Annonce
Annonce
For en plantenørd som professor i afgrødevidenskab Kristian Thorup-Kristensen er tunnellen med de 1.200 ruder noget nær drømmescenariet. Foto: Bettina Illemann-Larsen/Københavns Universitet
Fra 24 meter lang tunnel kan forskerne nu nærstudere planternes rødder
I en 24 meter lang tunnel under jorden kan forskere fra Københavns Universitet fremover få mere viden om, hvordan klimaforandringer med mere regn og tørke påvirker vores afgrøder.
Umiddelbart er udsigten fra de 1.200 små vinduer ikke videre imponerende: Du kigger direkte ind i brun jord.
Vinduerne - der også kan åbnes - befinder sig i en 24 meter lang tunnelvæg ned til tre meters dybde, og kigger man nøje efter gennem ruden, titter der små fine rodsystemer frem. Og den udsigt er epokegørende for de danske forskere, der som de første i landet har fået en rodtunnel.
Med de måleinstrumenter, vi har i dag, giver tunellen os helt nye muligheder for at undersøge plantens optag af vand og næringsstoffer.
— Kristian Thorup-Kristensen, professor i afgrødevidenskab, København Universitet
For professor i afgrødevidenskab og pioner inden for rodforskning Kristian Thorup-Kristensen er det nye anlæg intet mindre end en drøm, der er gået i opfyldelse.
”Med de måleinstrumenter vi har i dag, giver tunellen os helt nye muligheder for at undersøge plantens optag af vand og næringsstoffer, og hvordan den udvikler dybe rødder, der kan give planten mulighed for at modstå tørke. For en plantenørd som mig er det noget nær drømmescenariet,” udtaler han i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.
Den nye rodtunnel er den første i Danmark, og har hjemme på Institut for Plante- og Miljøvidenskabs forsøgsgård i Taastrup. Tunellen skal fremover gøre det muligt at undersøge, hvordan afgrøder som bl.a. korn, raps, ærter og kartofler reagerer på de klimaforandringer, der de senere år har givet både tørke og store mængder regn.
I tunellen kan forskerne nemlig se planterøddernes vækst ned gennem jordlagene. Ved hjælp af billedanalyse, vandsensorer, analyse af vand og gasprøver fra jorden kan de følge røddernes udvikling og aktivitet.
Dybe rødder er afgørende
Ifølge Kristian Thorup-Kristensen har vi gennem århundreder fremavlet afgrøder til landbruget med mange gode egenskaber, bl.a. et højt udbytte. Men skal forskeren pege på en af de vigtigste egenskaber for vores afgrøder i en tid med klimaforandringer, så er det dybe rødder.
”Sol og CO2 får planten fra oven, og de to faktorer er ret konstante. Men når det kommer til vand og næring er der store variationer, og ressourcerne er spredt ud over et stort jordvolumen, og det stiller store krav til plantens rodsystem. Derfor er det vigtigt for os at forstå, hvordan rødderne vokser sig lange og dybe ned gennem jorden,” forklarer professoren.
Ved hjælp af særlige sporstoffer, som forskerne tilfører til jorden i forskellige dybder igennem vinduerne i rodtunnelen, kan de følge røddernes optag af vand og næring fra 70 centimeters dybde og helt ned til tre meter. Præcis som det naturligt ville ske ude på marken under forskelligt vejr og klima.
”Meget tyder på, at vi får længere perioder med tørke, men også længere våde perioder, som vi har set det her i foråret. For planterne betyder det, at de skal kunne hente vand op fra de dybere jordlag. Selvom der er tørke, så er der nemlig stadig vand i jorden, den er bare længere nede. Den slags scenarier får vi i rodtunnelen meget bedre muligheder for at undersøge,” udtaler Kristian Thorup-Kristensen i pressemeddelelsen.
Indtil videre har forskerne sået raps og vinterhvede, og deres rødder kan allerede ses næsten to meter nede i rodtunnellen. Det er dog mest for at lære anlægget at kende og forberede de videre rodstudier, som for alvor begynder i efteråret i 2024.
Projektet 'Root Access' er finansieret af Novo Nordisk Fonden.
Flere artikler fra samme sektion
Christine Frost fra Himmerland er kåret som Årets Øko-elev
Dommerpanelet roser 22-årige Christine Frost for sin forståelse for de små detaljer og store sammenhænge, som gør det muligt at drive landbrug med omtanke for miljøet og naturen.
Robotten tager aften- og nattevagten, så økolog Kristian Roersen kan spare tid
Hos økolog Kristian Roersen har en lille hjælper gennem et halvt år sparet ham for mange timers arbejde i stalden, når køerne ikke er på græs. Og når hjælperen – en lille robot – vågner og tager en stille natterunde på fodergangen, giver den også køerne ekstra appetit og måske ekstra ydelse.
Økologiske Farmdroid satser stort på model til konventionelle med sprøjtegift
Den autonome soldrevne landbrugsrobot Farmdroid var oprindeligt udviklet til økologien, men nu investerer det danske firma 80 mio. kr. i en model, der har monteret præcisionssprøjtning.