Annonce
Annonce
Blomsterblandingen består i år af 12 forskellige blomstrende arter i et vidt farvespænd fra hvid og gul over orange og rød til lilla og blå. Arterne er sammensat, så der er blomster, og dermed nektar og pollen til bestøverne fra maj til september. Foto: Julie Rohde
Nu er vi klar med mere mad til bierne
NATURKLUMMEN: 76.000 forbrugere og 250 økologiske landmænd inviteres med i et projekt, der skal give mad til bierne.
Endelig er det tid til at tænke på bierne og blomsterne igen, for vi har netop åbnet tilmeldingen til årets projekt 'Mad til bierne'. Sidste år var 200 gode, økologiske landmænd og 50.000 økologibevidste forbrugere med i projektet, og i år har vi valgt at gøre det endnu vildere.
76.000 forbrugere inviteres med i projektet, hvor de hver sår en frøpose med
blomster til 2-3 m2, og vi søger hele 250 økologiske landmænd, som vil være med
til hver at lave en blomsterstribe på 1.000 m2.
Formålet med blomsterstriber er at give føde i form af pollen og nektar til vilde bier, sommerfugle og svirrefluer. Vilde bestøvere er under stort pres i det moderne landbrugslandskab, og manglen på føde er en af de væsentligste årsager til, at vi de seneste årtier har oplevet kraftige tilbagegange for mange arter. Hvor levende hegn og skel tidligere bød på en variation af blomstrende urter, er mange nu nedlagt, eller stærkt påvirkede af næringsstoffer og pesticider.
Mad til bierne
Du kan tilmelde dig Mad til bierne her
Ved tilmelding modtager du to kg blandede blomsterfrø. Hvis du ikke har et banner fra 2018 sender vi dig et, som du kan hænge op ved siden af striben, hvor forbipasserende kan læse om dit tiltag.
For at være med i projektet skal du have rådighed over et økologisk omdriftsareal, hvor du kan så frøene. Du må ikke så frøene i grøftekanter, på engarealer eller andre permanente arealer. På sådanne arealer er der typisk mange andre arter, som er mere nyttige for naturen end blomsterblandingen, der skal tænkes som en lækker buffet til bestøverne – ikke et levested.
Markerne er fri for alt andet end den afgrøde, landmanden dyrker, og med mindre det er en afgrøde i fuldt flor, er der ikke meget bimad at komme efter. Før og efter blomstring er det en ørken.
Den anerkendte humlebiforsker Dave Goulson forklarer, at hvor menneske skal løbe i cirka en time for at forbrænde energien fra en Marsbar, så ville en humlebi til sammenligning skulle flyve i 30 sekunder, hvis vi forestillede os, at mand og humlebi var af samme størrelse. Med sådan en forbrænding er der ikke tid at spilde på vejen fra blomst til blomst, og er der for langt, så klarer humlebien den ikke.
Landbrug & Fødevarer (L&F) har i år lanceret deres 10 bivenlige anbefalinger til landbruget. Iblandt anbefalingerne er blomsterstriber, som med én sølle humlebi ud af 10 er absolut bundskraber: Humlebierne symboliserer, hvor gavnligt L&F vurderer, at tiltaget er.
Blomsterblandingen fra 'Mad til bierne' skal placeres på et økologisk omdriftsareal og er udviklet specifikt til det formål. Det betyder bl.a., at vi har forsøgt at undgå arter, som kan tiltrække sjældne dyr.
Den samvittighedsfulde landmand vil naturligvis studse over opfordringen til at lave blomsterstriber, hvis det virkelig har så ringe en effekt, men her er det vigtigt at lade blikket vandre over de øvrige anbefalinger. Det er min påstand, at langt de fleste økologiske landmænd anser dem for at være basal, god landmandsskik.
F. eks. lyder et af rådene: "Sørg for, at der ikke sker spild og afdrift til naturområder og småbiotoper, når du gødsker og sprøjter". Er det et bivenligt tiltag? Når L&F sammenligner blomsterstriben med rådet om ikke at hælde pesticider ud over naturen, kan jeg godt forstå, at sidstnævnte vurderes som mest vigtig. Det er bare ikke en relevant sammenligning. Jeg kan i hvert fald ikke forestille mig et scenarie, hvor en landmand skal vælge imellem de to.
Blomsterstriberne er altså ikke det naturtiltag, som kommer til at redde alle bierne alene, men for den gode landmand, som allerede tænker på naturen, bevarer de gamle træer, værner om grøftekanten og laver stenbunker i solen, er blomsterstriber et rigtig godt supplerende tiltag, som giver mere mad til bierne.
Blomsterblandingen består i år af 12 forskellige blomstrende arter i
et vidt farvespænd fra hvid og gul over orange og rød til lilla og blå. Arterne
er sammensat, så der er blomster, og dermed nektar og pollen til bestøverne fra
maj til september. Arterne er:
Morgenfrue
Alm. hør
Boghvede
Blodkløver
Esparsette
Humlesneglebælg
Hvidkløver
Markstenkløver
Honningurt
Solsikke
Bibernelle
Hjulkrone
Hvad hvis man vil hjælpe, men ikke har omdriftsjord? Blomsterblandingen fra 'Mad til bierne' skal placeres på et økologisk omdriftsareal og er udviklet specifikt til det formål. Det betyder bl.a., at vi har forsøgt at undgå arter, som kan tiltrække sjældne dyr, f. eks. sjældne biarter, og friste dem til at bygge bo i striben. Det ønsker vi ikke på omdriftsarealer, hvor bien sandsynligvis vil komme til at lade livet, når der jordbearbejdes.
Har man arealer til rådighed, som ligger i flere år eller permanent, har man faktisk mulighed for at gøre noget, som er af endnu større værdi for naturen.
Ofte er det bedste faktisk også det nemmeste; nemlig at gøre ingenting. I mange tilfælde vil en naturlig frøpulje spire frem og give føde til de vilde bestøvere. Det er ofte blomster, som ikke ser ud af ret meget, men som er af stor værdi. Er området meget påvirket af næringsstoffer kan det dog være svært for de små blomster at tage kampen op mod græsser og andre næringselskende planter. I sådanne tilfælde kan man hjælpe naturen på vej ved at fjerne næringsstoffer gennem høslæt og fjernelse af plantemateriale.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.