Annonce

Annonce

Nyt værktøj skal sikre effektiv udtagning af lavbundsjorder

Et nyt projekt skal udvikle et værktøj, der gør det lettere og hurtigere at udtage de lavbundsjorder med størst klimaeffekt.

10. marts 2021
Læsetid: 3 minutter
Lavbundsjord med træer i baggrunden

Det er Landbrugsstyrelsen, som står for projektet med at udvikle det nye screeningsværktøj til lavbundsjorder, men det sker i samarbejde med Miljøstyrelsen, universiteter og interessenter. Foto: Colourbox

Udtagning af de kulstofrige lavbundsjorder er et vigtigt tiltag i den grønne omstilling af landbruget, men der er stadig mange ubekendte, når det kommer til at identificere og udtage de jorder med størst klimaaftryk.

Det bliver dog snart lettere, idet et nyt projekt skal udvikle et screeningværktøj, som skal give et overblik over, hvilke arealer der giver størst klimaeffekt at udtage. Det skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.

"Vi skal have udtaget lavbundsjorder, hvis vi skal nå vores meget ambitiøse klimamål. Men vi skal gøre det klogt. Med det nye værktøj gør vi det lettere for kommuner at vide, hvor de kan lave de store vådområder, som giver en kæmpe klimabonus, og landmændene får hjælp til at se, om de har et areal, som giver stor eller lille klimagevinst. Det er et vigtigt skridt på vejen til at blive klogere på lavbundsjorderne," siger fødevareminister Rasmus Prehn (S).

Ordninger til udtagning af lavbundsjorder

Der findes flere forskellige ordninger, som giver mulighed for at udtage lavbundsjorder:

Landbrugsstyrelsens EU-medfinansierede ordning til udtag af lavbundsjorder opretholdes. Den første runde af ordningen åbner den 5. marts. Læs mere her

Kommuner, private lodsejere og fonde kan søge om tilskud til udtagning af kulstofrige lavbundsjorder i Miljøstyrelsens Klima-Lavbundsordning. Der er i alt afsat 255,5 mio. kr. til den nye tilskudsordning i 2021 og 2022. Læs mere her

Naturstyrelsen gennemfører også klima-lavbundsprojekter. Til den opgave har Naturstyrelsen modtaget 329 mio. kr. fra finansloven 2020. Læs mere her  

Konkret skal der udvikles et kortbaseret screeningsværktøj, som kan graduere lavbundsarealer efter deres potentiale for at sikre høje klima-, miljø og natureffekter, hvis de udtages fra landbrugsdrift. Screeningsværktøjet skal ligeledes hjælpe med at udpege de lavbundsjorder, som kan udtages hurtigt.

Færdigt i 2023

En første version af screeningsværktøjet forventes at være klar i løbet af 2021, hvorefter værktøjet videreudvikles frem mod udgangen af 2023.

"Vi står ikke kun i en klimakrise, men også i en natur- og miljøkrise. Vi skal handle på det hele, og her spiller lavbundsjorderne en stor rolle. For med det nye værktøj kan vi ikke bare sikre, at lavbundsjorderne tages ud af drift, men også være opmærksomme på de mange muligheder, der er for at skabe ny og mere sammenhængende natur og bidrage til et sundere vandmiljø," siger Rasmus Prehn.

Det er Landbrugsstyrelsen, som står for projektet med at udvikle det nye screeningsværktøj, men det sker i samarbejde med Miljøstyrelsen, universiteter og interessenter.

Det nye projekt koster knap 10 mio. kr., som kommer fra de to mia. kr., der blev afsat til lavbundsprojekter på finansloven 2020.

Flere artikler fra samme sektion

Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”

En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.

15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone

Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.

15-04-2025 8 minutter Dyrevelfærd,   Grise

Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise

Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.

15-04-2025 12 minutter Dyrevelfærd,   Tema: Det gode dyreliv,   Grise