Lempede regler skulle give 300 øko-honningproducenter, men har kun givet 12

Lars Bo Christensen fra Gjøl driver et økologisk landbrug og har forsøgt sig som økologisk biavler, siden reglerne blev ændret i 2016. Han har egentlig haft meget let ved at afsætte den økologiske honning, men alligevel har han nu givet op som økologisk biavler.

I år har han således ikke søgt den årlige godkendelse om økologisk produktion, fordi han mener, at reglerne og den årlige godkendelsesprocedure ikke fungerer efter hensigten.

"Desuden får vi hvert år alt for sent svar på, om placeringen af vores bistader bliver godkendt, og derfor risikerer vi hvert år, at den honning, vi producerer, alligevel ikke får status som økologisk," siger Lars Bo Christensen.

Miljøminister håbede på 300 økologer

Det var den daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), der i 2016 lempede de stramme danske regler ved at genfortolke EU-reglerne. Hensigten var at gøre det lettere for danske forbrugere at putte danskproduceret øko-honning i indkøbskurven, frem for øko-honning i danske butikker der typisk er produceret i Syd- og Mellemamerika.

Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet ville ændringen betyde, at antallet af økologiske biavlere ville gå fra fem i 2016 til ca. 300 i 2020.

Danmarks Biavlerforening havde håbet, at 15 – 20 pct. af sine 6.500 medlemmer ville overgå til produktion af økologisk honning. Da reglerne blev ændret, steg antallet da også først fra de oprindelige fem avlere til 20 avlere i 2020, men siden er antallet faldet til 12 avlere i 2023.

"Vi vil meget gerne have flere økologer, der kan udfylde markedspladsen på hylderne med et efterspurgt højværdiprodukt som øko-honning, men reglerne er for komplicerede og bureaukratiske," siger Torben Hansen, formand for Danmarks Biavlerforening.

"I vores nabolande har man fortolket EU-reglerne meget mere lempeligt, og økohonning der bliver produceret i for eksempel Tyskland kan let sælges på deres eget hjemmemarked, mens danske butikker importerer langt det meste fra den anden side af jordkloden," tilføjer han.

Stramme danske regler

Økologiske bigårde i Danmark skal placeres, så de har adgang til at trække på 95 pct. godkendte nektar- og pollenkilder inden for en radius af tre kilometer. De sidste fem pct. af markerne må altså være konventionelt dyrkede og sprøjtede arealer.

Nektar- og pollenkilder betragtes af Landbrugsstyrelsen som godkendte, hvis de stammer fra økologiske arealer, miljøvenligt drevne arealer eller naturarealer. I Tyskland er der kun krav om, at bigårde skal stå på et økologisk areal. I Sverige skal bierne hovedsageligt hente pollen og nektar på jord fra økologiske landbrug eller fra vilde beplantninger inden for en tre kilometers radius, og her tolkes hovedsageligt sådan, at mindst 50 pct. af områderne skal overholde kravene. I Danmark er det tal altså 95 pct.

Øko-landmand dropper øko-bier

Ud over de skrappe regler er problemet for de danske økologer, at samtlige bistaders placering skal godkendes hvert år, og Landbrugsstyrelsens afslag eller godkendelse kommer ofte alt for sent. Ingen bistaders placering var i år godkendt så sent som den 13. juni, oplyser Landbrugsstyrelsen.

Bliver placeringen ikke godkendt, har avlerne fem dage til at flytte bistaderne, men det er i praksis umuligt så sent på sæsonen, fordi de fyldte bistader er for tunge at flytte, mener biavler Lars Bo Christensen.

Flytter han dem ikke inden for fristen, går der et år, før bierne igen kan blive godkendt som økologiske, og han står så også med en masse honning, der alligevel ikke kan sælges som økologisk. Nu vælger han derfor at lægge hele øko-produktionen tilbage i sit konventionelle honningfirma.

"Reglerne siger også, at vi skal sælge øko-honning i en separat virksomhed, og det betød, at jeg skulle oprette et nyt firma med et selvstændigt regnskab. Så alt i alt er det for dyrt og besværligt at satse på økologien," siger han.

"Økologiske bier skal desuden fordres med økologisk sukker om vinteren, og bliver placeringen ikke godkendt, risikerer jeg også at spilde de merudgifter, jeg har haft på den økologiske sukker," tilføjer han.

