også gerne selv afsætte alle søerne.

»Jeg gad jo godt selv at kunne afsætte dem. Jeg synes jo, der er noget sjovt ved, at jeg ved præcis, hvilket dyr, jeg sælger. Én af dem blev lavet til medisterpølse, og jeg ved, det var 1565, og jeg kender alle de sjove historier om 1565, som blev til julens medisterpølse til at alle mine kunder,« siger hun.

Omgængelige dyr nødvendige

På vores tur gennem farefolden kommer vi til en hytte med en so og en flok ét døgn gamle pattegrise. Trine Sund Kammersgaard åbner lugen i den ene ende og sætter sig for at tale med soen. Et løftet øre, et blik og et grynt til velkomst er soens eneste reaktion, og vidner om, at dyrene hos Trynen i Jorden er omgængelige.

En nødvendighed, som også kræver, at Trine Sund Kammersgaard er omgængelig for dyrene.

»Det meste af det, der foregår herude, er jo ret frivilligt. Om man vil læsses eller ej. Du kan ikke tvinge en so op på en vogn på en mark, hvis ikke hun har tillid til, at du vil hende noget godt. Jeg har også skilt dem, der var sure, fra, og hvis de bliver sure efterhånden, bliver de også taget fra, for det er simpelthen for farligt at gå herude alene, hvis ikke man har omgængelige dyr,« siger hun.

Dagens besøg ved grisene er ovre, og mens solen sniger sig det sidste stykke henover vinterhorisonten mod vest, sætter Trine Sund Kammersgaard sig på traktoren og kører tilbage til laden for at ordne foder og halm Imens stikker grisene på bakketoppen trynen i den sneklædte jord og roder lystigt videre.