Klimatelt på Landsskuet: Skal marker fyldes med solceller, eller skal vi have atomkraft?

Da Landsskuet i torsdag åbnede porten for tilskuerne, blev der samtidig åbnet for sluserne til et voldsomt regnvejr over pladsen.

Tilskuerne har dog i år mulighed for at søge ly for de ekstreme nedbørsmængder i et stort klimatelt, der er rammen om landsskuets nye tiltag ”Klimaudstillingen.” En aktivitet der dog får skarp konkurrence fra bedømmelse og kåring af landbrugets ypperste dyr, premierer på nye landbrugsmaskiner, grisevæddeløb – eller besøg hos dyrebørnene på barselsgangen.

Klimateltet er måske ikke det største trækplaster, men en del landmænd og andre gæster benytter lejligheden til at snakke med klimaudstillerne om alt fra låg til gylletanke, solceller, grøn ammoniak – eller den seneste forskning i foderadditiver.

Bøvsemåleren

Hos Aarhus Universitet har man fokus på koen, og her kan man blandt andet se det avancerede amerikanske måleinstrument 'GreenFeed', der spiller en helt central rolle i debatten om det klimabelastende røde oksekød fra de bøvsende køer.

GreenFeed’eren bruges i forskningen til at måle udledningen af drivhusgasser fra køerne. Et nyttigt redskab når man for eksempel forsker i de foderadditiver, der også kan ses på standen.

På bordet ses glas med eksempler på foderadditiver – fra konventionelle midler som SilvAir (nitrat) og Bovaer - til mere økologisk spiselige additiver baseret på tang, hampfrø eller rapsfrø.  

Additiver kan på kort sigt være med til at reducere metanudslippet.

”Vi har nogle produkter stående, som kan bruges af konventionelle landmænd. Der er noget nitrat, som har en reduktionseffekt på omkring 15 pct. og så er der Bovaer, som har været meget omtalt, og som kan give en reduktionseffekt på omkring 27 pct.,” siger Trine Villumsen, seniorrådgiver, Aarhus Universitet.

Hampfrø som additiv

På Aarhus Universitet laves der også forsøg med noget, der kan bruges af både økologer og konventionelle.

"Der er blandt andet alger, som man ved har en effekt, men her er der lidt af en udfordring i forhold til tungmetal, og skal man bruge det, skal man måske have det filtreret en smule. Hamp testes også i øjeblikket. Og så er der nogle rapsfrø, som er en fedtkilde, og man ved at fedt kan være med til at reducere metanproduktionen i vommen, og det er allesammen produkter som økologerne vil kunne bruge,” siger Trine Villumsen.

Hos Aarhus Universitet han man også fokus på genetik og samarbejder bl.a. med VikingGenetics om at avle den mest klimavenlige ko – så man kan sørge for en permanent og ”indbygget” reduktion i køernes CO₂-udledning.

”Vi rigtig gode muligheder for at avle på køer, der udleder mindre metan, og som samtidig giver den samme mælkeydelse. Vi er stadig i gang med at udvikle et avlsindeks, og noget tyder på, at hvis man ser på en dårlig ko inden for en race i forhold til en god ko, er det måske 20 pct. mindre, den producerer per kilo mælk,” siger Trine Villumsen.

Rent forskningsmæssigt er det altså opløftende for kvægavlerne og mælkeproducenterne at besøge klimateltet.

Forhandlinger sætter på investeringer på stand by

Genforskning og foderadditiver til ko-maverne er bud på klimatiltag for kvægbesætningerne. Andre stande kommer med mere konkrete bud på direkte investeringer i CO₂-reduceringer på gårdene, såsom låg til gylletanke eller vedvarende energi som husstandsvindmøller og solceller.

Sveigaard Energy er specialister i at levere solceller til især landbruget, hvor man netop bruger mest strøm om dagen, når solceller producerer mest strøm.

”Jo mere strøm, de selv kan producere, jo sjovere er det, og jo bedre en forretning bliver det for den enkelte landmand,” siger Peter Sveigaard, direktør i Sveigaard Energy.

Hos Sveigaard Energy oplever man en stor interesse for solceller til landbruget, men også at den politiske situation lige nu får landmændene til at holde investeringer i den grønne energi tilbage.

”Hvad er det, der kommer til at ske, og hvad er det for rammer, vi kommer ind i? Tæller nye tiltag med i mit klimaregnskab senere, hvis jeg laver dem nu?  Hvis nu landmænd sætter solceller op i dag, tæller det så med, når det hele træder i kraft? Der har været usikkerhed fra nogle landmænd, og vi ved det jo i princippet ikke om det, de gør, tæller med i et eventuelt klimaregnskab til sidst,” siger han.

CO₂-tiltag skal være god investering

Hos Solid Energy sælger man husstandsvindmøller, og omkring 90 pct. af møllerne rejses i forbindelse med landbrug - typisk mælkeproducenter, griseproducenter og kartoffelavlere. Her oplever vind-ansvarlig Søren Jegsen at fokus ikke er så meget på reducere CO₂-udledningen.

”Det, jeg hører i dialogen, når jeg er ude hos den enkelte landmænd, er egentlig, hvorvidt jeg har noget, der kan være med til at skabe en bedre konkurrenceevne for ham. Om vi med vores løsninger for elektricitet kan gøre hans strømforbrug billigere, så det er der, vi møder dialogen,” siger Søren Jegsen fra Solid Energy og fortsætter:

”Og så fornemmer vi en general usikkerhed om de nye tiltag, der belaster landbruget. Hvad betyder CO₂-afgiften, en øget renteomkostning eller en lavere elpris, Så det er sådan set der, vi møder ham, men helt specifikt handler det om, hvordan jeg kan være med til at optimere indtægten per enhed."

Så en højere klimaafgift ville måske have hjulpet på jeres afsætning af møller?
"Det er et område, det svært for mig at vurdere. Vi har simpelthen ikke haft nok informationer til at bedømme den påvirkning for os,” siger Søren Jegsen.

Malkning med kernekraft

En af de mere spektakulære stande på landsskuets klimaudstilling er en miniaturemodel af en atomreaktor hos REO – Reel Energi Oplysning. Her mener man, at standen ikke er malplaceret på Landsskuet.

”Vi er helt rigtigt placeret for at tale om atomkraft i stedet for at plastre vores marker til med solceller, så jeg synes, vi hænger sammen med landbruget. Hvis vi vores industrielle samfund skal have lov at fortsætte med det energiforbrug, vi har i dag, er vi nødt til at gøre noget, og der kommer atomkraft eller kernekraft ind som en naturlig neutral miljøvenlig fabrikation af energi,” mener Birger Sommer fra REO;

”Landbruget er ubetinget en industri, som bruger masser af energi, og den energi skal komme et sted fra.”

I klimateltet kan man altså komme vidt omkring, og bliver klogere på de klimaudfordringer – og bud på løsninger – landbruget står over for i dag. I Herning repræsenteret af op mod 50.000 forventede besøgende ved årets skue.