Annonce
Annonce
Steen Nørhede har kyllingeproduktion i mobile hønsehuse, og han laver løbende forsøg, for at udvikle sin produktion. Foto: Privat
Økologiske slagtekyllingers optagelse af grovfoder på udvalgte græsningsafgrøder
Det skal undersøges, om slagtekyllinger selv er i stand til at hente en væsentlig del af deres protein- og energikilde på udvalgte græsningsafgrøder.
Af: Steen Nørhede, økologisk landmand
I 2017 etablerede Steen Nørhede et pilotforsøg med 200 Plymorock slagtekyllinger i et 22 m2 mobilt kyllingehus på en veletableret kløvergræsmark bestående af hvidkløver og rajgræs.
Resultater: Kyllingerne var i stand til at nedgræsse 4 m2 pr. dyr på en måned og afgræssede totalt 16 m2 pr. dyr i forsøgsperioden. Efter 96 dage vejede 180 kyllinger i snit tre kg og havde optaget 600 kg hel hvede og 600 kg proteinblanding. Dette giver ca. 2,2 kg kraftfoder pr. kg tilvækst.
I forlængelse af erfaringerne fra 2017 vil grovfoderprojektet afprøve tre etablerede græsmarksblandinger bestående af bælgplanter, græsser og urter som kyllingernes væsentligste protein- og energikilde.
Det samlede forsøgsareal på tre forskellige græsmarksblandinger med fem gentagelser indhegnes med rævesikret omfangshegn. Der etableres et separat flytbart el-hegn for hvert af de tre græsmarksparceller, som hver indeholder et mobilt kyllingehus på 2m x 3m og 60 kyllinger.
Kyllingerne indkøbes som daggamle og går i en opvarmet stald under varmelamper til de er tre-fire uger gamle. De fordres med kyllingeblandinger og de kommende græsningsafgrøder. Herefter flyttes kyllingerne til deres respektive kyllingeindhegning og et mobilt kyllingehus.
Kyllingerne vejes hver uge, og kyllingernes præferencer for plantearter, ædelyst og plantegenvækst opgøres løbende. Parcellerne artsbestemmes ved cirkelanalyser. Når kyllingerne er ca. 90 dage gamle, bliver de indfanget, vejet og slagtet. Herefter gentages forløbet ved at indsætte et nyt hold bestående af en anden kyllingerace.
Kyllingerne fodres dagligt med registrerede mængder korn og kalkskaller under opholdet på græsningsafgrøderne.
Vi forventer en stor optagelse af grovfoder, en reduceret tildeling af suppleringsfoder og forbedret produktionsøkonomi.
Vi forventer at kyllingerne udvikler stærke ben og knogler, da de selv skal bevæge sig rundt på marken og hente insekter, orm, larver, og næringsstofholdige planter, og at kødet opnår en forbedret smag og struktur.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.