Annonce
Annonce
Kællingetand og andre urter i græsmarken har flere positive virkninger for jorden, de græssende dyr samt biodiversiteten. Foto: Colourbox
Øg biodiversiteten i græsmarken med urter
FAGLIGT INDLÆG: Generelt gælder, at jo flere plantearter, der er i marken – jo mere liv er der i jorden af svampe, bakterier og mikroorganismer, noget der også gavner produktionen i græsmarken.
Af: Betty Schmidt, produktchef, DSV Frø
Kløvergræsmarker hos økologer er en central del af såvel sædskiftet som foderforsyningen – uanset om det er malkekøer, kødkvæg, grise eller andre dyr.
Med græsmarkens centrale rolle er det vigtigt at vælge den rigtige frøblanding, ud fra de forventninger og krav man har – herunder med mulighed for at fokusere på at øge mangfoldigheden i græsmarken ved hjælp af urter.
Nogle frøblandinger indeholder mange forskellige græsarter og ønsker man en endnu større biodiversitet i græsmarken, kan man tilsætte urter.
Urter har typisk en anden sammensætning end græs og kløver – bl.a. nogle nyttige vitaminer og mineraler, som kan have positive sundhedsmæssige effekter på dyrene. Nogle arter indeholder bitterstoffet tannin, som bl.a. siges at give en forbedret proteinudnyttelse.
Flere urter har desuden en god pælerod, der løsner i dybden og opsamler næringsstoffer længere nede i jorden.
Urternes egenskaber
- Cikorie - Flerårig med dybtgående pælerod, god tørketolerance, blå blomster
- Bibernelle - Flerårig art, hårdfør også på lette jordtyper, lyserøde blomster
- Esparsette - Flerårig bælgplante med dybe rødder, lyserøde blomster
- Kommen - Toårig til flerårig plante, hvide blomster
- Kællingetand - Flerårig bælgplante, gule blomster
- Lancet vejbred - Flerårig tørketolerant plante, brunlige blomster
- Lucerne - Flerårig bælgplante med dybe rødder, lilla blomster
Ikke alle arter vil trives lige godt på alle lokaliteter, bl.a. afhængig af jordtype, nedbør mm.
Generelt gælder, at jo flere plantearter, der er i marken – jo mere liv er der i jorden af svampe, bakterier og mikroorganismer, noget der også gavner produktionen i græsmarken.
Normalt har dyrene en god ædelyst til urter, når de er i den vegetative fase, dvs. producerer blade. Hvis urterne går i blomst, er det til stor gavn for mange forskellige insekter, hvilke vi også skal huske at værne om.
De forskellige urter kan have det svært i konkurrence med græs og kløver i marken. Derfor anbefaler vi urteblandingen sået i bånd, hvor de får bedre plads pga. mindre konkurrence fra kløvergræsset.
Såmaskinen fyldes med kløvergræsfrø, hvorefter man graver et hul ned i frøene i den ene side af såmaskinen. Urteblandingen fyldes i dette hul blandet med lidt kløvergræsfrø og på den måde vil der blive et par såskær, hvor arterne i urteblandingen får bedre plads.
Grunden til, at der også i urtestriben skal være lidt kløvergræsfrø, er for at undgå åbne striber med plads til ukrudtet.
Sådybden er ca. ½-1 cm – ligesom kløvergræsset.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.