Annonce
Annonce
Det er Landbrugsstyrelsen, som står for projektet med at udvikle det nye screeningsværktøj til lavbundsjorder, men det sker i samarbejde med Miljøstyrelsen, universiteter og interessenter. Foto: Colourbox
Nyt værktøj skal sikre effektiv udtagning af lavbundsjorder
Et nyt projekt skal udvikle et værktøj, der gør det lettere og hurtigere at udtage de lavbundsjorder med størst klimaeffekt.
Udtagning af de kulstofrige lavbundsjorder er et vigtigt tiltag i den grønne omstilling af landbruget, men der er stadig mange ubekendte, når det kommer til at identificere og udtage de jorder med størst klimaaftryk.
Det bliver dog snart lettere, idet et nyt projekt skal udvikle et screeningværktøj, som skal give et overblik over, hvilke arealer der giver størst klimaeffekt at udtage. Det skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.
"Vi skal have udtaget lavbundsjorder, hvis vi skal nå vores meget ambitiøse klimamål. Men vi skal gøre det klogt. Med det nye værktøj gør vi det lettere for kommuner at vide, hvor de kan lave de store vådområder, som giver en kæmpe klimabonus, og landmændene får hjælp til at se, om de har et areal, som giver stor eller lille klimagevinst. Det er et vigtigt skridt på vejen til at blive klogere på lavbundsjorderne," siger fødevareminister Rasmus Prehn (S).
Ordninger til udtagning af lavbundsjorder
Der findes flere forskellige ordninger, som giver mulighed for at udtage lavbundsjorder:
Landbrugsstyrelsens EU-medfinansierede ordning til udtag af lavbundsjorder opretholdes. Den første runde af ordningen åbner den 5. marts. Læs mere her
Kommuner, private lodsejere og fonde kan søge om tilskud til udtagning af kulstofrige lavbundsjorder i Miljøstyrelsens Klima-Lavbundsordning. Der er i alt afsat 255,5 mio. kr. til den nye tilskudsordning i 2021 og 2022. Læs mere her
Naturstyrelsen gennemfører også klima-lavbundsprojekter. Til den opgave har Naturstyrelsen modtaget 329 mio. kr. fra finansloven 2020. Læs mere her
Konkret skal der udvikles et kortbaseret screeningsværktøj, som kan graduere lavbundsarealer efter deres potentiale for at sikre høje klima-, miljø og natureffekter, hvis de udtages fra landbrugsdrift. Screeningsværktøjet skal ligeledes hjælpe med at udpege de lavbundsjorder, som kan udtages hurtigt.
Færdigt i 2023
En første version af screeningsværktøjet forventes at være klar i løbet af 2021, hvorefter værktøjet videreudvikles frem mod udgangen af 2023.
"Vi står ikke kun i en klimakrise, men også i en natur- og miljøkrise. Vi skal handle på det hele, og her spiller lavbundsjorderne en stor rolle. For med det nye værktøj kan vi ikke bare sikre, at lavbundsjorderne tages ud af drift, men også være opmærksomme på de mange muligheder, der er for at skabe ny og mere sammenhængende natur og bidrage til et sundere vandmiljø," siger Rasmus Prehn.
Det er Landbrugsstyrelsen, som står for projektet med at udvikle det nye screeningsværktøj, men det sker i samarbejde med Miljøstyrelsen, universiteter og interessenter.
Det nye projekt koster knap 10 mio. kr., som kommer fra de to mia. kr., der blev afsat til lavbundsprojekter på finansloven 2020.
Flere artikler fra samme sektion
Overvældende interesse fra økologer for ny ordning, der skal give mere plads til naturen
Ansøgningsrunden for den nye ordning ’permanent ekstensivering’ er netop lukket, og interessen har været over alle forventninger. Noget tyder på at økologer er overrepræsenterede blandt de lodsejere, der har søgt ordningen, hvor arealer permanent tages ud af drift for at blive til ny natur.
Konsulent: Landbrugere skal næppe bekymre sig om forholdet mellem svampe og bakterier i jorden
Svampe og bakterier er vigtige komponenter i en sund dyrkningsjord, og mange regenerative ’skoler’ har bud på dyrkningsmetoder med fokus på svampe. Derfor har Innovationscenter for Økologisk Landbrug lavet et litteraturstudie, og forsøger at redegøre for, hvad der er op og ned i ’best practice’.
KMC-direktør: Der er ringe udsigt til økologisk kartoffelmel
Den voldsomme fremgang i produktionen af danske stivelseskartofler kommer ikke til at gavne økologien, spår KMC's direktør, Peter Burgaard. Vi har kigget på den økologiske kartoffelavls status i 2024, der efter år med nedgang nu har stabiliseret sig, alt imens målet har været at fordoble både arealet og udbyttet.