Reglerne bør laves om

Formanden for Danmarks Biavlerforening, Torben Hansen, efterlyser nu, at Landbrugsstyrelsen får fremskyndet den årlige godkendelse af bistadernes placering, så det i praksis kan lade sig gøre at holde bierne økologiske. Set i lyset af tallene fra Landbrugsstyrelsen, der viser, at hans medlemmer fravælger økologien, opfordrer han fødevareministeren til endnu en gang at genfortolke EU-reglerne, så de kommer på niveau med de lande, vi normalt sammenligner os med.

"Danmarks Biavlerforening så meget gerne, at den økologiske biavl kunne kobles til de økologiske landbrug, så bestøvningen også kunne give dem øget kvalitet og udbytte af deres afgrøder. Men de meget strenge afstandskrav gør det i praksis umuligt, og det virker jo helt skævt," siger Torben Hansen.

"Der er ingen grund til, at vi i Danmark skal have langt skrappere krav til produktionen, end de har i vores nabolande, hvor de godt kan finde ud af at fortolke reglerne, så man der kan købe lokalproduceret øko-honning i butikkerne," slutter han.

Økologisk Nu har bedt fødevareminister Jacob Jensen (V) forholde sig til kritikken, men ministeriet henviser i stedet til Landbrugsstyrelsen. Vi ville gerne have spurgt fødevareministeren om:

- Hvad tænker fødevareministeren om udviklingen?
- Har Fødevareministeriet stadig ambitioner om, at der skal være langt mere økologisk honningproduktion i Danmark?
- Vil fødevareministeren kigge på at lempe reglerne, så det kan blive attraktivt for danske økologer (som i Tyskland og Sverige) at producere økologisk honning?
- Hvad mener fødevareministeren om, at Landbrugsstyrelsen ikke kan administrere de nuværende regler, så avlerne får meget sent svar på, om deres placering af bierne hvert år bliver godkendt?
- Hvad mener fødevareministeren om, at formanden for Danmarks Biavlerforening siger, at honningproducenterne ikke bliver økologer, fordi reglerne er for skrappe, komplicerede og bureaukratiske?

Biavlere har stadig ikke fået svar

Hos Landbrugsstyrelsen beklager man, at indberetningen giver så store udfordringer for de økologiske biavlere. Avlerne har endnu ikke fået godkendt deres placering for i år.

”Udfordringerne består hovedsageligt i, at indberetningsskemaet for biavlerne ikke kan gøres klar, før alle landbrugere har indberettet deres afgrøder i Fællesskemaet. Det skyldes, at vi skal vide, hvad der er på de enkelte marker, før vi kan fastlægge, hvor bistaderne må stå, for at sikre at afstandskravene overholdes. I år blev fristen for indberetning i Fællesskemaet rykket fra den 21. april til den 28. april. Den 16. maj gjorde Landbrugsstyrelsen bikortet tilgængeligt online, således at de økologiske biavlere kunne se, hvor de kunne placere bigårdene for at få en godkendelse, når indberetningsskemaet er klar. Selve indberetningsskemaet arbejder vi stadig på at få færdigt, hvorfor de økologiske biavlere endnu ikke kan indberette, og dermed heller ikke få en officiel godkendelse,” skriver styrelsen i en mail til Økologisk Nu.

Landbrugsstyrelsen skriver desuden, at den arbejder på at finde en løsning, så de økologiske biavlere med sikkerhed kan vide, hvor de kan placere deres bigårde ”umiddelbart efter fristen for indberetning i Fællesskemaet/Økologiskemaet”.

ØL vil ikke lempe reglerne

Hos Økologisk Landsforening (ØL) finder man den langsomme sagsbehandling kritisabel.

"Det er klart utilfredsstillende og en uholdbar situation for avlerne. Hvis styrelsen ikke er i stand til at give den nødvendige afklaring rettidigt, bør man se på, hvordan man kan håndtere det med en grad af fleksibilitet. Det kan for eksempel være, at man må udvise fleksibilitet, hvis avlerne har valgt en placering ud fra det kort-materiale, de har haft til rådighed, og kan sandsynliggøre, at de levede op til kravene på daværende tidspunkt, men en efterfølgende opdatering af kortet så viser en afvigelse i forhold til kriterierne for placeringen," siger Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i ØL.

Foreningen er dog ikke klar til at lempe de grundlæggende regler for, hvor stor en andel konventionelle afgrøder der må være nær bistaderne:

”Vi har ikke haft nogen fornyet diskussion af det, men sidst man drøftede reglerne for økologisk honningproduktion, lagde vi vægt på, at det ikke måtte give anledning til at svække tilliden til økologi ved at tillade, at der bliver hentet pollen og nektar fra konventionelle planter. At man kræver økologiske nektarkilder er samtidig med til at lægge pres på behovet for at omlægge mere af arealet til økologi.”