Annonce

Annonce

Møl i rødkløver

Et dansk studie har nu dokumenteret, at møl bidrager til bestøvning af rødkløver - særligt tidligt på aftenen og om morgenen. Foto: Jeff Kirby

Nyt studie har fundet bestøvningens nathold

Et nyt dansk studie kan påvise, at forskellige arter af møl indtager en uventet og vigtig rolle som en slags biernes ’medhjælpere’ ved at bestøve planter.

Normalt er møl bedst kendt for at være en plage i hjemmets tekstiler, men nu har et aarhusiansk forskningsprojekt påvist, at forskellige arter af møl bidrager positivt til at holde biodiversiteten oppe og opretholde vigtige plantearter. For i de schweiziske Alper har de filmet møl-arter, der optræder som natlig bestøver af en af de vigtige vilde planeter for regionen.

Det skriver Aarhus Universitet Technical Sciences i en pressemeddelelse.

Førsteforfatteren til artiklen hedder Jamie Alison. Han er postdoc ved institut for Ecoscience og har fotograferet blomsterenge en hel sommer og døgnet rundt for at skaffe ny data om samspillet mellem planter og bestøvere.

Det er sket ved at opstille kameraer ved plantearten rødkløver, hvor de mange fotos indfangede mølarten ’stor smutugle’, der også er ganske udbredt herhjemme, mens den bestøvede rødkløveren tidligt på aftenen og om morgenen.

“Fundet her er vigtigt, fordi det udvider de kendte bestøvere markant for rødkløver, hvor man nærmest udelukkende har set forskellige bi-arter som bestøvere. Det er også vigtigt, fordi det viser, at denne metode kan indsamle data til at skabe bedre forståelse for, hvilke insektarter, der fungerer som bestøvere ud over de allerede kendte – ikke mindst om natten,” siger Jamie Alison.

Arten stor smutugle har ikke været alment kendt som bestøver tidligere, men der findes eksempler, hvor f.eks. det såkaldte Darwins møl, der har en særdeles lang tunge, kan indsamle nektar fra særlige orkidéer på Madagaskar.

Projektet har ikke blot påvist, at møl supplerer bier og andre insekter som bestøvere. Det har også vist, at metoden med at opstille kameraer i længere tid kan give helt ny viden, som ellers ville være noget nær umulig at opspore.

I alt blev der taget næsten 165.000 fotos hen over sommeren i Alperne, og ud af dem var der blot 44 med besøgende insekter.

”Det siger lidt om, hvor få muligheder hver blomst har for at blive bestøvet, og hvor stædig man skal være for at kunne iagttage det. Men med kamera-opstillingerne har vi haft succes, og det har vist hvordan store fotodata-mængder kan påvirke fremtiden for denne type studier. Her kan et fremtidigt skridt blive at bruge kunstig intelligens til at identificere insektarterne automatisk og i realtid. Det vil hjælpe forskningen markant i fremtiden,” siger Jamie Alison.

Flere artikler fra samme sektion

Jordnørd fik en aha-oplevelse, da han blev rådet til at lugte til jorden

For ti år siden fik Hervé Lognonné en aha-oplevelse, da han besøgte en køkkenhave. Det ændrede fuldstændig hans syn på, hvordan man vurderer, om jorden er sund, og han advarer mod den gængse måde at dyrke jorden på i dag.

26-11-2024 12 minutter Regenerativt landbrug,   Jordfrugtbarhed

Dit økologiske æble kan snart blive dyrket med hjælp fra myrer

Myren kan blive et værdifuldt nyttedyr i den økologiske frugtproduktion, da de bekæmper både plantesygdomme og jager skadedyr. Et nyt projekt skal nu udvikle metoder til at integrere skovmyrer i plantager.

26-11-2024 4 minutter Nyttedyr,   Frugt, bær, grønt,   Forskning

Frisk græs på foderbordet vækker køernes appetit, er billigt og kan skubbe majs ud af foderplanen

Fodring med frisk græs i stalden breder sig blandt danske mælkeproducenter, især blandt økologer. Når frisk græs køres direkte fra mark til stald, indeholder det mere protein og sparer opmagasinering og ensilering. Vi har været med til fodring med frisk græs – i november.

25-11-2024 11 minutter Foder,   Bæredygtighed,   Klima