Annonce

Annonce

Professor i afgrødevidenskab og pioner inden for rodforskning, Kristian Thorup-Kristensen

For en plantenørd som professor i afgrødevidenskab Kristian Thorup-Kristensen er tunnellen med de 1.200 ruder noget nær drømmescenariet. Foto: Bettina Illemann-Larsen/Københavns Universitet

Fra 24 meter lang tunnel kan forskerne nu nærstudere planternes rødder

I en 24 meter lang tunnel under jorden kan forskere fra Københavns Universitet fremover få mere viden om, hvordan klimaforandringer med mere regn og tørke påvirker vores afgrøder.

Umiddelbart er udsigten fra de 1.200 små vinduer ikke videre imponerende: Du kigger direkte ind i brun jord.

Vinduerne - der også kan åbnes - befinder sig i en 24 meter lang tunnelvæg ned til tre meters dybde, og kigger man nøje efter gennem ruden, titter der små fine rodsystemer frem. Og den udsigt er epokegørende for de danske forskere, der som de første i landet har fået en rodtunnel.

Med de måleinstrumenter, vi har i dag, giver tunellen os helt nye muligheder for at undersøge plantens optag af vand og næringsstoffer.

— Kristian Thorup-Kristensen, professor i afgrødevidenskab, København Universitet

For professor i afgrødevidenskab og pioner inden for rodforskning Kristian Thorup-Kristensen er det nye anlæg intet mindre end en drøm, der er gået i opfyldelse.

”Med de måleinstrumenter vi har i dag, giver tunellen os helt nye muligheder for at undersøge plantens optag af vand og næringsstoffer, og hvordan den udvikler dybe rødder, der kan give planten mulighed for at modstå tørke. For en plantenørd som mig er det noget nær drømmescenariet,” udtaler han i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.

Gennem ruderne kan man allerede nu spotte planternes rødder - som forskerne altså her kan studere på nært hold i ned til tre meters dybde
Gennem ruderne kan man allerede nu spotte planternes rødder - som forskerne altså her kan studere på nært hold i ned til tre meters dybde. Foto: Bettina Illemann-Larsen/Københavns Universitet

Den nye rodtunnel er den første i Danmark, og har hjemme på Institut for Plante- og Miljøvidenskabs forsøgsgård i Taastrup. Tunellen skal fremover gøre det muligt at undersøge, hvordan afgrøder som bl.a. korn, raps, ærter og kartofler reagerer på de klimaforandringer, der de senere år har givet både tørke og store mængder regn. 

I tunellen kan forskerne nemlig se planterøddernes vækst ned gennem jordlagene. Ved hjælp af billedanalyse, vandsensorer, analyse af vand og gasprøver fra jorden kan de følge røddernes udvikling og aktivitet.

Dybe rødder er afgørende

Ifølge Kristian Thorup-Kristensen har vi gennem århundreder fremavlet afgrøder til landbruget med mange gode egenskaber, bl.a. et højt udbytte. Men skal forskeren pege på en af de vigtigste egenskaber for vores afgrøder i en tid med klimaforandringer, så er det dybe rødder.

”Sol og CO2 får planten fra oven, og de to faktorer er ret konstante. Men når det kommer til vand og næring er der store variationer, og ressourcerne er spredt ud over et stort jordvolumen, og det stiller store krav til plantens rodsystem. Derfor er det vigtigt for os at forstå, hvordan rødderne vokser sig lange og dybe ned gennem jorden,” forklarer professoren.

Ved hjælp af særlige sporstoffer, som forskerne tilfører til jorden i forskellige dybder igennem vinduerne i rodtunnelen, kan de følge røddernes optag af vand og næring fra 70 centimeters dybde og helt ned til tre meter. Præcis som det naturligt ville ske ude på marken under forskelligt vejr og klima.

De 1.200 vinduer kan alle åbnes, så forskerne kan komme helt tæt på rødderne
De 1.200 vinduer kan alle åbnes, så forskerne kan komme helt tæt på rødderne. Foto: Bettina Illemann-Larsen/Københavns Universitet

”Meget tyder på, at vi får længere perioder med tørke, men også længere våde perioder, som vi har set det her i foråret. For planterne betyder det, at de skal kunne hente vand op fra de dybere jordlag. Selvom der er tørke, så er der nemlig stadig vand i jorden, den er bare længere nede. Den slags scenarier får vi i rodtunnelen meget bedre muligheder for at undersøge,” udtaler Kristian Thorup-Kristensen i pressemeddelelsen.

Indtil videre har forskerne sået raps og vinterhvede, og deres rødder kan allerede ses næsten to meter nede i rodtunnellen. Det er dog mest for at lære anlægget at kende og forberede de videre rodstudier, som for alvor begynder i efteråret i 2024.

Projektet 'Root Access' er finansieret af Novo Nordisk Fonden.

Flere artikler fra samme sektion

Maskinhøst skåner ryggen: Ny teknologi letter arbejdet med tunge kål

En ny kålhøster kan først og fremmest skal hjælpe med at skåne medarbejdernes rygge. Det er nemlig opslidende og mandskabskrævende at høste tusindvis af tunge kålhoveder.

Eksperter er ved at udvikle sensorer, der skal måle kalves sundhed og hjælpe med ko-kalv-systemer

Behovet for sensorer til kalve er særlig relevant i ko-kalv-systemer, hvor overvågning af den enkelte kalv kan være udfordrende. Sensorerne kan sætte skub i udviklingen af systemer, hvor køer og kalve går sammen, men der er også udfordringer med at få optimeret sensorerne.

08-10-2024 4 minutter Kvæg,   Dyrevelfærd

Forskning i og udvikling af ko-kalv-systemer har taget fart

NYT FRA ICROFS: Med hensyn til de økologiske principper er tidlig adskillelse af ko og kalv et åbenlyst dilemma. Hvis der bredt set ønskes væsentlige ændringer i malkekvægbruget henimod ko-kalv-systemer, er der brug for incitamenter, såsom tilskud, afgifter og/eller markedsforhold, hvor både kød og mælk fra disse systemer i højere grad værdsættes.

07-10-2024 5 minutter Nyt fra Icrofs,   Forskning,   Kvæg,   Kronik,   Dyrevelfærd