Annonce

Annonce

Steen Nørhede i hønsegården

Steen Nørhede har kyllingeproduktion i mobile hønsehuse, og han laver løbende forsøg, for at udvikle sin produktion. Foto: Privat

Økologiske slagtekyllingers optagelse af grovfoder på udvalgte græsningsafgrøder

Det skal undersøges, om slagtekyllinger selv er i stand til at hente en væsentlig del af deres protein- og energikilde på udvalgte græsningsafgrøder.

Af: Steen Nørhede, økologisk landmand

I 2017 etablerede Steen Nørhede et pilotforsøg med 200 Plymorock slagtekyllinger i et 22 m2 mobilt kyllingehus på en veletableret kløvergræsmark bestående af hvidkløver og rajgræs.

Resultater: Kyllingerne var i stand til at nedgræsse 4 m2 pr. dyr på en måned og afgræssede totalt 16 m2 pr. dyr i forsøgsperioden. Efter 96 dage vejede 180 kyllinger i snit tre kg og havde optaget 600 kg hel hvede og 600 kg proteinblanding. Dette giver ca. 2,2 kg kraftfoder pr. kg tilvækst.

I forlængelse af erfaringerne fra 2017 vil grovfoderprojektet afprøve tre etablerede græsmarksblandinger bestående af bælgplanter, græsser og urter som kyllingernes væsentligste protein- og energikilde.

Det samlede forsøgsareal på tre forskellige græsmarksblandinger med fem gentagelser indhegnes med rævesikret omfangshegn. Der etableres et separat flytbart el-hegn for hvert af de tre græsmarksparceller, som hver indeholder et mobilt kyllingehus på 2m x 3m og 60 kyllinger.

Kyllingerne indkøbes som daggamle og går i en opvarmet stald under varmelamper til de er tre-fire uger gamle. De fordres med kyllingeblandinger og de kommende græsningsafgrøder. Herefter flyttes kyllingerne til deres respektive kyllingeindhegning og et mobilt kyllingehus. 

Kyllingerne vejes hver uge, og kyllingernes præferencer for plantearter, ædelyst og plantegenvækst opgøres løbende. Parcellerne artsbestemmes ved cirkelanalyser. Når kyllingerne er ca. 90 dage gamle, bliver de indfanget, vejet og slagtet. Herefter gentages forløbet ved at indsætte et nyt hold bestående af en anden kyllingerace.

Kyllingerne fodres dagligt med registrerede mængder korn og kalkskaller under opholdet på græsningsafgrøderne.      

Vi forventer en stor optagelse af grovfoder, en reduceret tildeling af suppleringsfoder og forbedret produktionsøkonomi.

Vi forventer at kyllingerne udvikler stærke ben og knogler, da de selv skal bevæge sig rundt på marken og hente insekter, orm, larver, og næringsstofholdige planter, og at kødet opnår en forbedret smag og struktur.

Flere artikler fra samme sektion

Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang

To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.

27-04-2024 10 minutter Skovlandbrug

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet