Kompost er ikke bare kompost

Hvilke analysemetoder er bedst egnede til at måle humuskvaliteten i kompost? 

Det undersøger projektet ’Optimer anvendelsen af kompost’, som har det udgangspunkt, at en god kompost har et højt indhold af stabil humus og en stabil frigivelse af plantenæringsstoffer.

Lektor Bjarne Strobel fra KU Science bidrager i projektet med målinger af humusindholdet i udvalgte kompostprøver ved hjælp af Infrarød FTIR spektroskopi.

»Kompost kan mange ting, og i projektet efterprøver vi resultater fra østrigske forsøg i håbet om, at vi også kan udvikle metoder, der gør det muligt at kvalitetsbedømme kompost ved hjælp af IR-metoder,« siger Bjarne Strobel.

I november 2018 blev der indsamlet 26 kompostprøver fra 12 forskellige landmænd og genbrugsstationer.

»Hver landmand har sin egen praksis, og vi har indsamlet prøver af kompost, som praktikerne selv mener, er godt, og fra genbrugsstationer som selv mener, de har et godt produkt, som de gerne vil af med,« forklarer Bjarne Strobel.

Målet med de forskellige analyser af kompostprøverne er at udvikle standarder for en god kompost, som kan danne grundlag for fremtidige analyser og vurderinger af kompost.

»Men kompost er et komplekst materiale, så vi er nødt til at prøve os frem, indtil vi finder den sammensætning, som giver den ønskede effekt i jorden,« siger Bjarne Strobel.

I projektet indgår også markforsøg. De samlede aktiviteter i projektet skal munde ud i en brugervejledning til landbruget.

En god jord kendetegnes ved krummestrukturen, som fortæller os, at jorden er god til både at aflede overskydende vand og holde på vand i tørre perioder.

»Krummestrukturen opstår, når kolloider - for eksempel ler eller humus - lægger sig rundt om mineralkornene i jorden og kitter dem sammen, så de danner aggregater. Disse aggregater forstærker kapillærkræfterne, så vandet bliver oppe i de jordlag, hvor planterne vokser. Samtidig bidrager overfladestrukturen i kolloiderne til at holde på næringsstofferne i jorden - for eksempel kalium, magnesium, kalcium og ammonium. For økologer er det afgørende, at jorden kan gemme næringsstofferne i organiske forbindelser, som jordens mikroliv løbende kan mineralisere,« forklarer Bjarne Strobel.

Han sammenligner humusen i jorden med muskler, som holder sammen på skelettet, der i jorden består af mineraljorden - hver for sig er de uegnede som voksesteder for planter, men sammen kan de sikre både ilt, næringsstoffer og vand til planternes rødder.

Hvis komposten spredes på jorden i vækstsæsonen, anbefaler Bjarne Strobel, at der anvendes kompost, som er fuldt omsat og dermed indeholder næringsstoffer, som hurtigere kan frigives til planterne.

»Tilsvarende skal kompost, som lægges ud som jorddække i efteråret, ikke være fuldt omsat, fordi næringsstofferne vil blive udvasket i løbet af vinteren,« forklarer Bjarne Strobel.

Bjarne Strobel er ikke i tvivl om, at hans analyser, viser indholdet af næringsstoffer i kompostprøverne - og dermed indirekte indholdet af humus i komposten - for i takt med at næringsstofferne nedbrydes - hvilket han kan måle med FTIR spektroskopi - vil mængden af humus i komposten øges.

Han anbefaler derfor, at man anvender metoden til at bestemme kompostens sammensætning og alder, men også at metoden forfines gennem en indsamling og analyse af endnu flere kompostprøver, som kan samles i et bibliotek, der kan kvalificeres gennem kendskab til god kompost i praksis på baggrund af udseende, lugt og struktur, så man derigennem får et kendskab til, hvordan IR-spektre ser ud for et udvalg af kompost fremstillet af forskellige materialer.

Dermed kan FTIR semi-kvalificere humusindholdet ud fra kendt kompost, men metoden skal kalibreres med kompost med et kendt indhold af humussyre, lyder konklusionen.

Janne Aalborg Nielsen, som er projektleder, tilføjer, at kompostens indhold af mikrobielt liv, svampe og bakterier også er en rigtig interessant vinkel, som man håber at kunne inddrage i projektet.

Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden.