Annonce
Annonce
Menneskers evne til korrekt at identificere høns' følelsesmæssige tilstand ud fra deres lyde, kan bane vejen for bedre dyrevelfærd, mener forskere. Foto: Morten Telling
Mennesker er faktisk gode til at afkode dyrs humør - det kan hjælpe på dyrevelfærden
Forskning viser, at vi mennesker er ganske gode til at afkode, om dyr er glade eller frustrerede. Denne evne kan bane vejen for nye tiltag inden for dyrevelfærd i landbruget.
Selv uden ekspertise i dyreadfærd er vi mennesker gode til at afkode, om høns er glade eller frustrerede blot ved at lytte til dem.
I et nyt studie lod forskere knap 200 frivillige lytte til lydoptagelser af høns, og 69 pct. kunne korrekt identificere, om hønsene udtrykte glæde eller frustration. Det skriver The Guardian.
"Folk, der arbejder med hønsehold, kan identificere den følelsesmæssige tilstand på fuglene, som de passer - selv hvis de ikke har nogen erfaring på området," siger studiets seniorforfatter, Joerg Henning, professor i veterinærepidemiologi ved University of Queensland, ifølge The Guardian.
Forskerne mener, at studiet på længere sigt kan gavne dyrevelfærden, da det kan bane vej for, at kunstig intelligens kan overvåge hønseflokkenes lyde og give landbrugsmedarbejdere en melding, hvis fuglene er urolige eller utilfredse.
I forbindelse med forsøget havde forskerne trænet hønsene til at associere bestemte lyde med forskelligt foder og en skuffende tom foderskål.
Når hønsene vidste, at der var godbidder bag en svingdør, udstødte de hurtige eller højlydte kluk, men når der ikke var andet end en tom foderskål, var lydene mere langtrukne og hvinende.
Hver frivillig lyttede til 16 lydoptagelser - halvdelen med høns, som så frem til en godbid, og den anden halvdel med høns, som vidste, at der ikke var noget i vente.
Studiet bygger på eksisterende forskning, der viser, at mennesker er i stand til at afkode mange dyrearters følelsesmæssige tilstand ud fra deres lyde, og forskere mener, det skyldes, at hvirveldyr deler det vokale følelsesmæssige system.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.