Kvæg overgræsser naturarealer til skade for biodiversiteten

En af måderne at pleje de kalkrige overdrev i Danmark på er ved at lade dyr græsse på området, så det ikke vokser til. Dyrene spiser skud fra de unge træer og buske, og deres tramp skaber huller i vegetationen, som gør, at andre typer planter kan sprede frø og etablere sig. En funktion, som landbrugets kvæg bl.a. udfylder, når de får lov at afgræsse i tråd med Naturstyrelsens retningslinjer.

Nye resultater fra Aarhus Universitet tyder dog på, at dyrene faktisk græsser for hårdt, hvilket går ud over den biodiversitet, som dyrene ellers skulle understøtte.

Det forklarer Christian Frølund Damgaard, der er professor på Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet og står bag de nye resultater.

"De græssede områder har en lavere dækning af følsomme arter, end de områder, hvor der ikke bliver græsset. Noget tyder altså på, at vi bør græsse områderne på en anden og mindre intensiv vis. Eksempelvis sætte færre dyr ud per kvadratmeter eller lade dem gå der i kortere tid," siger han i en pressemeddelelse fra universitetet.

Har udarbejdet en model

De kalkrige overdrev er levested for en mangfoldighed af orkideer og andre lyskrævende planter samt masser af insekter. 

Ifølge Naturstyrelsen er “en betydelig del af Danmarks 18.000 insektarter mere eller mindre knyttet til overdrev”. For sommerfuglene er det halvdelen af alle danske arter, der afhængige af planterne på overdrevene.

Derfor er det vigtigt, at vi ikke overgræsser dem, siger Christian Frølund Damgaard.

Siden 2004 har Miljøstyrelsen i samarbejde med forskere fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet overvåget tilstanden af de danske naturtyper. En gang om året udgiver de den såkaldte NOVANA-rapport med resultaterne af overvågningen. 

I rapporten undersøger forskerne blandt andet, hvordan det står til med naturtyper, planter og dyr i Danmark. Det er data fra de rapporter, som Christian Frølund Damgaard har brugt og plottet ind i en statistisk model, som han selv har udviklet. I den bruger han variabler såsom jordbund, kvælstofdeposition fra luften, mængden af nedbør, jordens pH-værdi, og om området bliver græsset eller ej.

Modellens resultater viser, at der en statistisk sammenhæng mellem kvælstofsdeposition og græsning i forhold til en reduceret dækning af følsomme plantearter på de kalkrige overdrev. Ved at skrue på variablerne kan modellen forudsige, hvordan et lavere græsningstryk eller mindre kvælstof påvirker plantesamfundet.

"Sagt lidt enklere så viser modellen, at græsning og kvælstof fører til færre følsomme planter på områderne," siger han og tilføjer, at også mængden af nedbør ser ud til at spille ind.

"For mig at se, er det et spørgsmål om at bruge data for et givent område, i stedet for at give et svar, der passer til alle lignende overdrev. Med modellerne kan vi give et differentieret svar alt efter områdets jordbundstype, pH-værdi og nedbør eksempelvis."

Rådgivning kan blive bedre

Når Christian Frølund Damgaard for eksempel taster Ugleenge ind i sin model, spytter den et nedslående resultat ud: I dag er 27 pct. af området dækket af følsomme planter som eksempelvis salepgøgeurt, men ifølge modellen er der stor sandsynlighed for, at kun 14 pct. af området vil være bevokset med følsomme planter om fem år, hvis altså den nuværende græsning fortsætter.

"Tallene i modellen viser, at området med stor sandsynlighed bliver græsset for hårdt - og netop det med at italesætte sandsynligheder eller usikkerheder, når vi tager beslutninger om naturforvaltning er vigtigt," siger han.

Ifølge Christian Frølund Damgaard kommer de usikkerheder ofte slet ikke med i overvejelserne, når han og kollegerne rådgiver myndighederne:

"Hvis vi udnytter vores data i højere grad, kan vi bedre udstille de usikkerheder, der er. Dermed vil jeg mene, at vores rådgivning bliver af en højere kvalitet."

Naturstyrelsen har græsning på ca. 34.000 ha, hvoraf der er aftaler med private dyreholdere om at udsætte dyr på ca. 30.000 ha. På nogle arealer afgræsser der kun i sommerhalvåret, og pt. helårsafgræsses der på ca. 7.000 ha.