Annonce

Annonce

Mark med havre

Gamle havresorter bliver nu testet for at finde ud af, om det er muligt at finde sorter, som kan forbedre de populære havredrikke. Foto: Tove M. Pedersen

Nye forsøg skal finde de bedste sorter til havredrik

Kernerne er sået i et nyt projekt, hvor en række aktører sammen vil finde de bedste sorter af havre for at forbedre kvaliteten af havredrik, der er et efterspurgt produkt som et plantebaseret alternativ til mælk.

I et nyt to-årigt projekt 'POATential' går en række aktører på udkig efter den havre, der egner sig bedst til produktionen af havredrik. De vil undersøge ti forskellige sorter for at finde ud af, hvilken havre der giver bedst kvalitet og smag som havredrik.

Forbrugerne vælger i stigende grad plantebaserede drikke som alternativ til mælk, og dansk havredrik er et klimavenligt valg. Fødevareindustrien efterspørger danskproducerede afgrøder til plantebaserede fødevarer, hvilket kræver en omstilling i landbruget, hvor omkring 80 pct. af landbrugsarealet i dag anvendes til foderproduktion.

”Projektet har som primært formål at forbedre produktionen af havredrik. Med den stigende efterspørgsel efter plantebaserede produkter ser vi en enestående mulighed for at hæve kvaliteten af vores råvarer til havredrik,” forklarer projektleder Christine Thomsen fra Seges Innovation.

Projektet er især interessant for landets økologiske landbrugere, da tæt på 90 pct. af den havredrik, der bliver solgt i de danske butikker ifølge Kauza var økologisk i 2023.

Projektet POATential

  • Projektet løber over de næste to år og er støttet af Fonden for Plantebaserede Fødevarer.

  • I projektet deltager: Seges Innovation, Teknologisk Institut, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Valsemøllen A/S, DöhlerGroup, Dragsbæk A/S og InnovaConsult.

Vi håber, at vores resultater vil støtte landmændene i at dyrke bedre havre, der kan imødekomme den stigende efterspørgsel efter havrebaserede alternativer til mælk og dermed gøre deres afgrøder mere konkurrencedygtige,” siger Christine Thomsen.

På jagt efter gamle sorter

Havredriksproducenter har udfordringer med at skaffe råvarer af ensartet god kvalitet, fordi havrens egenskaber kan variere fra parti til parti. Indtil nu har der ikke været fokus på at undersøge forskelle i de sorter, der anvendes til at producere havredrik.

Ifølge Henrik Lund, direktør for plantedrikproducenten Naturli’ bliver der produceret store mængder havre til dyrefoder, men set i hans optik giver det god mening at gå på jagt blandt gamle havresorter for at spotte eventuelle sorter med egenskaber, som gør den velegnede til produktion af plantedrikke.

”Som markedsleder på havredrik har vi de seneste halvandet år udelukkende brugt dansk økologisk havre, og vi er altid på jagt efter muligheder for at optimere vores produkter. Det kan både handle om bedre smag, evnen til at skumme, da mange bruger plantedrikke i deres kaffe, men det kan også være helt andre funktionaliteter,” siger Henrik Lund fra Naturli', som er ejet af Dragsbæk A/S, som deltager i projektet.

Projektet vil derfor via en række forsøg med ti forskellige sorter med forskellige egenskaber identificere, hvad sorten betyder for havredrikkens smag og kvalitet, så vi kan fremme dansk landbrugsproduktion af kvalitetshavre – både under økologiske og konventionelle dyrkningsforhold.

Ideelt for økologer

Ifølge Tove Mariegaard Pedersen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug er havre en fantastisk afgrøde, der bidrager til et robust sædskifte. Det appellerer særligt til økologer at dyrke havre, fordi den har et begrænset kvælstofbehov og kan optage kvælstoffet over en lang periode, som frigives fra efterafgrøder og husdyrgødning, og samtidig er den selv en god forfrugt for efterfølgende afgrøde.

Havren er generelt sund og meget konkurrencedygtig over for ukrudt, hvilket tilsammen gør den meget gavnlig i et økologisk sædskifte, forklarer Tove Mariegaard Pedersen, der står for at udvælge sorterne i projektet og planlægge dyrkningen af dem.

Sorterne i forsøget bliver dyrket under de samme forhold og med samme tidspunkter for såning og høst, så forsøgene kan afdække de forskelle, der skyldes sorterne og ikke dyrkningen.

Flere artikler fra samme sektion

Småbiotoper breder sig i landbrugslandet - men ikke alle steder giver de mening

I 2023 blev der oprettet over 10.000 småbiotoper i Danmark af landmænd. Placeringen af dem er dog ikke altid den mest hensigtsmæssige, bl.a. er flere oprettet i områder, der allerede er beskyttede, og risikerer faktisk at hæmme biodiversiteten.

26-09-2024 2 minutter Biodiversitet

Landmænd rapporterer om stigende antibiotikaresistens

Landmænd og dyrlæger oplever i stigende grad, at antibiotika til grise ikke længere virker. Problemet er blevet tydeligt, efter medicinsk zink er blevet forbudt, men det er dyrt at højne dyrevelfærden og sænke medicinforbruget, lyder det i en ny rapport.

26-09-2024 5 minutter Dyrevelfærd,   Grise,   Forskning

Ny forskning viser, at vi kan have undervurderet økologiens fordele for biodiversiteten

Det tager lang tid for planter at komme sig efter konventionel drift, viser ny forskning. Vi kan muligvis have undervurderet økologiens fordele og udbytter, påpeger forskere, efter at deres studie viser en fordobling af plantearter - men først efter flere årtiers økologisk drift.

19-09-2024 3 minutter Biodiversitet,   Forskning