Klimaet overtrumfer høj dyrevelfærd

Over Varde Ådal er septembers himmel ikke bare blå - i det flade landskab er den også kæmpe stor. Det kunne deltagerne på Økologisk Landsforenings Kødudvalgs åbne møde konstatere, da de besøgte Ole Andresen, der bor på skrænten oven for ådalen syd for Billum. 

I ådalen har Ole Andresen selv 35 ha eng, som sammen med 65 ha lejet eng afgræsses af 250 stude, og mens studene nysgerrigt fulgte flokken af gæster, som trampede rundt på deres enge, fortalte Ole Andresen om sin produktion.

»Vi overtog ejendommen for 15 år siden efter mine forældre, hvilket førte til mange negative kommentarer, for der var ikke rigtig nogen, der troede på, at vi kunne drive landbrug fra ejendommen. Den var for lille, for skæv og med alt for lille jordtilliggende, mente rådgiverne; men nu er det gået i 15 år, og vi har ikke sultet endnu,« fortalte Ole Andresen.

Som nybagt gårdejer undersøgte han, hvad han så egentlig kunne producere på fødegården.

»Udfordringen er, at herfra og ud til havet er der ikke nogen restriktioner, som ikke gælder! og om vinteren kan hele ådalen været oversvømmet med havvand. Derfor er det kun naturgræsser, der kan klare sig på engene. Så vi besluttede os for at producere hø og afgræsse arealerne, så de ynglende fugle i området kan finde føde,« sagde Ole Andresen.

Plads til flere

I dag samarbejder Ole Andresen med Mikkel Hesselbjerg fra Spis Min Gris, som har specialiseret sig i at sælge økologisk kød med fokus på høj dyrevelfærd til restauranter og kantiner.

Mikkel Hesselbjerg deltog på det åbne udvalgsmøde, og han kunne løfte sløret for, at Spis min gris har fået en ny aftale om levering af kød, som betyder, at han skal bruge 600 stude mere om året, hvilket affødte en invitation fra Ole Andresen:

»Her er plads nok, så vi kan sagtens opdrættet studene her i ådalen. Jeg ønsker ikke selv at producere mere, end jeg gør; men jeg vil gerne samarbejde,« sagde Ole Andresen.

Men vil man levere til Mikkels Hesselbjerg, skal man ikke alene overholde det økologiske regelsæt. Dyrevelfærden er i høj kurs, og for eksempel skal alle dyr aflives og afbløde på marken.

»Vi inviterer ofte slutbrugerne med, når vi afliver dyrene på marken. De vil gerne opleve denne del af slagtningen, og vi kan se og høre, at de får respekt for råvaren, når de har set det dyr, de skal servere for deres gæster, dø,« fortalte Ole Andresen.

Dyrene skånes for at blive gennet op i en kreaturvogn og for transporten til slagteriet.

»Vi kan ikke alene sælge kødet fra dyrene på, at det er økologisk og stammer fra stude fra mælkeproduktionen, som afgræsser naturarealer; kvaliteten skal også være i orden. Ved at aflive dyrene på engen undgår vi, at dyrene får stress, så kødet bliver sejt,« sagde Ole Andresen.

Mikkel Hesselager supplerede:

»Vi lægger vægt på, at dyrene er i uafbrudt vækst, og at de ikke taber sig inden slagtningen, fordi det vil forringe kødkvaliteten, hvis det sker. Derudover køber vi kun kød, som er slagtet på gården, fordi dyrene så ikke i forbindelse med transporten brænder den energi af, jeg skal bruge til at modne kødet.«

Klimabenspænd

Ole Andresen har tidligere haft 300 i sin besætning, men på grund af faldende efterspørgsel er der i år kun 250 stude på engene. Og det er klimakrisens skyld.

»Vi har de senere år opdaget, at flere og flere restauranter helt er holdt op med at have oksekød på menukortet. De oplever, at deres gæster faktisk skælder dem ud, hvis de har det. Da Noma genåbnede, var det helt uden kød på menuen - og så kan man jo fundere over det paradoksale i, at de samme kunder, som kommer flyvende til København for at spise på Noma, ikke vil spise kød!« fortalte Mikkel Hesselager.

I stedet for den faldende afsætning til restauranterne satser Mikkels Hesselager derfor på catering-branchen, hvor han efterhånden har fået en række gode kunder.

»Når jeg ser den produktion, som foregår her i Varde Ådal, har jeg meget svært ved at forstå, at denne produktion ikke er klimavenlig,« sagde Mikkel Hesselbjerg.

Han efterlyste derfor troværdige klimamålinger, som kan skelne mellem de forskellige produktionsformer, så alt oksekød ikke pr. automatik dømmes ude på grund af klimabelastningen. Og meget gerne klimamålinger som dokumenterer, at noget oksekød kan produceres ikke alene uden at belaste klimaet, men også meget gerne med en negativ indflydelse på CO₂-udledningerne.