Annonce
Annonce
Den store nedgang i arealerne for økologisk biavl betød at Mathias Hvam måtte flytte 200 bistader. Nu må han køre langt for at tilse dem og hente honning. Foto: Uffe Bregendahl
Håb for øko-bierne: Ny vurdering kan genåbne 49.000 hektar til honningproduktion
Den populære ordning med blomster- og bestøverbrak har ironisk nok skabt færre muligheder for økologiske bier, mener biavlerne. Ordningen har sandsynligvis medført, at de økologiske bier i år har fået 49.000 færre hektar at samle honning på i forhold til 2023. Men nu åbner Landbrugsstyrelsen en kattelem, som kan måske vende situationen i 2025.
Flere danske brakmarker med blomster satte biavler Mathias Hvams drøm på pause.
Sidste år drømte han om at øge sin økologiske honningproduktion i 2024 fra 450 til 600 bistader, men fordi Landbrugsstyrelsens kort over godkendte arealer til øko-biavl i år blev reduceret med 49.000 hektar, måtte han i stedet bruge arbejdstiden på at flytte omkring 200 bistader rundt i landet, så bierne ikke mistede deres øko-status.
Jeg ville hellere bruge tiden på at passe bier, men på grund af ordningen med blomsterbrak bruger jeg nu meget mere tid på at køre i bil
— Mathias Hvam, Økologisk biavler
”Det har både været en økonomisk og en fysisk byrde. Jeg vil gerne holde staderne på deres permanente pladser, men i år måtte jeg flytte de tunge bistader fra 20 pladser langt væk til områder i nærheden af Vesterhavet,” fortæller Mathias Hvam, der er Danmarks største producent af økologisk honning med base i midtjyske Aulum.
”Jeg ville hellere bruge tiden på at passe bier, men på grund af ordningen med blomsterbrak bruger jeg nu meget mere tid på at køre i bil,” siger han.
Paradoks presser øko-avlerne
Den populære bio-ordning med blomster- og bestøverbrak har sandsynlighedvis og paradoksalt nok medført, at der er blevet væsentligt mindre plads til de økologiske bier.
På landbrugsstyrelsens årlige opdatering af det bi-kort, der viser arealer hvor øko-bierne må samle honning og nektar, er arealet siden 2023 faldet med 49.000 hektar. Det svarer til en nedgang på 27 procent.
På kortet for 2024 forsvandt de sidste godkendte pletter, hvor det var muligt at dyrke økohonning i flere landsdele – blandt andet på Fyn, Lolland og Bornholm.
Markerne bliver jo hverken sprøjtede eller gødede, så det er oplagt at lade bestøverbrakken tælle med
— Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening
Landbrugsstyrelsen kan stadig ikke give en forklaring på det voldsomme fald, men ifølge biavlerne er bestøverbrakmarkerne problemet, fordi de tæller som konventionelle marker, hvor øko-bierne er forment adgang. De tæller endda ekstra negativt, fordi de i algoritmen bag kortet medregnes i kategorien ”nektargivende koncentrerede arealer.”
Oplagt at det tæller med
Hos økologisk Landsforening mener landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Sybille Kyed, at arealerne bør tælle med som naturarealer eller ekstensivt drevne arealer, som økobier gerne må flyve på.
”Markerne bliver jo hverken sprøjtede eller gødede, så det er oplagt at lade bestøverbrakken tælle med, ligesom vi i Økologisk Landsforening gerne så, at alle udyrkede strukturer mellem markerne kan tælle med. Det vil være endnu et incitament til at fremme grundlaget for biodiversitet i agerlandet, som er en del af et robust landbrug, der kan klare sig uden sprøjtegifte,” siger Sybille Kyed.
Algoritme måske skyld i nedgang
Efter flere henvendelser fra økonu.dk har Landbrugsstyrelsen forsøgt at finde årsagen til den voldsomme tilbagegang. I en mail åbner styrelsen nu op for at lade bestøverbrak tælle positivt i de avancerede algoritmer bag beregningen af det årlige bi-kort.
Styrelsen skriver til økonu.dk:
”Hvorvidt ordningen og den store søgning dertil har haft indvirkning på det samlede godkendte areal til økologisk biavl, kan vi ikke sige noget om på nuværende tidspunkt. Landbrugsstyrelsen forventer, at vi til indberetningen i 2025 for det økologiske biavlsareal genbesøger beregningen og kortene i samarbejde med Aarhus Universitet. Her vil det også være aktuelt at se nærmere på bestøverbrak, og hvordan de bør tælle med i beregningen for godkendte arealer til økologiske bier.”
Håb om at få arealer tilbage
Bliver konklusionen at arealerne tæller positivt, kan det få stor betydning for biavlerne.
For Mathias Hvam vil det betyde en normalisering af arbejdsgangene og måske endda at hans øko-bier får adgang til endnu flere arealer end tidligere.
”I efteråret har jeg planer om at hente de 200 bistader hjem til deres gamle placeringer, og så håber jeg, at arealerne bliver godkendt og kommer med på kortet næste år,” siger han.
Kommer arealerne med, vil han – med et års forsinkelse – forsøge at realisere øko-drømmen om at få sendt bierne på honningtogt fra 600 stader i 2025.
Lader Landbrugsstyrelsen næste år bestøverbrak tælle som naturareal eller ekstensivt dyrkede arealer for øko-bierne, vil blomsterbrakken formentlig – som det nok også var hensigten - øge det samlede godkendte område og give endnu flere honningavlere mulighed for at opstille stader på steder, hvor honningen kan godkendes som økologisk.
Og det vil nok også betyde, at øko-bierne igen får flyvetilladelse Lolland og Fyn.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.