Annonce
Annonce
Gamle havresorter bliver nu testet for at finde ud af, om det er muligt at finde sorter, som kan forbedre de populære havredrikke. Foto: Tove M. Pedersen
Nye forsøg skal finde de bedste sorter til havredrik
Kernerne er sået i et nyt projekt, hvor en række aktører sammen vil finde de bedste sorter af havre for at forbedre kvaliteten af havredrik, der er et efterspurgt produkt som et plantebaseret alternativ til mælk.
I et nyt to-årigt projekt 'POATential' går en række aktører på udkig efter den havre, der egner sig bedst til produktionen af havredrik. De vil undersøge ti forskellige sorter for at finde ud af, hvilken havre der giver bedst kvalitet og smag som havredrik.
Forbrugerne vælger i stigende grad plantebaserede drikke som alternativ til mælk, og dansk havredrik er et klimavenligt valg. Fødevareindustrien efterspørger danskproducerede afgrøder til plantebaserede fødevarer, hvilket kræver en omstilling i landbruget, hvor omkring 80 pct. af landbrugsarealet i dag anvendes til foderproduktion.
”Projektet har som primært formål at forbedre produktionen af havredrik. Med den stigende efterspørgsel efter plantebaserede produkter ser vi en enestående mulighed for at hæve kvaliteten af vores råvarer til havredrik,” forklarer projektleder Christine Thomsen fra Seges Innovation.
Projektet er især interessant for landets økologiske landbrugere, da tæt på 90 pct. af den havredrik, der bliver solgt i de danske butikker ifølge Kauza var økologisk i 2023.
Projektet POATential
-
Projektet løber over de næste to år og er støttet af Fonden for Plantebaserede Fødevarer.
-
I projektet deltager: Seges Innovation, Teknologisk Institut, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Valsemøllen A/S, DöhlerGroup, Dragsbæk A/S og InnovaConsult.
”Vi håber, at vores resultater vil støtte landmændene i at dyrke bedre havre, der kan imødekomme den stigende efterspørgsel efter havrebaserede alternativer til mælk og dermed gøre deres afgrøder mere konkurrencedygtige,” siger Christine Thomsen.
På jagt efter gamle sorter
Havredriksproducenter har udfordringer med at skaffe råvarer af ensartet god kvalitet, fordi havrens egenskaber kan variere fra parti til parti. Indtil nu har der ikke været fokus på at undersøge forskelle i de sorter, der anvendes til at producere havredrik.
Ifølge Henrik Lund, direktør for plantedrikproducenten Naturli’ bliver der produceret store mængder havre til dyrefoder, men set i hans optik giver det god mening at gå på jagt blandt gamle havresorter for at spotte eventuelle sorter med egenskaber, som gør den velegnede til produktion af plantedrikke.
”Som markedsleder på havredrik har vi de seneste halvandet år udelukkende brugt dansk økologisk havre, og vi er altid på jagt efter muligheder for at optimere vores produkter. Det kan både handle om bedre smag, evnen til at skumme, da mange bruger plantedrikke i deres kaffe, men det kan også være helt andre funktionaliteter,” siger Henrik Lund fra Naturli', som er ejet af Dragsbæk A/S, som deltager i projektet.
Projektet vil derfor via en række forsøg med ti forskellige sorter med forskellige egenskaber identificere, hvad sorten betyder for havredrikkens smag og kvalitet, så vi kan fremme dansk landbrugsproduktion af kvalitetshavre – både under økologiske og konventionelle dyrkningsforhold.
Ideelt for økologer
Ifølge Tove Mariegaard Pedersen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug er havre en fantastisk afgrøde, der bidrager til et robust sædskifte. Det appellerer særligt til økologer at dyrke havre, fordi den har et begrænset kvælstofbehov og kan optage kvælstoffet over en lang periode, som frigives fra efterafgrøder og husdyrgødning, og samtidig er den selv en god forfrugt for efterfølgende afgrøde.
Havren er generelt sund og meget konkurrencedygtig over for ukrudt, hvilket tilsammen gør den meget gavnlig i et økologisk sædskifte, forklarer Tove Mariegaard Pedersen, der står for at udvælge sorterne i projektet og planlægge dyrkningen af dem.
Sorterne i forsøget bliver dyrket under de samme forhold og med samme tidspunkter for såning og høst, så forsøgene kan afdække de forskelle, der skyldes sorterne og ikke dyrkningen.
Flere artikler fra samme sektion
Fire års forsøg viser, at stribedyrkning har mange gavnlige effekter, men også visse udfordringer
Gennem fire år har Innovationscenter for Økologisk Landbrug og andre partnere undersøgt muligheder for og effekter ved stribedyrkning. Metoden har især vist sig at fremme funktionel biodiversitet, der kan sikre mere robuste udbytter.
Godsejer bliver en del af Naturmælk
Godsejer Ditlev von Littichau fra Tjele Gods er nu kommet med på listen over de 27 landmænd, der sammen ejer det økologiske mejeri Naturmælk. Dermed får mejeriet lukket det hul, som flere pensionerede økologer har efterladt sig i andelsmejeriet.
Landmænd kan få gratis tjek af deres bedrift i 2025
I år har konventionelle landmænd mulighed for et gratis omlægningstjek, hvis de overvejer økologien, mens økologer kan få et gratis udviklingstjek, hvis de ønsker at udvikle og fremtidssikre deres bedrift.