Lav ungtyre med lav klimabelastning

Af Julie Cherono Schmidt Henriksen, Økologisk Landsforening, og Camilla Kramer, Center for Frilandsdyr

Lars og Lene Jørgensen driver Krogsagergård med 70 RDM malkekøer og har siden 2016 satset på at opfede deres egne tyrekalve på bedriften sydøst for Randers. 

Den beslutning blev taget, da Friland i 2016 meldte ud, at der var mangel på økologisk hakket oksekød. De øjnede en mulighed for bedriften, da de samtidig havde en ledig stald. 

Samtidig ville en ændret praksis for tyrekalvene, som tidligere blev frasolgt som småkalve (14-30 dage), bidrage til en mere ansvarlig produktion og være i tråd med de økologiske grundprincipper.

Fokus på klimaoptimering

Krogsagergård har haft fokus på at reducere bedriftens klimaaftryk i flere år, og siden 2017 fået udarbejdet klimahandlingsplaner. De har dannet grundlaget for en målrettet klimaindsats.

Det kan dog være en udfordring, at alle ungdyr bliver opfedet på bedriften og samtidig have et mål om at reducere bedriftens klimaftryk. Derfor var det oplagt for Krogsagergård at indgå i projektet ”Produktion af øko-tyre med lav klimabelastning”. Som Lene og Lars Jørgensen selv forklarer:

»Selvom man er god til at passe malkekøer og producere mælk, så kræver det andre erfaringer at opfede tyre til kødproduktion. Så vores deltagelse i projektet har givet os et godt grundlag for at gå i dybden med slagtedata, foderplaner, og økonomiberegninger«.

Parret indrømmer gerne, at de tidligere ikke har prioriteret foderkvaliteten til tyrene højt nok. Derfor er den største indsats ift. at klimaoptimere ungtyreproduktionen på Krogsagergaard at øge kvaliteten af det grovfoder og korn, som tyrenes bliver fordret med.

Samme foder til tyre og køer

I dag og fremadrettet fodres tyrene med samme kvalitetsfoder som malkekøerne. Derudover handler det om at tilpasse systemet efter det enkelte dyrs potentiale. På den måde undgår Lars og Lene Jørgensen, at nogle tyre begrænses i vækst pga. managementprocedurer og floksammensætninger, der ikke tager hensyn til, at ikke alle dyr vokser lige hurtigt.

Det sikrer, at deres tyrekalve når den ønskede slagtevægt på kortere tid. Dvs. færre fodringsdage per dyr, hvilket betyder færre dage med udledning af metan og lattergas fra tyrenes fordøjelse og gødning. Dette resulterer i en lavere samlet udledning per kg kød.

Lars og Lene arbejder efter et vækst-indeks på min 100 for ungtyrene. På den måde sikrer de, at ungtyrene har egenskaberne til en god tilvækst og dermed potentialet til at være mindre klimabelastende.