Annonce
Annonce

Ellinglund ved Silkeborg er et af de landbrug, som arbejder med regenerative tiltag. Foto: Irene Brandt
Regenerativt landbrug: Ny podcast dykker ned i det populære begreb
En ny podcastserie dykker ned i begrebet regenerativt landbrug. Hør bl.a. om Ellinglund arbejder med reduceret jordbearbejdning og skovlandbrug, og hvad man bør prioritere, hvis man vil forbedre sin jordfrugtbarhed.
Regenerativt landbrug bliver ofte fremført som vejen til at udvikle landbruget i en mere klimavenlig og bæredygtig retning. Konsulent Jon Aagaard Enni fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug har set nærmere på begrebet i en ny podcast i indtil videre to afsnit, der netop er udgivet. Her forsøger han at afdække, hvad regenerativt landbrug er, og hvordan vi kan bruge det i en dansk kontekst.
”Begrebet bliver mere og mere populært både herhjemme og i udlandet, når det bliver diskuteret, hvordan vi bedst kan udvikle fremtidens landbrug for at imødekomme klima- og biodiversitetskriserne. Derfor er der brug for at undersøge, hvornår landbrug med rette kan kaldes regenerativt. Vi har også brug for at se på, hvorvidt og hvordan vi kan overføre udenlandske erfaringer til en dansk kontekst, hvor jorden er mere frugtbar og klimaet mildere end i mange andre dele af verden,” forklarer Jon Aagaard Enni.
I første afsnit taler han med Janne Aalborg Nielsen, der er landskonsulent hos Seges Innovation. Hun har i mange år arbejdet med jordsundhed, hvor hun har undersøgt meget af det, der kaldes regenerative dyrkningstiltag. Hun giver sit bud på, hvad regenerativt landbrug er, hvorvidt der overhovedet er brug for begrebet, og hvad man bør prioritere, hvis man vil forbedre sin jordsundhed.
Hør afsnit 1: Konsulentens bud på regenerativt landbrug
I andet afsnit taler han med Gert Glob Lassen, der er økologisk mælkeproducent med ca. 400 krydsningskøer og 600 hektarer sandjord, som han dyrker pløjefrit. Han fortæller om sin praksis med reduceret jordbearbejdning, skovlandbrug og andre regenerative tiltag på sin bedrift Ellinglund ved Silkeborg.
Hør afsnit 2: Landmandens bud på regenerativt landbrug
Podcastserien er produceret af Innovationscenter for Økologisk Landbrug i samarbejde med SEGES Innovation. De første to afsnit er finansieret af Fonden for Økologisk Landbrug og Promilleafgiftsfonden.
Flere artikler fra samme sektion
Forsøg med plantebehandling af parasitter kan give ægproducenter økonomisk gevinst
NYT FRA ICROFS: Nye regler betyder, at æg fra økologiske høns skal tilbageholdes i en karensperiode efter medicinsk behandling mod parasitter. Derfor er der behov for nye behandlingsmuligheder - og de kan være på vej i et nyt projekt.
Grovfodermangel er dyrt
FAGLIGT TALT: Sørg for at der i markplanen 2023 er nogle afgrøder ekstra, der kan høstes til grovfoder, uden det nødvendigvis bliver det.
Overskud og fremgang hos ØkologiRådgivning Danmark
Rådgivningsselskabet ØRD havde sidste år en omsætning på 16,6 mio. kr., og kom ud af året med et overskud på 845.000 kr.