Annonce
Annonce
Megen regn kræver flere efterafgrøder
KLUMME: Nytåret er en tid, hvor der kan gøres status og reflekteres over det år, der lige er gået. Lige nu bliver 2019 nok mest husket som det vådeste år nogensinde, selvom vi jo faktisk havde en periode med tørke i forsommeren.

Mere ekstremt vejr betyder større behov for robuste sædskifter med flerårige afgrøder, begrænset jordbehandling og flere efterafgrøder. Foto: Colourbox
Af Claus Østergaard, plantechef i ØkologiRådgivning Danmark
Ifølge klimaforskere er det nye normale vejr i Danmark, at der kommer længere perioder med den samme slags vejr. Det betyder, at der både er større risiko for meget vådt vejr og længere perioder med tørke.
Mere ekstremt vejr betyder
større behov for robuste sædskifter med flerårige afgrøder, begrænset
jordbehandling og flere efterafgrøder. Og der er plads endnu i de fleste
økologiske sædskifter.
En opgørelse fra 700 markplaner lavet af rådgivere i ØkologiRådgivning Danmark viser, at 48 % af markerne med korn, bælgsæd og majs er med udlæg af kløvergræs eller pligtige/frivillige efterafgrøder. Det efterlader os med 52 % kornmarker med plads til flere efterafgrøder.
Argumenterne for flere efterafgrøder bliver stadigt flere og tydeligere. Den nyeste forskning viser, at det er jordens mikroorganismer, herunder svampe og bakterier, der opbygger den humus i jorden, der giver en varig forbedring af jordens frugtbarhed. Gode efterafgrøder med kraftigt rodvækst bidrager til opformering af mikroorganismerne, fordi bakterier og især svampe lever af sukkerstoffer, som udskilles fra planternes rødder. Som tak for hjælpen øger mikroorganismerne plantetilgængeligheden af forskellige næringsstoffer i jorden.
Gode efterafgrøder øger derfor efterfølgende afgrøders muligheder for at optage næringsstoffer til gavn for udbyttet.
Men når jorden efter kraftig rodvækst udsættes for en pløjning, som af mange andre årsager giver god mening, skal regnorme, svampe og bakterier starte forfra med opbygning af gange og levedygtige populationer.
Viden om reduceret jordbehandling er derfor den største udfordring i forhold til at hæve de økologiske udbytter. Når vi finder nøglen til økologi med reduceret jordbehandling, er fundamentet til en lille revolution dannet.
Flere artikler fra samme sektion
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.
Tørkeindekset har aldrig været så højt så tidligt på året
Det har været et usædvanligt tørt forår indtil videre, og tørkeindekset har nu ramt et niveau, der ikke er målt lignende på denne tid af året. Danmark er et af de lande i Europa, der er hårdest ramt af tørke.