Annonce

Annonce

Mangel på økologisk udsæd

Der er mangel på økologisk udsæd dette forår, og for flere arter er der udsolgt af økologisk såkorn. Det gælder bla. havre og vårbyg. På den baggrund har Landbrugsstyrelsen ændret klassifikationen for flere arter til ”Til bekræftelse” i OrganicXseeds (OXS).

22. marts 2024
Læsetid: 3 minutter
Havre i marken.

Havre til udsæd var allerede udsolgt før jul på grund af det ekstreme vejr i 2023. Foto: Colourbox

Tørken i foråret 2023 efterfulgt af en usædvanlig våd sommer og efterår, har også ramt de producenter, der laver fremavl af økologisk udsæd. Det betyder nu, at mange økologer her i foråret må fylde konventionelt korn i såmaskinerne.

”Det er ikke usædvanligt, at der bliver udsolgt af det økologiske udsæd, men i år der det sket meget tidligt. Havren var udsolgt allerede før jul, og nu er der altså også slut med byg,” konstaterer Poul Christensen, der er planterådgiver i ØkologiRådgivning Danmark.

Fremavl ramt af ekstremt vejr

Han forklarer, at den udsædvanlig store mangel på udsæd bunder i det ekstreme vejr i 2023, som blandt andet betød, at mange af kernerne fra de certificerede arealer til fremavl blev for små og af for dårlig kvalitet.

Landbrugsstyrelsen har nu på baggrund af manglen på udsæd udsendt en pressemeddelelse med en vejledning om proceduren, hvis man som økolog i stedet vælger at bruge konventionel udsæd. På den baggrund har Landbrugsstyrelsen ændret klassifikationen for flere arter til ”Til bekræftelse” i OXS.

Når en art er ”Til bekræftelse” betyder det, at du skal indberette det til Landbrugsstyrelsen, hvis du anvender ikke-økologisk (ubejdset) udsæd af den art. Men du skal ikke afvente en tilladelse fra Landbrugsstyrelsen til anvendelsen. Det er således generelt tilladt at anvende ikke-økologisk ubejdset udsæd af arter, der er klassificeret ”Til bekræftelse”, på betingelse af at anvendelsen anmeldes.

Du skal være opmærksom på, at din anmeldelse kun gælder i indeværende vækstsæson, altså afgrøder der sås ud i år.

Anmeldelsen skal du foretage i OXS, fuldstændig på samme måde, som hvis du skulle søge dispensation/ tilladelse til at anvende ikke-økologiske frø, du skal blot ikke afvente en tilladelse fra Landbrugsstyrelsen, blot kunne fremvise anmeldelsen, når du får økologikontrol.

Du kan læse mere om proceduren her.

Landbrugsstyrelsen holder løbende øje med situationen og hvis økologisk udsæd af flere af de store landbrugsafgrøder bliver udsolgt, kan deres klassifikation blive ændret til ”Til bekræftelse”.

Flere artikler fra samme sektion

Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”

En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.

Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise

Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.

15-04-2025 12 minutter Dyrevelfærd,   Tema: Det gode dyreliv,   Grise

15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone

Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.

15-04-2025 8 minutter Dyrevelfærd,   Grise