Annonce

Annonce

Billedet viser en kællingetand

Kællingetand og andre urter i græsmarken har flere positive virkninger for jorden, de græssende dyr samt biodiversiteten. Foto: Colourbox

Øg biodiversiteten i græsmarken med urter

FAGLIGT INDLÆG: Generelt gælder, at jo flere plantearter, der er i marken – jo mere liv er der i jorden af svampe, bakterier og mikroorganismer, noget der også gavner produktionen i græsmarken.

Af: Betty Schmidt, produktchef, DSV Frø

Kløvergræsmarker hos økologer er en central del af såvel sædskiftet som foderforsyningen – uanset om det er malkekøer, kødkvæg, grise eller andre dyr.

Med græsmarkens centrale rolle er det vigtigt at vælge den rigtige frøblanding, ud fra de forventninger og krav man har – herunder med mulighed for at fokusere på at øge mangfoldigheden i græsmarken ved hjælp af urter.

Nogle frøblandinger indeholder mange forskellige græsarter og ønsker man en endnu større biodiversitet i græsmarken, kan man tilsætte urter.

Urter har typisk en anden sammensætning end græs og kløver – bl.a. nogle nyttige vitaminer og mineraler, som kan have positive sundhedsmæssige effekter på dyrene. Nogle arter indeholder bitterstoffet tannin, som bl.a. siges at give en forbedret proteinudnyttelse.

Flere urter har desuden en god pælerod, der løsner i dybden og opsamler næringsstoffer længere nede i jorden.

Urternes egenskaber

  • Cikorie - Flerårig med dybtgående pælerod, god tørketolerance, blå blomster
  • Bibernelle - Flerårig art, hårdfør også på lette jordtyper, lyserøde blomster
  • Esparsette - Flerårig bælgplante med dybe rødder, lyserøde blomster
  • Kommen - Toårig til flerårig plante, hvide blomster
  • Kællingetand - Flerårig bælgplante, gule blomster
  • Lancet vejbred - Flerårig tørketolerant plante, brunlige blomster
  • Lucerne - Flerårig bælgplante med dybe rødder, lilla blomster

Ikke alle arter vil trives lige godt på alle lokaliteter, bl.a. afhængig af jordtype, nedbør mm.

Generelt gælder, at jo flere plantearter, der er i marken – jo mere liv er der i jorden af svampe, bakterier og mikroorganismer, noget der også gavner produktionen i græsmarken.

Normalt har dyrene en god ædelyst til urter, når de er i den vegetative fase, dvs. producerer blade. Hvis urterne går i blomst, er det til stor gavn for mange forskellige insekter, hvilke vi også skal huske at værne om.

De forskellige urter kan have det svært i konkurrence med græs og kløver i marken. Derfor anbefaler vi urteblandingen sået i bånd, hvor de får bedre plads pga. mindre konkurrence fra kløvergræsset.

Såmaskinen fyldes med kløvergræsfrø, hvorefter man graver et hul ned i frøene i den ene side af såmaskinen. Urteblandingen fyldes i dette hul blandet med lidt kløvergræsfrø og på den måde vil der blive et par såskær, hvor arterne i urteblandingen får bedre plads.

Grunden til, at der også i urtestriben skal være lidt kløvergræsfrø, er for at undgå åbne striber med plads til ukrudtet.

Sådybden er ca. ½-1 cm – ligesom kløvergræsset.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud