Annonce

Annonce

Hånd holder lupin i bælg

Lupin er særligt efterspurgt som økologisk foder pga. proteinkvaliteten, som i højere grad end f.eks. hestebønners matcher husdyrenes behov. Arkivfoto: Økologisk Landsforening

Økologiske landmænd giver lupin en skalle

ØkologiRådgivning Danmarks kunder har øget arealet med bælgsæd med 44 procent i år. Lupin er højdespringeren.

Økologiske landmænd er klar til at dyrke mere protein herhjemme til både foder og fødevarer. En opgørelse fra ØkologiRådgivning Danmark (ØRD) viser, at arealet med markært, hestebønne, lupin samt lupin i blanding med korn er vokset 44 pct. fra 2020 til 2021. Højdespringeren er uden sammenligning lupin, der firedobler arealet. Hestebønner tog det store ryk for tre-fem år siden og vokser ’kun’ med fem pct. i år. For ærter er der tale om en lille tilbagegang i arealet.

"Lupin i renbestand har nu overhalet ærterne, og inklusive blandingsafgrøderne udgør lupin nu halvdelen af det økologiske bælgsædsareal hos vores kunder," fortæller Claus Østergaard, der er plantechef i ØkologiRådgivning Danmark.

Der er ifølge Claus Østergaard flere grunde til den store interesse for lupin.

"Vi havde et rigtig godt vækstår for lupin i 2020, og det øger selvfølgelig interessen - både hos dem, der dyrkede lidt sidste år, og dem, der endnu ikke har prøvet at dyrke afgrøden. Desuden har lupin den fordel i sædskiftet, at der samlet set bliver plads til mere bælgsæd, fordi der kun skal gå to-tre frie år mellem dyrkningen af lupin og mellem lupin og de øvrige bælgsædsarter. For ærter og hestebønner anbefaler vi fem år," forklarer Claus Østergaard.

Matcher dyrenes behov

Lupin er særligt efterspurgt som økologisk foder pga. proteinkvaliteten, som i højere grad end f.eks. hestebønners matcher husdyrenes behov.

Opgørelsen fra ØkologiRådgivning Danmark bygger på oplysninger i markplanerne. Tallene dækker afgrøder til modenhed. Når lupin dyrkes i blanding med korn, er det ofte i forholdet 30 kg korn og 180 kg lupin pr. ha i udsæd, oplyser Claus Østergaard.

"Formålet er at høste lupin, og med dette blandingsforhold høstes ca. en fjerdedel korn og tre fjerdedele lupin," siger han.

arealet med markært, hestebønne, lupin samt lupin i blanding med korn er vokset 44 pct. fra 2020 til 2021. Højdespringeren er uden sammenligning lupin, der firedobler arealet
arealet med markært, hestebønne, lupin samt lupin i blanding med korn er vokset 44 pct. fra 2020 til 2021. Højdespringeren er uden sammenligning lupin, der firedobler arealet. Kilde: ØkologiRådgivning Danmark

Øko-træf i Aulum

Hvis udviklingen i lupinarealet hos ØRDs kunder afspejler en tendens i hele landet, vil merproduktionen i runde tal være 30.000 ton lupin. Det svarer til, at alle økologiske malkekøer kan få 1 kg lupin om dagen. Målt alene på proteinindholdet vil 30.000 ton lupiner kunne fortrænge 22.500 ton importeret sojakage.

Claus Østergaard opfordrer alle med interesse for at dyrke bælgsæd til at komme til Øko-træf 11. juni i Aulum. ØRD står sammen med Velas for arrangementet, der har bælgsæd og selvforsyning med protein som tema.

Arrangørerne og værten, økologisk mælkeproducent Alfred Kloster, har udlagt et stort antal demonstrationsparceller, hvor arterne kan ses i renbestand og i blanding med korn og forskellige andre afgrøder.

Flere artikler fra samme sektion

Ny dyrevelfærdsrapport viser en stigning i antallet af politianmeldelser

Fra 2021 til 2022 skete der en fordobling i antallet af politianmeldelser mod kvægproducenter og en stigning på knap 30 pct. mod griseproducenter. Det skyldtes især manglende pleje af syge eller tilskadekomne dyr.

03-05-2024 5 minutter Dyrevelfærd

Debat om oksens fremtid: Skal oksekød være det nye champagne?

Det er kun godt, at koen bliver udskældt for tiden, mener Rune Sørensen, indehaver af restaurant Hærværk. Her serveres der oksekød, men kun i små mængder og kun fra kvæg, der har ydet naturpleje. Rune Sørensen mener, at udskældningen er nødvendig for at rejse en debat om vores madvaner.

03-05-2024 8 minutter Kvæg,   Forbrug,   Klima

Røde alger kan blive økologiens svar på Bovaer

Ved at tilsætte et mix af forskellige alger til malkekøernes foder, håber forskere fra Aarhus Universitet at kunne opnå samme metan-reducerende effekt, som Bovaer giver i de konventionelle kostalle.

03-05-2024 3 minutter Klima,   Kvæg