Annonce

Annonce

En so går med sine unger bag en indhegning

Der findes i dag ingen ernæringsmæssige standardanbefalinger målrettet de økologiske grises behov, og de fodres derfor efter anbefalinger, der er til rådighed for de konventionelle grise, siger forskere fra Aarhus Universitet. Foto: Uffe Bregendahl

Nyt foderværktøj til økogrise skal reducere klimabelastningen og forbedre indtjeningen

Forskere fra Aarhus Universitet skal nu udvikle et digitalt værktøj, der skal hjælpe med at lave præcis den fodersammensætning, en økogris har brug for.

Økogrise har en hverdag, der ligger langt fra, hvordan de konventionelle griser lever. Men der findes i dag ingen ernæringsmæssige standardanbefalinger målrettet de økologiske grises specielle behov, og de fodres derfor efter de anbefalinger, der er til rådighed for konventionelle grise - men uden mulighed for at balancere fodringen med syntetiske aminosyrer.

De økologiske grise skal desuden fodres udelukkende med lokale råvarer og skal have grovfoder til rådighed ad libitum. Der tages på nuværende tidspunkt ikke højde for det protein, grisene får gennem grovfoderet eller forskelle i energibehov pga. opstaldningsform. Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Overforsyning af råprotein

For at overholde de konventionelle anbefalinger til den først begrænsende aminosyre, lysin, er landmanden nødt til at øge tildelingen af den generelle råprotein.

”Men dette gør fodringen af grisene dyrere, og størstedelen af de økologiske foderblandinger vil føre til en overforsyning af råprotein, hvilket resulterer i øget kvælstofudskillelse til miljøet,” fortæller adjunkt Lene Stødkilde fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet, som forsker i fodring af øko-grise.

Lene Stødkilde står i spidsen for et nyt forskningsprojekt ’ORIGIN’, der er støttet af Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram (GUDP), som har til formål at løse udfordringerne ved at udvikle lysin-normer specifikt til økologiske grise.

Med de nye lysin-normer i kombination med det digitale værktøj forventer vi at reducere kvælstofudvaskningen med 377 gram per produceret gris.

— Lene Stødkilde, adjunkt, Aarhus Universitet

Ny viden kan reducere kvælstofudvaskningen

I projektet vil man bestemme grisenes fysiologiske behov for fordøjeligt lysin. Desuden vil man indregne bidraget af protein fra grovfoder og det øgede energibehov fra termoregulering og fysisk aktivitet hos økologiske i forhold til konventionelle grise.

”I projektet vil vi mere specifikt bestemme de økologiske grises fysiologiske behov for lysin i tre vægtintervaller ud fra det bedst mulige kompromis mellem produktivitet og hensyn til miljøet. Derudover skal der udvikles et digitalt styringsværktøj til brug på bedriften baseret på de nye normer og aktuelle dagspriser på proteinfodermidler,” uddyber Lene Stødkilde og tilføjer:

”Med de nye lysin-normer i kombination med det digitale værktøj forventer vi at reducere kvælstofudvaskningen med 377 g/produceret gris og forbedre bedriftsøkonomien med 20-30 kr./gris."

Forsøgene i ORIGIN-projektet løber i perioden fra august 2023 til december 2025.

Flere artikler fra samme sektion

Maskinhøst skåner ryggen: Ny teknologi letter arbejdet med tunge kål

En ny kålhøster kan først og fremmest skal hjælpe med at skåne medarbejdernes rygge. Det er nemlig opslidende og mandskabskrævende at høste tusindvis af tunge kålhoveder.

Eksperter er ved at udvikle sensorer, der skal måle kalves sundhed og hjælpe med ko-kalv-systemer

Behovet for sensorer til kalve er særlig relevant i ko-kalv-systemer, hvor overvågning af den enkelte kalv kan være udfordrende. Sensorerne kan sætte skub i udviklingen af systemer, hvor køer og kalve går sammen, men der er også udfordringer med at få optimeret sensorerne.

08-10-2024 4 minutter Kvæg,   Dyrevelfærd

Forskning i og udvikling af ko-kalv-systemer har taget fart

NYT FRA ICROFS: Med hensyn til de økologiske principper er tidlig adskillelse af ko og kalv et åbenlyst dilemma. Hvis der bredt set ønskes væsentlige ændringer i malkekvægbruget henimod ko-kalv-systemer, er der brug for incitamenter, såsom tilskud, afgifter og/eller markedsforhold, hvor både kød og mælk fra disse systemer i højere grad værdsættes.

07-10-2024 5 minutter Nyt fra Icrofs,   Forskning,   Kvæg,   Kronik,   Dyrevelfærd