Annonce

Annonce

Klimateltet ved Landsskuet 2024

Landsskuets formand, Kristian Gade, byder velkommen i 'Klimateltet' til skuets nye tiltag. Foto: Uffe Bregendahl

Klimatelt på Landsskuet: Skal marker fyldes med solceller, eller skal vi have atomkraft?

Som følge af det massive fokus på klimaforandringer og CO2-afgifter i landbruget er der rejst et 'klimatelt' til årets Landsskue i Herning. Her kan landmænd blive klogere på, hvordan netop deres bedrifter kan mindske CO2-aftrykket – f.eks. med hjælp fra foderadditiver, pointsystemer – og sågar atomkraft.

Da Landsskuet i torsdag åbnede porten for tilskuerne, blev der samtidig åbnet for sluserne til et voldsomt regnvejr over pladsen.

Tilskuerne har dog i år mulighed for at søge ly for de ekstreme nedbørsmængder i et stort klimatelt, der er rammen om landsskuets nye tiltag ”Klimaudstillingen.” En aktivitet der dog får skarp konkurrence fra bedømmelse og kåring af landbrugets ypperste dyr, premierer på nye landbrugsmaskiner, grisevæddeløb – eller besøg hos dyrebørnene på barselsgangen.

Klimateltet er måske ikke det største trækplaster, men en del landmænd og andre gæster benytter lejligheden til at snakke med klimaudstillerne om alt fra låg til gylletanke, solceller, grøn ammoniak – eller den seneste forskning i foderadditiver.

Klimateltet ved Landskuet 2024
Klimateltet ved Landskuet 2024. Foto: Uffe Bregendahl

Bøvsemåleren

Hos Aarhus Universitet har man fokus på koen, og her kan man blandt andet se det avancerede amerikanske måleinstrument 'GreenFeed', der spiller en helt central rolle i debatten om det klimabelastende røde oksekød fra de bøvsende køer.

GreenFeed’eren bruges i forskningen til at måle udledningen af drivhusgasser fra køerne. Et nyttigt redskab når man for eksempel forsker i de foderadditiver, der også kan ses på standen.

Trine Villumsen ved den avancerede bøvsemåler 'GreenFeed', der spiller en afgørende rolle i forskningen i køernes CO2-udledning
Trine Villumsen ved den avancerede bøvsemåler 'GreenFeed', der spiller en afgørende rolle i forskningen i køernes CO2-udledning. Foto: Uffe Bregendahl

På bordet ses glas med eksempler på foderadditiver – fra konventionelle midler som SilvAir (nitrat) og Bovaer - til mere økologisk spiselige additiver baseret på tang, hampfrø eller rapsfrø.  

Additiver kan på kort sigt være med til at reducere metanudslippet.

”Vi har nogle produkter stående, som kan bruges af konventionelle landmænd. Der er noget nitrat, som har en reduktionseffekt på omkring 15 pct. og så er der Bovaer, som har været meget omtalt, og som kan give en reduktionseffekt på omkring 27 pct.,” siger Trine Villumsen, seniorrådgiver, Aarhus Universitet.

Hampfrø som additiv

På Aarhus Universitet laves der også forsøg med noget, der kan bruges af både økologer og konventionelle.

"Der er blandt andet alger, som man ved har en effekt, men her er der lidt af en udfordring i forhold til tungmetal, og skal man bruge det, skal man måske have det filtreret en smule. Hamp testes også i øjeblikket. Og så er der nogle rapsfrø, som er en fedtkilde, og man ved at fedt kan være med til at reducere metanproduktionen i vommen, og det er allesammen produkter som økologerne vil kunne bruge,” siger Trine Villumsen.

Hos Aarhus Universitet han man også fokus på genetik og samarbejder bl.a. med VikingGenetics om at avle den mest klimavenlige ko – så man kan sørge for en permanent og ”indbygget” reduktion i køernes CO2-udledning.

Foderadditiver der også er spiselige i den økologiske mælkeproduktion bliver også testet af Aarhus Universitet - bl.a. med hjælp fra en GreenFeed'er
Foderadditiver der også er spiselige i den økologiske mælkeproduktion bliver også testet af Aarhus Universitet - bl.a. med hjælp fra en GreenFeed'er. Foto: Uffe Bregendahl

”Vi rigtig gode muligheder for at avle på køer, der udleder mindre metan, og som samtidig giver den samme mælkeydelse. Vi er stadig i gang med at udvikle et avlsindeks, og noget tyder på, at hvis man ser på en dårlig ko inden for en race i forhold til en god ko, er det måske 20 pct. mindre, den producerer per kilo mælk,” siger Trine Villumsen.

Rent forskningsmæssigt er det altså opløftende for kvægavlerne og mælkeproducenterne at besøge klimateltet.

Klimateltet var i hård konkurrence med de andre aktiviteter på Landsskuet - som kåringerne af de flotteste kødkvæg
Klimateltet var i hård konkurrence med de andre aktiviteter på Landsskuet - som kåringerne af de flotteste kødkvæg. Foto: Uffe Bregendahl

Forhandlinger sætter på investeringer på stand by

Genforskning og foderadditiver til ko-maverne er bud på klimatiltag for kvægbesætningerne. Andre stande kommer med mere konkrete bud på direkte investeringer i CO2-reduceringer på gårdene, såsom låg til gylletanke eller vedvarende energi som husstandsvindmøller og solceller.

Sveigaard Energy er specialister i at levere solceller til især landbruget, hvor man netop bruger mest strøm om dagen, når solceller producerer mest strøm.

