Slå til mod engbrandbægeren inden den om lidt sætter frø

Sommerens blomsterdække er normalt en fryd for øjet, men der er dog (mindst) én blomst, som i højere grad er en torn i landmandens. Det er den gule brandbæger, vi taler om, og den er hér, dér og allevegne i år. Især engbrandbægeren, som blomstrer her i juli og august, er virkelig en synlig og uvelkommen gæst i landskabet. I hvert fald i fodermarkerne.

Problemet med brandbæger er nemlig, at den er giftig, og dyrene får store smerter ved indtagelse – og det kan også ende med at koste dem livet. Plantens bitre smag afholder dog dyrene fra at spise den på marken i de fleste tilfælde. Sultne heste kan risikere at græsse planten direkte, men med kvæg kommer den største risiko fra hø og ensilage med brandbæger i. Her har dyrene ikke mulighed for hverken at smage planten eller sortere den fra.

Der er ikke kun én forklaring på, at engbrandbægeren breder sig sådan – selvom noget af forklaringen ligger i de mange flere brakmarker, vi ser derude. Planten formerer sig med fnok, ligesom tidsler og mælkebøtter, og da den er flerårig, kommer den hurtig vidt omkring, hvis den ikke møder modstand.

Det våde klima har også betydet, at planten, som primært er en sandjordsplante, har haft meget gode betingelser i år – takket være den fugtige jord. Rigtig meget peger på, at den gule blomst er kommet (tilbage) for at blive, og det er da også helt okay.

Det kræver bare lige lidt omtanke og indsats fra os økologer.

Det er faktisk også en lykkelig ting, at engbrandbægeren er vendt så kraftigt retur, for det er en foderplante for tæt ved 200 arter, heriblandt sjældne arter som blodpletvinge-sommerfugle. Det summer af liv omkring de gule kurveblomster sommeren ud, og det er en fornøjelse at følge med i – hvis det da ikke lige var for de græssende dyr.

Er der tale om en fodermark, bør du nemlig tage affære og få luget ud. Håndlugning og oprykning er at foretrække, hvis det er overkommeligt, men det kan blive nødvendigt at klare det med slåning, hvis du er hårdt ramt. Planterne skal fjernes med det samme, for den døende plante bruger de sidste kræfter på at danne fnok, så den stadig kan sprede sine frø.

Har du engbrandbæger i en brakmark, som ligger tæt på en fodermark, kan du med fordel luge dem ud også, så de ikke spreder sig. Det må du nemlig gerne - men husk, at du ikke må fjerne de døde planter i en brakmark.

Er din fodermark hårdt ramt, kan det blive nødvendigt at bruge det materiale, du høster, til biogas. Komposterer du selv, risikerer du nemlig, at komposten ikke bliver tilstrækkeligt varm til at dræbe frøene – og så har vi først balladen.

Så for at opsummere: Giv planten plads, hvor det giver mening, og få den ud af fodermarkerne. Det er lettere sagt end gjort, men det er altså bedste råd herfra.