Annonce
Annonce
Især mælkeproducenter vil kunne mærke, at kravet om betalingsrettighederne frafalder, da de indtil nu har fået ekstra hektarstøtte som følge af betalingsrettigheder med tillæg. Foto: Karen Munk Nielsen
Landbrugsaftalen medfører markant ændring i landbrugsstøtten
Næste år er sidste gang, at landmændene skal holde styr på betalingsrettigheder, når de søger om landbrugsstøtte. Afskaffelsen af betalingsrettigheder medfører samtidig en omfordeling af støttekronerne, som især rammer mælkeproducenter.
Betalingsrettigheder skal afskaffes fra og med 2023 ifølge den nye landbrugsaftale, der netop er indgået af et bredt politisk flertal.
Det er formentlig en god nyhed for de landmænd, der har mange forpagtninger og hvert år bøvler med at få overdraget betalingsrettigheder, så antallet stemmer med det ansøgte areal.
Til gengæld bevirker det også, at landmænd, der i dag har betalingsrettigheder med tillæg, mister en del af EU-støtten fra 2023 og frem. Afskaffelsen af betalingsrettigheder og dertilhørende tillæg betyder nemlig, at støtten omfordeles, så alle ansøgere får det samme beløb i grundbetaling.
Det vil især mælkeproducenter kunne mærke, da de indtil nu har fået ekstra hektarstøtte som følge af betalingsrettigheder med tillæg: Der er blevet tildelt et såkaldt mælketillæg på baggrund af mælkekvoterne i 2005, mens et kvægtillæg bl.a. blev tildelt landmænd, der havde slagtet kreaturer i perioden 2000-2002.
Sådan fungerer betalingsrettigheder
- Betalingsrettigheder blev tildelt ansøgere af landbrugsstøtte i 2005 tilsvarende det ansøgte antal hektar det år.
- Betalingsrettigheder har forskellig værdi, f.eks. har nogle særlige tillæg, der afhang af, hvem der ansøgte i 2005.
- Man kan kun få hektarstøtte til det antal hektar, som man har betalingsrettigheder til.
- Betalingsrettigheder kan overdrages til andre ved bortforpagtning/salg og handles også mellem landmænd.
Det svarer til, at man med tillæggene rundt regnet typisk har kunnet få det dobbelte i hektarstøtte, og fordi tillæggene tager udgangspunkt i ens produktionsforhold i de førnævnte årstal, har man som landmand haft ret til tillægget, uanset om man har kvæg i dag eller ej.
Selvom tillægget altså bortfalder, så er det helt fint at ensarte støtten, mener Finn Tang, formand for Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening.
”Det giver ikke mening, at støtten er påvirket af, om man havde kvæg for 20 år siden,” siger han.
Nyt tilskud kan afbøde tabet
Finn Tang peger på, at mælkeproducenter i stedet kan se frem til en ny tilskudsordning, der kan være med til at afbøde tabet af tillæggene. Den nye landbrugsaftale indeholder nemlig også en etårig tilskudsordning til miljø- og klimavenligt græs fra 2023. Tilskuddet er målrettet græsmarker, hvor der har været græs i mindst to forudgående år. Man forpligter sig til ikke at omlægge græsset i det år, man søger tilskuddet.
Ifølge økologirådgiver Carsten Markussen, ØkologiRådgivning Danmark, er det et tilskud, som mange økologiske landmænd kan få glæde af, både på slæt- og afgræsningsmarker.
”Det vil helt sikkert også være med til at øge levetiden generelt for græsmarkerne,” siger Carsten Markussen.
Tilskuddets formål er at opnå højere kulstofbinding med længerevarende græsmarker.
Tilskuddet kan ikke opnås på §3-arealer eller for arealer med høj naturværdi (HNV over fem). Det er foreneligt med økologisk arealtilskud og forventes at blive på 1.500 kr. pr. hektar. Tilskudsordningen for miljø- og klimavenligt græs samt afskaffelsen af betalingsrettigheder, som er en del af den danske CAP-plan 2023-27, forventes endeligt vedtaget efter høringsfristen 6. oktober.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.