Annonce
Annonce
Økologisektionen i L&F er ude efter landbrugselever, som uanset uddannelsestrin i landbrugsuddannelsen eller på landbrugets lederuddannelser viser en særlig interesse og nysgerrighed for den økologiske- produktionsform og håndværk.
Organisation efterlyser årets øko-elev
Kender du en landbrugselev med en særlig interesse for økologi? L&F's økologisektion kårer igen i år 'Årets Øko-elev', og du har mulighed for at indstille din favorit blandt landbrugets mange unge talenter.
For fjerde gang uddeler Landbrug & Fødevarers Økologisektor prisen ”Årets Øko-elev”, og der er nu åbent for nomineringer. Det sker i forbindelse med Økologisektionens årsmøde d. 27. oktober 2022 på Landbrugsskolen Sjælland i Høng, hvor fødevareminister Rasmus Prehn (S) overrækker prisen. Hvis du er underviser, praktikvært eller elev, kan du nominere din kandidat til Årets Øko-elev.
”Det er en stor glæde, at vi - for fjerde gang - i år kårer ”Årets Øko-elev”, hvor vi får givet nogle af de talentfulde, unge økologer et ekstra klap på skulderen. Vi har brug for, at der hele tiden bliver uddannet unge landmænd, der brænder for det økologiske håndværk og har mod og evnen til at bidrage til en fortsat udvikling af den økologiske sektor,” siger formand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer Hans Erik Jørgensen i en pressemeddelelse.
Find Årets Øko-elev 2022
Til kåringen af ”Årets Øko-elev” er der sammensat et bredt dommerpanel, der består af repræsentanter fra Økologisektionens bestyrelse, sektorchefen for Økologi i Landbrug & Fødevarer, direktøren for Innovatationscenter for Økologisk Landbrug, et medlem af LandboUngdoms landsledelse, repræsentanter fra to landbrugsskoler samt en repræsentant for Landbrug & Fødevarers Netværk for Unge Økologer.
Nomineringen skal sendes til Sofie Bak Nielsen, sbni@lf.dk. Større filer uploades via WeTransfer eller anden platform.
Yderligere oplysninger om konkurrencen til Hanne Børsch hab@lf.dk, tlf: 27245833
Økologisektionen er ude efter landbrugselever, som uanset uddannelsestrin i landbrugsuddannelsen eller på landbrugets lederuddannelser viser en særlig interesse og nysgerrighed for den økologiske- produktionsform og håndværk. En, der tør tage initiativ og viser stor faglighed og engagement samt tør udfordre vanetænkning i klasselokalet eller ude på praktikpladsen.
Både praktikvært, underviser eller eleven selv kan indstille kandidater til ”Årets Øko-elev 2022”, men der skal være en udtalelse eller indstilling om kandidaten fra de to øvrige parter. Nomineringen skal begrundes via enten tekst, video eller lydfil, og deadline er d. 23. september.
Med titlen som ”Årets Øko-elev" følger en 1. præmie på 5.000 kr. 2. pladsen modtager 2.500 kr., og endelig kåres ’Årets bobler’. Til alle tre priser følger desuden et abonnement på magasinet ’Økologi – Inspiration til jordbruget’.
Flere artikler fra samme sektion
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.
Rådgiver: Skovlandbrug kan være landbrugets columbusæg
Både forskere og landets største skovlandbruger er enige om at konceptet skovlandbrug kan være et vigtigt redskab til at løse nogle af landbrugets klima- og miljømæssige udfordringer. At dømme efter fremmødet til ’Skovlandbrugsdag 2024’ er interessen for fænomenet stort. Direktøren for ØkologiRådgivning Danmark kalder skovlandbrug for et columbus-æg.