Mobil grøngødning – et alternativ til husdyrgødning?

Af Maria Skovgaard Andersen og Ida Astrid Larsen, cand.agro.

Økologiske grønsagsavlere har ofte begrænset adgang til økologisk husdyrgødning. Desuden er mange avlere tilbageholdende med at anvende det til eftergødskning af grønsager til frisk konsum af hygiejniske årsager. 

Der er derfor brug for at finde alternative gødningskilder til økologisk grøntsagsproduktion, og mobil grøngødning kan udgøre et sådan alternativ, da det under de rette omstændigheder kan tilføre store mængder kvælstof til afgrøderne. 

Ved mobil grøngødning forstås en grønafgrøde, der dyrkes på et andet areal end salgsafgrøden. Grønafgrøden høstes og transporteres til salgsafgrøden og muliggør dermed eftergødskning i modsætning til traditionel grøngødning. 

Denne artikel omtaler resultater fra et forsøg med mobil grøngødning til gødskning af grønsager med kvælstof udført i samarbejde med Aarstiderne.

Kvaliteten af den mobile grøngødning er afgørende for, om der opnås en positiv effekt på salgsafgrøderne. Kvaliteten er delvist defineret af grøngødningens C/N forhold. Jo lavere et C/N forhold desto hurtigere nedbrydes det organiske materiale, og der frigives kvælstof ,som bliver tilgængeligt for afgrøderne. 

C/N-forholdet kan dels holdes nede ved at sikre en høj andel af kvælstoffikserende planter i grøngødningen og dels ved at slå hyppige slæt, så grønafgrøden har korte genvækstperioder. Sidstnævnte skyldes, at en plantes strukturvæv øges gennem væksten, hvilket har en fortyndende effekt på kvælstofkoncentrationen.

I et laboratorieforsøg blev kvælstoffrigivelsen fra fire slæt mobil grøngødning undersøgt. Alle fire slæt var fra en rødkløver-rajgræs grøngødning, men de havde forskellige genvækstperioder og dermed også forskellige C/N forhold. De fire slæt blev inkorporeret i JB4 sandjord. Sammen med en kontroljord, der ikke blev tildelt mobil grøngødning, blev udviklingen i jordens mineralske kvælstof fulgt over 30 dage. 

Som det ses i figur 1, er der stor forskel på frigivelsen af kvælstof ved forskellige C/N forhold. Mens der fra et slæt grøngødning med et C/N forhold på 14 hurtigt frigives store mængder mineralsk kvælstof, resulterer inkorporeringen af grøngødning med C/N 16 i, at mineralsk kvælstof fra jorden fastlægges og midlertidigt bliver gjort utilgængelig for planterne. Dette skal man være opmærksom på, hvis det mobile grøngødningssystem tages i brug.  

Det er væsentligt, at den mobile grøngødning bliver klippet og tilført afgrøden på et tidspunkt, der sikrer, at frigivelsen af kvælstof er timet med afgrødens behov og optag. Det kan være svært at opnå, især hvis en mobil grøngødning af ringe kvalitet bruges i kortvarige kulturer. Hér risikerer man, at kvælstoffet frigives for sent i forhold til afgrødens behov. 

Det var tilfældet i et forsøg udført i sommeren 2019 hos Aarstiderne i Barritskov. Her fik en glaskålsafgrøde tilført ét slæt mobil grøngødning med et C/N forhold på 21 tre uger efter udplantning, men frigivelsen af mineralsk kvælstof begyndte først efter høst, og der var således ingen effekt på høstudbyttet.

I et andet forsøg blev der tilført to slæt mobil grøngødning med C/N forhold på hhv. 16 og 17 til en sukkermajsafgrøde, hvilket resulterede i en markant stigning i jordens indhold af mineralsk kvælstof. Her var timingen af kvælstoffrigivelsen god, for tilførslen betød, at friskvægten på den samlede kolbefraktion per plante steg fra ca. 300 g til knap 400 g per plante (fig. 2).

Årsagen til den positive effekt i sukkermajsforsøget sammenlignet med den ringe effekt i glaskålsforsøget var, at de slæt, der blev tilført, havde lavere C/N forhold, og at den mobile grøngødning havde længere tid til at virke grundet majsens længere vækstperiode. 

Der blev dog stadig kun frigivet 15 pct. af den totale mængde tilførte kvælstof indenfor afgrødens vækstperiode, hvilket betyder, at C/N forholdet skal endnu længere ned for både at opnå en positiv effekt på udbytte og minimere tab af kvælstof fra systemet.

En udfordring i brugen af mobil grøngødning er altså at opnå en optimal kvalitet af grøngødningen. 

Som figur 1 viser, kan brugen af en mobil grøngødning med ringe kvalitet resultere i ingen eller en decideret negativ effekt på tilgængeligheden af mineralsk kvælstof for salgsafgrøden. Og selv hvis man formår at slå slæt af grøngødningen på det rigtige tidspunkt ift. kvalitet, er det ikke sikkert, at det er timet med salgsafgrødernes kvælstofbehov.

En måde at imødekomme dette på er at konservere den friske grøngødningsmasse ved f.eks. at ensilere eller lave det til grønpiller. Vurderingen af hvornår den ideelle grøngødningskvalitet er opnået udgør også en væsentlig udfordring. For hvordan vurderer man, om kløvergræsset har et C/N forhold på 14 eller 16 blot ved at se på det? 

Det kræver at man får en rigtig god fornemmelse for sin grønafgrøde. Der er ingen tvivl om, at det mobile grøngødningssystem er mere tidskrævende end brugen af husdyrgødning. Til gengæld får man en økologisk og 100 pct. plantebaseret gødning, som er produceret på egen bedrift.