Annonce

Annonce

Engene langs Varde Å danner et fladt landskab, som studene afgræsser i sommerhalvåret.

Klimaet overtrumfer høj dyrevelfærd

På trods af sit fokus på dyrevelfærd oplever studeopdrætter, at efterspørgslen fra restauranter er dalende.

Over Varde Ådal er septembers himmel ikke bare blå - i det flade landskab er den også kæmpe stor. Det kunne deltagerne på Økologisk Landsforenings Kødudvalgs åbne møde konstatere, da de besøgte Ole Andresen, der bor på skrænten oven for ådalen syd for Billum. 

I ådalen har Ole Andresen selv 35 ha eng, som sammen med 65 ha lejet eng afgræsses af 250 stude, og mens studene nysgerrigt fulgte flokken af gæster, som trampede rundt på deres enge, fortalte Ole Andresen om sin produktion.

»Vi overtog ejendommen for 15 år siden efter mine forældre, hvilket førte til mange negative kommentarer, for der var ikke rigtig nogen, der troede på, at vi kunne drive landbrug fra ejendommen. Den var for lille, for skæv og med alt for lille jordtilliggende, mente rådgiverne; men nu er det gået i 15 år, og vi har ikke sultet endnu,« fortalte Ole Andresen.

Som nybagt gårdejer undersøgte han, hvad han så egentlig kunne producere på fødegården.

»Udfordringen er, at herfra og ud til havet er der ikke nogen restriktioner, som ikke gælder! og om vinteren kan hele ådalen været oversvømmet med havvand. Derfor er det kun naturgræsser, der kan klare sig på engene. Så vi besluttede os for at producere hø og afgræsse arealerne, så de ynglende fugle i området kan finde føde,« sagde Ole Andresen.

Ole Andresen gård:

  • Egen jord: 70 ha fordelt på 35 ha laveng i ådalen og 35 ha ovenfor ådalen. Arealet suppleres med lejet jord fortrinsvis i ådalen, så Ole Andresens stude samlet afgræsser 100 ha i ådalen
  • 300 stude (250 i 2020), som efter to år på græs, sælges til Spis min gris v./ Mikkel Hesselager
  • 40 ha med slætgræs, som dels bruges til foder om vinteren og dels sælges.
  • 12 ha med ærter
  • 60 ha til korn - maltbyg, grynhavre og brødrug

Plads til flere

I dag samarbejder Ole Andresen med Mikkel Hesselbjerg fra Spis Min Gris, som har specialiseret sig i at sælge økologisk kød med fokus på høj dyrevelfærd til restauranter og kantiner.

Mikkel Hesselbjerg deltog på det åbne udvalgsmøde, og han kunne løfte sløret for, at Spis min gris har fået en ny aftale om levering af kød, som betyder, at han skal bruge 600 stude mere om året, hvilket affødte en invitation fra Ole Andresen:

»Her er plads nok, så vi kan sagtens opdrættet studene her i ådalen. Jeg ønsker ikke selv at producere mere, end jeg gør; men jeg vil gerne samarbejde,« sagde Ole Andresen.

Men vil man levere til Mikkels Hesselbjerg, skal man ikke alene overholde det økologiske regelsæt. Dyrevelfærden er i høj kurs, og for eksempel skal alle dyr aflives og afbløde på marken.

»Vi inviterer ofte slutbrugerne med, når vi afliver dyrene på marken. De vil gerne opleve denne del af slagtningen, og vi kan se og høre, at de får respekt for råvaren, når de har set det dyr, de skal servere for deres gæster, dø,« fortalte Ole Andresen.

Dyrene skånes for at blive gennet op i en kreaturvogn og for transporten til slagteriet.

»Vi kan ikke alene sælge kødet fra dyrene på, at det er økologisk og stammer fra stude fra mælkeproduktionen, som afgræsser naturarealer; kvaliteten skal også være i orden. Ved at aflive dyrene på engen undgår vi, at dyrene får stress, så kødet bliver sejt,« sagde Ole Andresen.

Mikkel Hesselager supplerede:

»Vi lægger vægt på, at dyrene er i uafbrudt vækst, og at de ikke taber sig inden slagtningen, fordi det vil forringe kødkvaliteten, hvis det sker. Derudover køber vi kun kød, som er slagtet på gården, fordi dyrene så ikke i forbindelse med transporten brænder den energi af, jeg skal bruge til at modne kødet.«

Ole Andresen (forrest til højre) var vært for det åbne udvalgsmøde i Kødudvalget i Økologisk Landsforening. Foto: Irene Brandt-Møller

Klimabenspænd

Ole Andresen har tidligere haft 300 i sin besætning, men på grund af faldende efterspørgsel er der i år kun 250 stude på engene. Og det er klimakrisens skyld.

»Vi har de senere år opdaget, at flere og flere restauranter helt er holdt op med at have oksekød på menukortet. De oplever, at deres gæster faktisk skælder dem ud, hvis de har det. Da Noma genåbnede, var det helt uden kød på menuen - og så kan man jo fundere over det paradoksale i, at de samme kunder, som kommer flyvende til København for at spise på Noma, ikke vil spise kød!« fortalte Mikkel Hesselager.

I stedet for den faldende afsætning til restauranterne satser Mikkels Hesselager derfor på catering-branchen, hvor han efterhånden har fået en række gode kunder.

»Når jeg ser den produktion, som foregår her i Varde Ådal, har jeg meget svært ved at forstå, at denne produktion ikke er klimavenlig,« sagde Mikkel Hesselbjerg.

Han efterlyste derfor troværdige klimamålinger, som kan skelne mellem de forskellige produktionsformer, så alt oksekød ikke pr. automatik dømmes ude på grund af klimabelastningen. Og meget gerne klimamålinger som dokumenterer, at noget oksekød kan produceres ikke alene uden at belaste klimaet, men også meget gerne med en negativ indflydelse på CO2-udledningerne.

Aflivning på marken

Fødevarestyrelsens ændring af reglerne for aflivning af dyr på marken betyder, at landmænd siden 1. januar 2020 igen må aflive dyr på marken, når bestemte krav til hygiejne og fødevaresikkerhed er opfyldt på bedriften.

Gårdslagtninger indebærer, at dyrene kan blive bedøvet og afblødt på bedriften under slagteriets autorisation. Efter afblødningen bliver slagtekroppen transporteret til slagteriet til videre behandling.
Slagtningen vil således foregå under slagteriets autorisation, og alle aktiviteter knyttet til den er slagteriets ansvar.

Fødevarestyrelsen har udsendt en vejledning, der beskriver reglerne for at slagte alle typer af slagtedyr på gården.

Læs mere her:
www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Slagtning-hos-landmanden-herunder-noed-slagtning.aspx

Flere artikler fra samme sektion

Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort

ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.

Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige

Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.

20-11-2024 7 minutter Næringsstoffer,   Klima,   Bæredygtighed,   Biodiversitet

Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal

DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.

13-11-2024 7 minutter Klima