Annonce

Annonce

Robotten tager aften- og nattevagten, så økolog Kristian Roersen kan spare tid

Hos økolog Kristian Roersen har en lille hjælper gennem et halvt år sparet ham for mange timers arbejde i stalden, når køerne ikke er på græs. Og når hjælperen – en lille robot – vågner og tager en stille natterunde på fodergangen, giver den også køerne ekstra appetit og måske ekstra ydelse.

24. oktober 2024
Læsetid: 5 minutter
Kristian Roersen med sin droide

Robotten åbner selv staldportene og kører mellem fodergangene - og følger nøjagtigt den lille vej på asfalten. Foto: Uffe Bregendahl

Når den lille buttede droide diskret starter op og tænder lyset, løber tænderne i vand hos malkekøerne. Så ved de, at der måske kommer en godbid inden for rækkevidde.

Droiden minder i sin udformning en smule om den én meter høje cylinderformede robot R2D2 fra Star Wars og fungerer lidt som en robotplæneklipper eller robotstøvsuger: Den har sin dock, som den kører hjem til i pauserne for at blive ladet op. Men hver tredje time starter den op igen for at sikre, at køerne hele tiden kan nå foderet på fodergangen eller ’foderbordet’. Og lyden og lyset gør køerne opmærksomme på den.

”Det er de helt bestemt. De ved, at når den har været der, skal de ikke stå og strække sig efter foderet, så det er hele tiden til rådighed,” siger Kristian Roersen, der driver en malkebesætning med 210 køer ved landsbyen Daugbjerg.

”Robotten kører ligesom en minilæsser, der har monteret et traktorhjul foran til at skubbe foderet ind. Her er det bare bunden af robotten der drejer rundt om sig selv, mens den skubber foderet ind,” forklarer Kristian Roersen.

Kristian Roersen driver bedriften Gravgården ved Daugbjerg med 210 malkekøer, der leverer mælk til Arla
Kristian Roersen driver bedriften Gravgården ved Daugbjerg med 210 malkekøer, der leverer mælk til Arla. Foto: Uffe Bregendahl

Letter arbejdet

Før han fik robotten, måtte han eller medarbejderne stoppe det arbejde, de ellers var i gang med, for at køre turen med minilæsseren. Nu sker den del af det daglige arbejde helt automatisk.

Fordi besætningen er økologisk, er køerne på græs om dagen hele sommeren, og robotten tager derfor sin første runde klokken 17:00 efter malkningen. Derefter kører den med tre timers interval, indtil køerne skal ud igen om morgenen klokken 6:00.

”Før tog det 10–20 minutter tre gange om dagen, så jeg sparer en del arbejdstid, når det bliver ganget op med 365 dage om året. Det er også rart ikke at være afhængig af absolut at skulle herop hver aften for at skubbe foderet ind,” siger Kristian Roersen med et smil.

Robotten skubber automatisk foderet længere og længere ind mod køerne i løbet af natten ved at dreje bunden - et arbejde der før blev udført af en minilæsser
Robotten skubber automatisk foderet længere og længere ind mod køerne i løbet af natten ved at dreje bunden - et arbejde der før blev udført af en minilæsser. Foto: Uffe Bregendahl

”Desuden kører den på strøm og er CO2-venlig, og samtidig støjer den meget lidt, og det er en fordel både for køerne og for vores naboer,” siger Kristian Roersen, med henvisning til at gården faktisk ligger midt inde i den lille landsby Daugbjerg på hovedvejen mellem Viborg og Holstebro.

Den lille by er bl.a. kendt for, at bynavnet i bedste Hollywood-stil står med store hvide bogstaver på en græsbakke midt i byen, hvor Kristian Roersens køer ofte græsser. Marken er nemlig hans, og derfor bliver hans robotfodrede køer ofte fotograferet bag byens specielle attraktion.

Stopper aldrig

Robotten er stabil og punktlig arbejdskraft – gennem det første år har Kristian Roersen kun oplevet en gang, at robotten er stoppet. Så får han besked med det samme og kan starte den op igen. Når noget kommer i vejen, stopper den med det samme:

”Det kan jo være, der bare har stået en kat foran den,” siger han med et smil.

I givet fald er den blevet filmet, for robotten, med det officielle navn ’Sveaverken Robopusher Nimbo’ har monteret et kamera, der i realtid sender billeder til en platform, så Kristian Roersen til enhver tid kan overvåge robotten og samtidig tjekke besætningen.

Byskiltet i Daugbjerg med 'Gravgården' i baggrunden - køerne var indenfor til malkning
Byskiltet i Daugbjerg med 'Gravgården' i baggrunden - køerne var indenfor til malkning. Foto: Uffe Bregendahl

Leverandøren fremhæver, at robotten

  • Sikrer besætningen optimal fodermængde hele døgnet (øko-køer er dog for det meste på græs om dagen)
  • Reducerer løbende omkostninger til brændstof og vedligehold
  • Reducerer behovet for arbejdskraft

Robot ud i det fri

Når den lille robot har skubbet foder ind til køerne på den ene af staldens to fodergange, kører den selv hen til staldporten, der automatisk åbner, hvorpå droiden kører gennem porten ud i naturen og ind gennem porten til stalden på den anden side.

På asfalten udenfor er med hvide streger optegnet en lille vej, som den pænt holder sig inden for. Når den har taget en runde på staldens anden fodergang, kører den ud igen og hjem til sin dock.

For Kristian Roersen har robotten først og fremmest lettet arbejdsbyrden for ham og medarbejderne, selv om han også har en fornemmelse af, at robotten får køerne til at spise mere og dermed måske også medfører en lidt større ydelse. Det er ikke noget, han tør sætte tal på, fordi for mange faktorer kan forstyrre det regnskab.

Men han er ikke i tvivl om, hvad han mener om sin lille nye hjælper:

"Fik jeg muligheden for at gøre investeringen om, ville jeg købe den igen."

Hovedet af droiden er udstyret med lys og et kamera, der livestreamer til en platform, hvor Kristian Boersen kan tjekke robotten og følge køerne via telefonen
Hovedet af droiden er udstyret med lys og et kamera, der livestreamer til en platform, hvor Kristian Boersen kan tjekke robotten og følge køerne via telefonen. Foto: Uffe Bregendahl

Flere artikler fra samme sektion

Ko med kalv-systemer vinder indpas i større malkebesætninger: »Det her er meget sjovere at passe«

Flere og flere kvægbesætninger forsøger i disse år at holde kalvene længst muligt hos deres ko eller en ammetante. Det kræver nye måder at indrette staldene på, men kan til gengæld give bedre dyrevelfærd og mere fleksibilitet i arbejdstiden.

31-03-2025 12 minutter Dyrevelfærd,   Kvæg

Vildsvinebesøg hos økogrise kostede landmand næsten 300.000 kr.

Efter et uventet ornebesøg hos en flok fritgående økogrise måtte en landmand aflive dyrene, og den øvrige besætning fik seks ugers salgsstop. Det kostede op mod 300.000 kr., men kunne være blevet meget dyrere.

29-03-2025 5 minutter Grise

Ærtedyrkning på fremmarch: Sådan undgår du ærterodråd og sikrer høsten

Ærtedyrkning til konsum breder sig især blandt økologer. Men før man satser stort på det lille runde frø, er det vigtigt at sikre sig mod sygdomme – og især den meget destruktive ærterodråd.