Annonce
Annonce
I skrivende stund tegner høsten godt, og afregningspriserne er høje.
Nu er det tid til omtanke
FAGLIGT TALT: Afregningspriser på korn, mælk og kød er historisk høje, men landmændene er stadig nødt til at være fornuftige med økonomien. Overvej nu en ekstra gang om det er nødvendigt med de helt store udskrivninger.
Det er gode tider i øjeblikket. I hvert fald for kornavlere og mælkeproducenter.
Afregningspriser på korn, mælk og kød er historisk høje, i skrivende stund tegner høsten godt. Nyd det! Åbn en god flaske vin og fejr det! Sæt pris på priserne og anerkend, at der nu også kan være penge til lidt af det sjove.
En landmand nævnte en tur i Disneyland med ungerne, hvis mælkeprisen ramte fem kr. Hvad der er gået godt, kommer ikke skidt igen.
Men vi skal også være fornuftige. Ikke pessimister, hvor glasset er halvt tomt, og mælkeprisen nok styrtdykker ved næste månedsskifte. Men gennemtænkte.
Jovist kan der være mere grønt på kassekreditten frem mod årsskiftet end vanligt, og selvfølgelig skal der også være plads til renovering og evt. nyinvesteringer. Men overvej nu en ekstra gang, om det er nødvendigt med de helt store udskrivninger.
Kik på nice to have kontra need to have. Overvej den gode signalværdi til finansieringspartnerne, som det er, når man holder hus med pengene.
Ordet ’økologi’ stammer oprindeligt fra græsk, og betyder noget i retning af ”at holde hus med næringsstofferne”.
Der blev selvfølgelig tænkt på naturens næringsstoffer, men jeg mener også, at man kan bruge betydningen i forhold til ens økonomi.
For er der ikke penge i driften, ophører den med at eksistere. Og der er bare ingen tvivl om, at al samarbejde med bankerne er nemmere, hvis man ikke ligger med næsen presset mere eller mindre flad mod kassekredittens makstræk.
Så tanken herfra er: få gennemregnet investeringerne. Skal der nye madrasser til køerne? Regn på hvad den øgede dyrevelfærd koster, og hvad den giver igen.
Skal der investeres i nye korntørringsanlæg? You name it. Regn på det!
Er der flere ting på ønskelisten, vil jeg anbefale en investeringsliste, sat op i fire punkter.
stor investering, stort afkast
stor investering, lille afkast
lille investering, lille afkast
lille investering, stort afkast
De ønsker, man kan sætte under punkt tre og fire kan kun gå for langsomt, mens punkt et nok skal vendes med banken, og investeringer under punkt to skal sparkes til hjørne.
Det er tid at glædes, og det er tid til omtanke.
Husk det.
Flere artikler fra samme sektion
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.
Rådgiver: Skovlandbrug kan være landbrugets columbusæg
Både forskere og landets største skovlandbruger er enige om at konceptet skovlandbrug kan være et vigtigt redskab til at løse nogle af landbrugets klima- og miljømæssige udfordringer. At dømme efter fremmødet til ’Skovlandbrugsdag 2024’ er interessen for fænomenet stort. Direktøren for ØkologiRådgivning Danmark kalder skovlandbrug for et columbus-æg.