På Svanholm tænkes køerne ind i økosystemet

- Det første år med holistisk afgræsning handlede mest om at lære praktikken i metoden. Det andet år havde vi fokus på at fastlægge inddelingerne af græsmarkerne. I år er 3.år, og vi lagde godt ud; men så kom tørken, fortæller Kristine Dalbach. Hun er driftsleder i kvægstalden på Svanholm Gods, hvor hun lader kreaturerne afgræsse efter principperne i holistisk afgræsning. Holistisk afgræsning er dog ikke noget, man bare omstiller til fra den ene dag tilden anden.

- Vi øver os, fortæller Kristine Dalbach. Hun fortsætter:- Vi har valgt holistisk afgræsning, fordi vi ønsker, at kvæg besætningen skal bidrage med mere end mælk.Kan de tilføre jorden sundhed og græsmarkerne robusthed gennem bedre kulstofbinding, så kan de også bidrage til at reducere klimabelastningen på godset. Og vi går op i at have en bæredygtig livsstil. Derfor er der også god mening i at tænkeklima ind i kvægbruget, for kvæg har jo et dårligt ry i klimadebatten.

Efterligner naturen

- I naturen ville kvæg vandre fra græsgang til græsgang - dels for hele tiden at græsse på nyt græs og dels for at undgå presset fra rovdyr. I holistisk afgræsning prøver vi at efterligne den naturlige adfærd ved to gange om dagen at give køerne adgang til nyt græs, siger Kristine Dalbach. Når græsset ikke bides helt ned, genetableres væksten hurtigere,og køerne vil altid få tildelt modent græs.

- Køer er designet til at spise fiberrigt, modent græs. Får de for meget nyt græs, som er meget næringsrigt,får de tynd mave, siger Kristine Dalbach. 

Hun tilføjer:

- Vi planlægger at kunne vande dyrene i alle folde til næste år; i år har vi kun kunnet vande dem ét sted på hver mark. Vi lukker derfor ikke af for den del af marken, de allerede har gået på. Vi udvider blot arealet efter hver malkning. Køerne går dog højest tre dage på hver mark, siger Kristine Dalbach. Resultatet er, at græsset i de sidste folde ikke trampes optimalt ned.

- Princippet i holistisk afgræsninger, at dyrene når at trampe græsset ned, når de kun går på et lille areal.Det sikrer en større omsætning af plantematerialet til gavn for jordfrugtbarheden og biodiversiteten, siger Kristine Dalbach.

Græsmarkerne indgår i dag i godsets omdriftsarealer, og efter fem år tages de ud til anden produktion i to år, inden de igen bliver til græsmarker.

- Men i kvægstalden har vi et klart ønske om, at vi kan få græsarealer,der er vedvarende, fordi et veludviklet rodsystem henter flere mineraler i jorden, som køerne får glæde af. Det vil også gavne biodiversiteten og give flere blomster, insekter og fugle, forklarer Kristine Dalbach.

Kræsne køer

Ligesom de ansatte i kvægstalden har skullet øve sig i den nye afgræsningspraksis, har køerne også skullet omstille sig.

- Når de kun kommer på en lille fold, kan de ikke sortere og kun æde dér, hvor græsset smager bedst. Det har taget lidt tid for køerne at forstå,at de ikke får andet græs end det, der er i folden. I begyndelsen var de også udfordret af, at der var mange hyrdetasker på marken, som gjorde det svært for køerne at få fat i græsset. I stedet græssede de kanterne langs drivvejen til og fra malkningen;men i år har vi set en ændring, og nu spiser de græsset i foldene. Deres motivationsfaktor er, at de altid ved,de kommer til et stykke med frisk græs efter hver malkning. Det betyder, at de er lette at få ud i marken igen, og at vi ikke behøver at drive dem derud, siger Kristine Dalbach. 

I starten af året, hvor græssets tilvækst er størst, er der 20 dage imellem, at køerne afgræsser enfold. Det giver mulighed for at tage slæt på en af afgræsningsmarkerne. Senere inddrages alle marker i rotationen, og der går 35 dage imellem, at foldene afgræsses.

En tør sommer

Den tørre sommer har betydet, at der i år kun er taget to - mod normalt tre - slæt i slutningen af august. I stedet er der høstet korn til helsæd og majs til ensilage.

- Vi har i år vandet afgræsningsmarkerne, for vi har ikke høstet nok vinterfoder. Vi er derfor nødt til at få foderet fra sidste år til at række så langt som muligt, fortæller Kristine Dalbach.