Slagtegrise og pil er en god kombination for dyr og miljø

Af: Anne Grete Kongsted, seniorforsker, Institut for Agroøkologi, AU-Viborg

De fleste økologiske slagtegrise lever i stalde med løbegård både i Danmark og resten af Europa.

Sammenlignet med grise på mark har de færre muligheder for at udleve deres naturlige adfærd, som er at udforske og søge føde. Dette stemmer ikke nødvendigvis overens med de økologiske principper og forbrugernes forventninger til økologisk grisekød.

Samtidig har løbegårdene ofte udfordringer med hygiejne, hvilket især i varme perioder øger risikoen for udledning af ammoniak.

På den anden side er alternativet - grise på mark - forbundet med risiko for udvaskning af nitrat. Det skyldes blandt andet, at slagtegrise hurtigt endevender græsset og efterlader jorden bar.

I et toårigt forsøg fik slagtegrise adgang til både stald, løbegård og en mark med pil i sommerperioden.

Pilen blev skåret ned i februar, så den stod med friske skud og blade i foråret. Nye pileskud og blade er meget velsmagende for grise, især i foråret og den tidlige sommer, hvor de har et højt indhold af protein.

Grisenes naturlige fourageringsadfærd medførte tydelige skader på pilens vækst, men pilen viste sig at være robust og viste markant genvækst.

Pilen, der var etableret fire år, før den blev taget i brug, overlevede grisenes fouragering og rodeadfærd, og kan derfor bruges som afgrødedække til opsamling af næringsstoffer gennem hele vækstsæsonen.

Det står i kontrast til græsset mellem piletræerne, som hurtigt blev ødelagt af grisenes rodeadfærd.

To forskellige belægningsgrader blev sammenlignet, da grisene blev opdelt i grupper med adgang til enten 50 eller 100 m² markareal per dyr.

Analyserne viste, at belægningsgraden havde stor betydning for niveauet af uorganisk kvælstof i jorden (N-min), der blev målt både før og efter grisebrug.

Niveauet af N-min i 0-100 cm dybde steg gennemsnitligt med ca. 35 pct. ved lav belægning og 235 pct. ved høj belægning. Det tyder på, at en stor andel af gødningen blev afsat på marken, og at belægningsgrad er helt afgørende for produktionens bæredygtighed.

Forsøgene viste en særdeles god griseproduktivitet med en gennemsnitlig daglig tilvækst på 1.100 g og en foderudnyttelse på 2,7 kg foder pr. kg tilvækst for grisene i produktionsperioden fra cirka 35 kg til 110 kg levende vægt.

Konceptet rejser flere spørgsmål. At give grisene adgang til mark med pil komplicerer produktionen, selv hvis adgangen begrænses til sommermånederne.

Det bør enten kunne retfærdiggøre en merpris på kødet eller medføre fordele såsom forbedret dyresundhed eller ændrede arealkrav til staldene og løbegårdene, hvilket kan reducere etableringsomkostningerne. Samtidig stiller det store krav til egnede arealer nær staldanlæggene, og det er endnu uklart, hvordan det påvirker det samlede arealforbrug per produceret slagtegris.

Derfor vil det nye OrganicRDD10-projekt, QUALIPORK, videreudvikle konceptet og undersøge netop denne problemstilling.

Forsøgene er støttet af hhv. Fonden for Økologisk Landbrug og EU (Horizon 2020, Horizon Europe). Projektet QUALIPORK, der arbejder videre med forsøgene, er er en del af Organic RDD10-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer) i samarbejde med Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.