Annonce
Annonce
Øg biodiversiteten i græsmarken med urter
FAGLIGT INDLÆG: Generelt gælder, at jo flere plantearter, der er i marken – jo mere liv er der i jorden af svampe, bakterier og mikroorganismer, noget der også gavner produktionen i græsmarken.

Kællingetand og andre urter i græsmarken har flere positive virkninger for jorden, de græssende dyr samt biodiversiteten. Foto: Colourbox
Af: Betty Schmidt, produktchef, DSV Frø
Kløvergræsmarker hos økologer er en central del af såvel sædskiftet som foderforsyningen – uanset om det er malkekøer, kødkvæg, grise eller andre dyr.
Med græsmarkens centrale rolle er det vigtigt at vælge den rigtige frøblanding, ud fra de forventninger og krav man har – herunder med mulighed for at fokusere på at øge mangfoldigheden i græsmarken ved hjælp af urter.
Nogle frøblandinger indeholder mange forskellige græsarter og ønsker man en endnu større biodiversitet i græsmarken, kan man tilsætte urter.
Urter har typisk en anden sammensætning end græs og kløver – bl.a. nogle nyttige vitaminer og mineraler, som kan have positive sundhedsmæssige effekter på dyrene. Nogle arter indeholder bitterstoffet tannin, som bl.a. siges at give en forbedret proteinudnyttelse.
Flere urter har desuden en god pælerod, der løsner i dybden og opsamler næringsstoffer længere nede i jorden.
Urternes egenskaber
- Cikorie - Flerårig med dybtgående pælerod, god tørketolerance, blå blomster
- Bibernelle - Flerårig art, hårdfør også på lette jordtyper, lyserøde blomster
- Esparsette - Flerårig bælgplante med dybe rødder, lyserøde blomster
- Kommen - Toårig til flerårig plante, hvide blomster
- Kællingetand - Flerårig bælgplante, gule blomster
- Lancet vejbred - Flerårig tørketolerant plante, brunlige blomster
- Lucerne - Flerårig bælgplante med dybe rødder, lilla blomster
Ikke alle arter vil trives lige godt på alle lokaliteter, bl.a. afhængig af jordtype, nedbør mm.
Generelt gælder, at jo flere plantearter, der er i marken – jo mere liv er der i jorden af svampe, bakterier og mikroorganismer, noget der også gavner produktionen i græsmarken.
Normalt har dyrene en god ædelyst til urter, når de er i den vegetative fase, dvs. producerer blade. Hvis urterne går i blomst, er det til stor gavn for mange forskellige insekter, hvilke vi også skal huske at værne om.
De forskellige urter kan have det svært i konkurrence med græs og kløver i marken. Derfor anbefaler vi urteblandingen sået i bånd, hvor de får bedre plads pga. mindre konkurrence fra kløvergræsset.
Såmaskinen fyldes med kløvergræsfrø, hvorefter man graver et hul ned i frøene i den ene side af såmaskinen. Urteblandingen fyldes i dette hul blandet med lidt kløvergræsfrø og på den måde vil der blive et par såskær, hvor arterne i urteblandingen får bedre plads.
Grunden til, at der også i urtestriben skal være lidt kløvergræsfrø, er for at undgå åbne striber med plads til ukrudtet.
Sådybden er ca. ½-1 cm – ligesom kløvergræsset.
Flere artikler fra samme sektion
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.