Makkerskab holder øko-kalve væk fra et liv i stalden

"Så du det? Der gik lige to ænder ned derovre."

Økolog Mads Volmar viser sine krydsningskalve frem i et sumpet naturområde ved Brande. Her lever dyrene side om side med ænder, sommerfugle, viber og lærker. Og de knapt to år gamle dyr lever af græsset på markerne og drikker af vandet fra de tre små søer i området.

"Min far har været økologisk siden 1995, og vi går op i den økologiske tankegang. Vi syntes, at det var synd, at kun én ud af 10 økologisk fødte kalve blev slagtet økologisk. Så vi vil gerne være med til at holde flere af dem inde i økologien," siger Mads Volmar, omgivet af en flok store krydsningskalve.

Dyrene på marken er kalve fra malkekøer i en jersey-malkebesætning ved Kibæk, mens deres far er en tyr af den skotske kødkvægsrace angus, som sikrer, at dyrene er robuste og vokser hurtigere, end hvis de havde været rene jersey. Det betyder, at det nu bedre kan betale sig at fede dem op.

"Det er ikke nogen god forretning, men det er heller ikke en underskudsforretning. Det skulle gerne være en win win-situation for begge parter, men jeg tror, at den største økonomiske gevinst ligger hos Mads i forhold til de her naturarealer," siger økologisk mælkeproducent Thomas Malmkjær, der har 380 malkekøer, der leverer mælk til Thise Mejeri.

"Men det er en fornøjelse at vide, at ens kalve og de køer, der ikke skal malkes mere, kan komme ud på nogle naturarealer og nyde livet lidt, inden det er helt slut," tilføjer han.

Sådan et liv på græs er mere undtagelsen end reglen for slagtekalvene fra de økologiske besætninger. Langt de fleste dyr vokser op i stalde, fordi de efter fødslen bliver solgt til konventionelt opdræt. Kun 11–12 pct bliver solgt som økologisk kød.

Aflivet ved fødslen

Vejen til kalve-samarbejdet mellem de to økologiske landmænd har været lang og kompliceret. Tidligere kunne det ikke betale sig at opfede jersey-kalve, der ikke selv skulle være malkekøer. Derfor blev de skudt.

"Det var da træls hver gang der kom en jersey-tyr, at man så egentlig bare kunne trække den udenfor og aflive den, og så var det ligesom det. Det med at skulle aflive et dyr, der ikke fejler nogen ting, giver jo ingen mening," siger Thomas Malmkjær, der forsikrer, at han selv stoppede med at aflive jersey-kalve for 12 år siden – før det blev besluttet, at alle landmænd skulle stoppe den praksis fra 2022.

I en malkebesætning skal alle køer have en kalv om året for at holde mælkeproduktionen i gang. Men kun omkring 30–35 pct. af køernes kalve bliver selv malkekøer, mens resten tidligere blev betragtet som en form for ”madspild”, fordi det ikke kunne betale sig at fede dem op. Især kalve af malkeracen jersey, der ikke har meget kød på kroppen. Derfor valgte man typisk at aflive dem ved fødslen – en praksis Thomas Malmkjær altså også selv har udøvet.

"Hver gang der kom en jersey-tyr, så vidste man egentlig bare, at nu blev den så til løvefoder ovre i den lokale dyrepark."

Ny teknologi redder kalve

Den teknologiske udvikling på avlsstationen VikingGenetics har gjort det muligt for landmændene at købe kønssorteret sæd, og det har banet vejen for at gøre opfedningen af de overskydende kalve fra malkebesætningerne mere rentabel.

Mens Thomas Malmkjær er i gang med morgenmalkningen af 200 jersey-køer på den ene af hans to bedrifter, fortæller han om den avancerede teknik, der ligger bag undfangelsen af hver eneste malkeko, der defilerer forbi. Alle køer har fået lavet genkort, der kan hjælpe ham med at designe den malkeko, der passer ind i besætningen. Og alle køer ved malkegraven er altså undfanget af kønssorteret sæd.

"VikingGenetics har et fint program, hvor vi taster data ind for, hvordan vi synes, vores køer skal se ud, og hvilke egenskaber vi vægter højest: yversundhed, bentøj, patteplacering osv.," siger han.

Ud fra gentest kan Thomas Malmkjær altså få insemineret 30–35 pct. af de allerbedste malkekøer med det helt rigtige match med en tyr, der giver den optimale malkeko. Netop derfor skal det være med kønssorteret sæd, så han sikrer, at de bedste malkekøer får en kviekalv.

Udviklede et koncept

De resterende 65–70 pct. af malkekøerne bliver til gengæld insemineret med en god kødkvægstyr, som giver en krydsningskalv med en bedre tilvækst, der også klarer sig bedre i naturplejen hos Mads Volmar - men som samtidig passer med malkekøerne.

"Vi har jo valgt racen angus, ud fra det perspektiv at det giver nemme fødsler. Vi har prøvet andre kødkvægsracer, hvor vi har haft for meget bøvl: Kejsersnit og kalve, der sidder fast. Med angus kører det virkelig godt. Der er selvfølgelig valgt tyre efter, at det ikke skal være for store kalve, men de skal heller ikke være små," forklarer Thomas Malmkjær.

Teknikken med kønssortering er nu standard i alle malkebesætninger, og på baggrund af en frivillig aftale fra 2019 stoppede alle landmænd med at aflive raske kalve ved fødslen – også de konventionelle.

