Kend din snegl

Når aftagerne af landmandens studeproduktion er meget opmærksom på, at studene fra start til slut uafbrudt er i vækst, er der mindst to forhold, der skal tages højde for. 

I oktober skal dyrene have adgang til et areal, der er dobbelt så stort, som det areal de tildeles i maj, for mængden af græs og næringsindholdet i græsset halveres, når temperaturen falder, og dagen bliver kortere. Derudover skal landmanden stoppe eventuelle angreb med leverikter hurtigt, for leverikter kan - udover at være et dyrevelfærdsproblem - hurtigt udvikle sig til et økonomisk problem.

Dyrlæge Randi Worm fortalte på Økologisk Landsforenings Kødudvalgs åbne møde hos Ole Andresen i Billum om disse forhold.

Leverikten gennemlever flere stadier i sit liv, og i larvestadiet starter ikten sin karriere som parasit. I dette stadie bor larven i pytsneglene, og uden tilstedeværelsen af sneglen bliver æggene, som udskilles fra inficerede husdyr, aldrig til voksne ikter (se grafik).

»Det er derfor en god idé at finde ud af, om der et pytsnegle på græsgangene,« fortalte Randi Worm i forbindelse med det åbne møde.

Hun havde taget deltagerne med ud til et vandhul, hvor studene drikker vand fra.

»Pytsneglene er meget kræsne med hensyn til valg af levested: Vandet skal være rent, være max 15 cm dybt og stillestående; det skal have et højt kalk- og jernindhold og må ikke være forurenet med gødning,« forklarede hun.

Pytsneglene kan forveksles med andre snegle på de våde enge, men to kendetegn er karakteristiske for den lille snegl, som er ca. 10 mm lang. Dels er huset altid venstredrejet, og dels er åbningen præcist halvt så langt som hele sneglehuset.

Overkommeligt at frahegne

Randi Worm har flere gange oplevet, at et leverikteproblem i en besætning blev løst ved blot at frahegne få kvadratmeter på store græsarealer, fordi pytsneglene på grund af sine store krav til sit levested kun fandtes på dette meget afgrænsede område.

»Det er jo ret overkommeligt at sætte hegn om en lille plet på marken, og derefter er problemet faktisk løst,« sagde Randi Worm.

Traditionelt behandles græssende dyr mod leverikter med forskellige midler afhængig af, hvilket udviklingsstadie leverikterne befinder sig i. Medicinering mod leverikter er dog ikke en ukompliceret proces. Dels er virkningen af det valgte middel afhængigt af, at midlet gives på det rigtige tidspunkt. Dels fås det mest benyttede middel oftest i en blanding med ormemiddel, som har en meget lang nedbrydningstid, og derfor ofte ender med at slå insekter ihjel i naturen.

»Det er jo lidt meningsløst, hvis landmanden på ét areal etablerer insektvolde, og derefter slår insekterne ihjel ude på græsgangene,« sagde Randi Worm.

Det er nu, leverikter topper

 Mængden af metacercarier (forstadier til leverikter) topper i efteråret, fordi deres ene værtsart, pytsneglen, hen over sommeren har formeret sig - og har det været en varm og våd sommer, er der mange pytsnegle ude på de våde enge.

Mange dyr vil derfor lige nu være blevet inficeret med iktelarverne, hvis de græsser i områder, hvor der er pytsnegle.

Hvis dyrene behandles, skal det være med et middel, der også slår larverne ihjel (Triciabendazole).

Hen over efteråret og vinteren vil leverikterne udvikle sig i værtsdyrets lever og galdegang, og til foråret bør man derfor undersøge, om dyrene er inficerede og sætte dem i behandling, inden de udbindes, så man ikke selv bringer problemet ud på engene.

Metacercarier kan overvintre, og behandling inden udbinding er derfor ikke tilstrækkeligt til at forebygge nye tilfælde med leverikter. Detektering af pytsnegle og frahegning af sneglens levesteder er derfor også en vigtig forebyggende indsats.