”Jo mere strøm, de selv kan producere, jo sjovere er det, og jo bedre en forretning bliver det for den enkelte landmand,” siger Peter Sveigaard, direktør i Sveigaard Energy.

Direktør Peter Svejgaard oplever at landmænd for tiden holder igen med investeringerne, fordi trepartsforhandlingerne endnu ikke er på plads
Direktør Peter Svejgaard oplever at landmænd for tiden holder igen med investeringerne, fordi trepartsforhandlingerne endnu ikke er på plads. Foto: Uffe Bregendahl

Hos Sveigaard Energy oplever man en stor interesse for solceller til landbruget, men også at den politiske situation lige nu får landmændene til at holde investeringer i den grønne energi tilbage.

”Hvad er det, der kommer til at ske, og hvad er det for rammer, vi kommer ind i? Tæller nye tiltag med i mit klimaregnskab senere, hvis jeg laver dem nu?  Hvis nu landmænd sætter solceller op i dag, tæller det så med, når det hele træder i kraft? Der har været usikkerhed fra nogle landmænd, og vi ved det jo i princippet ikke om det, de gør, tæller med i et eventuelt klimaregnskab til sidst,” siger han.

CO2-tiltag skal være god investering

Hos Solid Energy sælger man husstandsvindmøller, og omkring 90 pct. af møllerne rejses i forbindelse med landbrug - typisk mælkeproducenter, griseproducenter og kartoffelavlere. Her oplever vind-ansvarlig Søren Jegsen at fokus ikke er så meget på reducere CO2-udledningen.

”Det, jeg hører i dialogen, når jeg er ude hos den enkelte landmænd, er egentlig, hvorvidt jeg har noget, der kan være med til at skabe en bedre konkurrenceevne for ham. Om vi med vores løsninger for elektricitet kan gøre hans strømforbrug billigere, så det er der, vi møder dialogen,” siger Søren Jegsen fra Solid Energy og fortsætter:

”Og så fornemmer vi en general usikkerhed om de nye tiltag, der belaster landbruget. Hvad betyder CO2-afgiften, en øget renteomkostning eller en lavere elpris, Så det er sådan set der, vi møder ham, men helt specifikt handler det om, hvordan jeg kan være med til at optimere indtægten per enhed."

Så en højere klimaafgift ville måske have hjulpet på jeres afsætning af møller?
"Det er et område, det svært for mig at vurdere. Vi har simpelthen ikke haft nok informationer til at bedømme den påvirkning for os,” siger Søren Jegsen.

Birger Sommer fra REO mener at atomkraft bør være en del af løsningen for at reducere landbrugets udslip af drivhusgasser
Birger Sommer fra REO mener at atomkraft bør være en del af løsningen for at reducere landbrugets udslip af drivhusgasser. Foto: Uffe Bregendahl

Malkning med kernekraft

En af de mere spektakulære stande på landsskuets klimaudstilling er en miniaturemodel af en atomreaktor hos REO – Reel Energi Oplysning. Her mener man, at standen ikke er malplaceret på Landsskuet.

”Vi er helt rigtigt placeret for at tale om atomkraft i stedet for at plastre vores marker til med solceller, så jeg synes, vi hænger sammen med landbruget. Hvis vi vores industrielle samfund skal have lov at fortsætte med det energiforbrug, vi har i dag, er vi nødt til at gøre noget, og der kommer atomkraft eller kernekraft ind som en naturlig neutral miljøvenlig fabrikation af energi,” mener Birger Sommer fra REO;

”Landbruget er ubetinget en industri, som bruger masser af energi, og den energi skal komme et sted fra.”

I klimateltet kan man altså komme vidt omkring, og bliver klogere på de klimaudfordringer – og bud på løsninger – landbruget står over for i dag. I Herning repræsenteret af op mod 50.000 forventede besøgende ved årets skue.

Her bedømmes landets bedste malkekøer 2024. I fremtidens malkeko er de rigtige gener måske også indbygget i præmiekøerne, så de udleder mindre mænger af drivhusgasser
Her bedømmes landets bedste malkekøer 2024. I fremtidens malkeko er de rigtige gener måske også indbygget i præmiekøerne, så de udleder mindre mænger af drivhusgasser. Foto: Uffe Bregendahl

Flere artikler fra samme sektion

Fra 24 meter lang tunnel kan forskerne nu nærstudere planternes rødder

I en 24 meter lang tunnel under jorden kan forskere fra Københavns Universitet fremover få mere viden om, hvordan klimaforandringer med mere regn og tørke påvirker vores afgrøder.

12-07-2024 4 minutter Planteavl,   Forskning,   Klima

Lavbundsjorde til skue: Herregården Nørre Vosborg har officielt færdiggjort lavbundsprojekt på 88 ha eng

Engene omkring den historiske herregård Nørre Vosborg giver et billede af, hvordan store dele af det danske landskab vil se ud i fremtiden, hvis det foreløbige aftaleudkast fra trepartsforhandlingerne om en CO2-afgift føres ud i livet.

10-07-2024 4 minutter Klima

Salget af økologiske kyllinger er nærmest i frit fald

Det nedadgående øko-salg af kyllinger sker i et marked, som ellers er i vækst. Danpo forsøgte sig med langsommere voksende racer og mistede millioner på det, fordi forbrugerne i høj grad vælger den billige turbokylling.

04-07-2024 11 minutter Dyrevelfærd,   Æg og fjerkræ