Der er desuden udviklet kødkoncepter, der hjælper med at få kødet fra malkekøernes krydsningskalve afsat. Specielt for økologer lavede Thise Mejeri i 2016 et samarbejde med Coop konceptet ”Thise & Ko”, der betød, at alle mælkeleverandørerne kunne afsætte deres økologiske kød.

Har ikke selv natur

Thomas Malmkjær dyrker selv over 300 ha med økologisk planteavl, hvor han først og fremmest laver grovfoder til dyrene. Men han har ikke selv arealer, der egner sig til opdræt af økologiske slagtekalve.

"Den jord, vi driver, er produktionsjord delt op i firkantede marker, som er lavet ud fra opdyrket hede. Vi har ikke lavbundsarealer eller naturarealer, hvor det giver mening, at der skal gå den her type dyr. Skal de på græs, må man finde en producent i et område ligesom Mads, som har en masse naturarealer til rådighed, hvor det giver mening at køre den her produktion," forklarer han.

Hos Mads Volmar er der netop lavbundsjorde, som familien for mange år siden dyrkede, men som nu er omlagt til natur.

"I 2013 tog vi simpelthen markerne ud af drift og gravede nogle søer og lavvandsgrøfter, så det gav en naturlig ledetråd til vandet. Vi fik sløjfet nogle dræn, så vandet skulle løbe ovenpå. Det er lavet i sammenhæng med noget højmose, som altid har ligget i udyrket areal med en rigtig stor naturværdi," fortæller Mads Volmar.

For fem år siden tog han kontakt til Thomas Malmkjær, og de fik lavet en aftale om, at han kunne aftage de økologiske kalve og dermed sikre, at de ikke endte som konventionelle. Nu aftager Mads Volmar ikke kun alle kalvene, men også de malkekøer, der ikke længere skal være med i mælkeproduktionen. De bliver sat sammen med de nyfødte kalve, og kommer med som ammetanter.

På seniorordning

I en fravænningsstald hos Thomas Malmkjær går nuttede, brune krydsningskalve-tvillinger og patter på deres nye ammetante. Om få dage skal de sammen sendes på græs hos Mads Volmar.

"Tvillingerne er fra en af vores ældre køer, som nu er i malkestalden og leverer mælk til mejeriet. Hun har nu gjort det, hun skulle. Hun egner sig ikke til at få flere kalve og giver den mængde mælk, der passer med, at hun kan fodre to kalve. Nu kommer hun ned på en seniorordning hos Mads, hvor hun skal passe kalvene, til de efter tre måneder ikke længere skal have mælk. Så tager Mads og hans kone Jeanette en vurdering af, om hun eventuelt kan klare et nyt sæt, og så får de æren af at prøve at parre hende med nogle nye kalve," siger Thomas Malmkjær.

Ordningen betragter de altså begge som win-win, fordi Thomas Malmkjær slipper for at sende dyr til slagt, og samtidig sikrer, at dyrene forbliver økologiske. Mads Volmar får for det meste leveret en færdig pakke med ammetante, så han ikke selv skal have en tyr og heller ikke skal fodre på en drægtig kvie i de ni måneder, den venter på kalven.

"Så de kommer på en seniorordning hjemme ved mig. Alternativt var de røget direkte til slagt ude fra ham af. Og nu kan de så komme hjem og nyde livet lidt, gå rundt ude på en mark med nogle kalve og hygge sig. Det synes jeg faktisk er rigtig godt," siger Mads Volmar, der afsætter de færdige slagtedyr og kødet via Thise & Ko.

Mindst klimabelastende

De økologiske krydsningskalve på naturarealerne hos Mads Volmar er altså på mange måder den ideelle løsning for en mindre klimabelastende kødproduktion – der samtidig også gør noget godt for biodiversiteten:

- Kalvene har en dobbeltrolle, fordi de er født ind i en malkebesætning, mens rene kødkvægsracer kun har den funktion, at de skal producere slagtekød.

- De økologiske kalve forbliver økologiske og får et liv på græs og slipper for at vokse op i en konventionel stald, hvor de ville afgive mere metan, idet køer på græs udleder mindre metan end køer på stald.

- Når krydsningskalvene kommer ud i naturen, slipper de for at blive eksporteret til konventionelle udenlandske stalde i lange CO2-forbrugende transporter.

- Når der eksporteres færre kalve, er der brug for mindre import af kød

 - Krydsninger med kødkvæg vokser hurtigere og producerer mere kød, og er på den måde også mindre CO2-belastende end rene malkekvægskalve.

Mere afgræsning i fremtiden

I naturområdet hos Mads Volmar hygger dyrene sig med rigelige mængder græs på kanten af en lille sø omgivet af træer. Her har de altså også en rolle som naturplejere, der hjælper til at øge biodiversiteten i området.

Mads Volmar håber, at han kan holde flere øko-kalve væk fra konventionelle stalde og i stedet få dem ud i naturplejen. Han vil gerne selv udvide.

"Hvis muligheden kommer, kunne vi sagtens finde på det. Og jeg tror også, at når de nye ordninger kommer med udtagning af lavbundsjord og forskellige projekter om at få dyr ud at gå på arealerne, så bliver der behov for at få nogle flere dyr ud af staldene og ud på marken i stedet for. Det ser jeg en stor mulighed i."