Annonce
Annonce
Mere ekstremt vejr betyder større behov for robuste sædskifter med flerårige afgrøder, begrænset jordbehandling og flere efterafgrøder. Foto: Colourbox
Megen regn kræver flere efterafgrøder
KLUMME: Nytåret er en tid, hvor der kan gøres status og reflekteres over det år, der lige er gået. Lige nu bliver 2019 nok mest husket som det vådeste år nogensinde, selvom vi jo faktisk havde en periode med tørke i forsommeren.
Af Claus Østergaard, plantechef i ØkologiRådgivning Danmark
Ifølge klimaforskere er det nye normale vejr i Danmark, at der kommer længere perioder med den samme slags vejr. Det betyder, at der både er større risiko for meget vådt vejr og længere perioder med tørke.
Mere ekstremt vejr betyder
større behov for robuste sædskifter med flerårige afgrøder, begrænset
jordbehandling og flere efterafgrøder. Og der er plads endnu i de fleste
økologiske sædskifter.
En opgørelse fra 700 markplaner lavet af rådgivere i ØkologiRådgivning Danmark viser, at 48 % af markerne med korn, bælgsæd og majs er med udlæg af kløvergræs eller pligtige/frivillige efterafgrøder. Det efterlader os med 52 % kornmarker med plads til flere efterafgrøder.
Argumenterne for flere efterafgrøder bliver stadigt flere og tydeligere. Den nyeste forskning viser, at det er jordens mikroorganismer, herunder svampe og bakterier, der opbygger den humus i jorden, der giver en varig forbedring af jordens frugtbarhed. Gode efterafgrøder med kraftigt rodvækst bidrager til opformering af mikroorganismerne, fordi bakterier og især svampe lever af sukkerstoffer, som udskilles fra planternes rødder. Som tak for hjælpen øger mikroorganismerne plantetilgængeligheden af forskellige næringsstoffer i jorden.
Gode efterafgrøder øger derfor efterfølgende afgrøders muligheder for at optage næringsstoffer til gavn for udbyttet.
Men når jorden efter kraftig rodvækst udsættes for en pløjning, som af mange andre årsager giver god mening, skal regnorme, svampe og bakterier starte forfra med opbygning af gange og levedygtige populationer.
Viden om reduceret jordbehandling er derfor den største udfordring i forhold til at hæve de økologiske udbytter. Når vi finder nøglen til økologi med reduceret jordbehandling, er fundamentet til en lille revolution dannet.
Flere artikler fra samme sektion
Overvældende interesse fra økologer for ny ordning, der skal give mere plads til naturen
Ansøgningsrunden for den nye ordning ’permanent ekstensivering’ er netop lukket, og interessen har været over alle forventninger. Noget tyder på at økologer er overrepræsenterede blandt de lodsejere, der har søgt ordningen, hvor arealer permanent tages ud af drift for at blive til ny natur.
Konsulent: Landbrugere skal næppe bekymre sig om forholdet mellem svampe og bakterier i jorden
Svampe og bakterier er vigtige komponenter i en sund dyrkningsjord, og mange regenerative ’skoler’ har bud på dyrkningsmetoder med fokus på svampe. Derfor har Innovationscenter for Økologisk Landbrug lavet et litteraturstudie, og forsøger at redegøre for, hvad der er op og ned i ’best practice’.
KMC-direktør: Der er ringe udsigt til økologisk kartoffelmel
Den voldsomme fremgang i produktionen af danske stivelseskartofler kommer ikke til at gavne økologien, spår KMC's direktør, Peter Burgaard. Vi har kigget på den økologiske kartoffelavls status i 2024, der efter år med nedgang nu har stabiliseret sig, alt imens målet har været at fordoble både arealet og udbyttet.