Annonce
Annonce
Hvis der sås sent, så bør der vælges en sort som vokser kraftigt og hurtigt til, som f.eks. hybridsorter. Foto: Irene Brandt
Såning af vinterrapsen bør snart afsluttes
FAGLIGT TALT: Vinterraps bør sås i perioden 10.-20. august, så derfor er det ved at være sidste udkald for såningen.
Af: Niels-Kristian Knudsen, ØkologiRådgivning Danmark
Vinterrapsen bør sås i det korte vindue mellem 10. og 20. august, hvilket er nødvendigt for at rapsen kan etablere sig tilstrækkeligt inden vinter. I den sydlige del af landet kan såningen trækkes lidt og i den nordlige del af landet, bør såningen være afsluttet.
Hvis man er i tvivl, så kan graddageberegneren på landbrugsinfo.dk være et hjælpeværktøj, hvor målet er min. 500 graddage inden vinteren. Herinde kan man indtaste sit postnr.
Graddage beregnes ud fra observeret vejr til dato, seks-døgns prognosen og derefter normalvejr baseret på perioden 1961-1990.
Der har været store forskelle på, hvad udbyttetabet er ved at udsætte såningen. Som gennemsnit af fem års landsforsøg, har der været et udbyttetab på 4,6 hkg ved at udsætte såningen to uger fra ultimo august til primo september. Hvis der sås sent, så bør der vælges en sort som vokser kraftigt og hurtigt til, som f.eks. hybridsorter.
Du kan finde graddageberegneren her
Flere artikler fra samme sektion
Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang
To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.
Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder
Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.
Dronehyrden hjælper landmanden
I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.