Annonce
Annonce
Nyt studie har fundet bestøvningens nathold
Et nyt dansk studie kan påvise, at forskellige arter af møl indtager en uventet og vigtig rolle som en slags biernes ’medhjælpere’ ved at bestøve planter.

Et dansk studie har nu dokumenteret, at møl bidrager til bestøvning af rødkløver - særligt tidligt på aftenen og om morgenen. Foto: Jeff Kirby
Normalt er møl bedst kendt for at være en plage i hjemmets tekstiler, men nu har et aarhusiansk forskningsprojekt påvist, at forskellige arter af møl bidrager positivt til at holde biodiversiteten oppe og opretholde vigtige plantearter. For i de schweiziske Alper har de filmet møl-arter, der optræder som natlig bestøver af en af de vigtige vilde planeter for regionen.
Det skriver Aarhus Universitet Technical Sciences i en pressemeddelelse.
Førsteforfatteren til artiklen hedder Jamie Alison. Han er postdoc ved institut for Ecoscience og har fotograferet blomsterenge en hel sommer og døgnet rundt for at skaffe ny data om samspillet mellem planter og bestøvere.
Det er sket ved at opstille kameraer ved plantearten rødkløver, hvor de mange fotos indfangede mølarten ’stor smutugle’, der også er ganske udbredt herhjemme, mens den bestøvede rødkløveren tidligt på aftenen og om morgenen.
“Fundet her er vigtigt, fordi det udvider de kendte bestøvere markant for rødkløver, hvor man nærmest udelukkende har set forskellige bi-arter som bestøvere. Det er også vigtigt, fordi det viser, at denne metode kan indsamle data til at skabe bedre forståelse for, hvilke insektarter, der fungerer som bestøvere ud over de allerede kendte – ikke mindst om natten,” siger Jamie Alison.
Arten stor smutugle har ikke været alment kendt som bestøver tidligere, men der findes eksempler, hvor f.eks. det såkaldte Darwins møl, der har en særdeles lang tunge, kan indsamle nektar fra særlige orkidéer på Madagaskar.
Projektet har ikke blot påvist, at møl supplerer bier og andre insekter som bestøvere. Det har også vist, at metoden med at opstille kameraer i længere tid kan give helt ny viden, som ellers ville være noget nær umulig at opspore.
I alt blev der taget næsten 165.000 fotos hen over sommeren i Alperne, og ud af dem var der blot 44 med besøgende insekter.
”Det siger lidt om, hvor få muligheder hver blomst har for at blive bestøvet, og hvor stædig man skal være for at kunne iagttage det. Men med kamera-opstillingerne har vi haft succes, og det har vist hvordan store fotodata-mængder kan påvirke fremtiden for denne type studier. Her kan et fremtidigt skridt blive at bruge kunstig intelligens til at identificere insektarterne automatisk og i realtid. Det vil hjælpe forskningen markant i fremtiden,” siger Jamie Alison.
Flere artikler fra samme sektion
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.