Målsætningerne presser næringsstofforsyningen

Næringsstofforsyningen til økologisk landbrug er presset af målsætninger. 

Målsætninger om større selvforsyning med foder, fortsat vækst i afsætningen af økologiske varer, forholdsvis større vækst inden for økologisk planteavl end økologisk husdyrhold og ikke mindst en kommende udfasning af konventionel gylle. 

Det slog økologikonsulent Anton Rasmussen fra Økologisk Landsforening (ØL) fast på et bedriftsbesøg hos Ole Nørby på Stevns, som Frugt-, bær- og grøntudvalget i ØL havde arrangeret. 

Anton Rasmussen er projektleder i projektet 'Næringsstofforsyning for fremtidens økologi', som blandt andet har til formål at finde de næringsstoffer, det økologiske landbrug står og mangler - nu og i fremtiden.

"I dag har kvægbrugene kvælstof nok; men det øvrige økologiske landbrug mangler næringsstoffer. I en rundspørge blandt økologiske planteavlere svarede 42 pct., at de har mindre end 50 kg N pr. ha til rådighed," sagde Anton Rasmussen.

Udfasning skaber udfordring

Normalt er der ikke mangel på fosfor på danske jorde, da puljen i landbrugsjorden gennem mange års tilførsel er høj de fleste steder. Anton Rasmussen påpegede at, opretholdelse af fosforforsyningen kan blive udfordret på sigt, hvis der ikke findes andre fosforkilder for eksempel fra recirkulerede rest- og affaldsprodukter. 

Tilsvarende er kaliumforsyningen normalt tilstrækkelig på lerjord, mens kalium potentielt udvaskes på de lette jorde, hvorved der kan opstå mangel.

"Næringsstofforsyningen presses yderligere af målsætningen om større andel af egen foderproduktion. Og den fortsatte vækst i afsætning af økologiske produkter vil også øge behovet for, at flere landbrug omlægges til økologisk produktion," sagde Anton Rasmussen og tilføjede:

"I øjeblikket vokser den økologiske planteavl forholdsvis hurtigere end den økologiske animalske produktion, hvilket er en udfordring, når og hvis den konventionelle gylle udfases fra det økologiske landbrug." 

• Læs også: Grøngødning fodrer grøntsager
  

Andre næringsstofkilder 

Anton Rasmussen pegede på en række tiltag, som kan imødekomme efterspørgslen på næringsstoffer i det økologiske landbrug: 

"Vi bør have større fokus på recirkulering fra by til land af for eksempel organisk dagrenovation. En anden mulighed er at forbedre udnyttelsen af økologisk biomasse fra halm, efterafgrøder og grøngødning." 

Han efterlyste også en bedre udveksling og udnyttelse af næringsstoffer internt i det økologiske landbrug og mellem by og land: 

"Sender vi disse næringsstoffer gennem et biogasanlæg, får vi en løsning, der teknisk og kapacitetsmæssigt er optimal til at recirkulere og homogenisere affald, husdyrgødning og plantebiomasse." 

På nationalt niveau har regeringen allerede fokus på de udfordringer, der følger med en ubalanceret vækst inden for økologisk landbrug. 

"Den økologiske vækstplan beskriver mål om øget recirkulering fra by til land som en forudsætning for vækst og bæredygtighed i den økologiske planteavl. Samtidig er der i Folketinget indgået en energiaftale, som sikrer midler til økologisk biogas. Ligesom EU’s ressourcestrategi opstiller kravet om separat indsamling af kildesorteret organisk husholdningsaffald, KOD, i kommunerne inden 2023," sagde Anton Rasmussen. 

Fortrinsret om muligt

I ØL er der selvfølgelig også stor opmærksomhed på, hvordan det økologiske landbrug i fremtiden skal klare både at vokse og skaffe tilstrækkeligt med næringsstoffer. 

"ØL arbejder for, at økologer får adgang til flere recirkulerede næringsstoffer. Det kan for eksempel ske ved, at økologerne - hvis det er muligt - får fortrinsret til disse, da der bliver kamp om de recirkulerede næringsstoffern i fremtiden," sagde Anton Rasmussen og fortsatte: 

"Samtidig arbejder ØL for mere fleksible regler for klassificering og anvendelse af rest- og affaldsprodukter, og for at aktørerne i recirkuleringskæden agerer, så næringsstofferne forbliver tilgængelige for økologerne."