Annonce

null

Kig efter meldrøjer i nyhøstet rug

FAGLIGT TALT: Vi har set partier af nyhøstet rug med meldrøjer. Det er giftigt for husdyr, så kig i rugen, der er lagt på lager.

21. august 2020
Læsetid: 2 minutter
Nærbillede af meldrøjer i rug

Meldrøjer er meget giftige og giver store problemer hos husdyrene. Foto: Wikimedia Commons/CC-BY-SA-3.0

Af: Hans Lund, kvægrådgiver i ØkologiRådgivning Danmark

Nedenstående er en genudgivelse af et blogindlæg fra 2017, der er blevet relevant igen:

Indimellem ser vi partier af korn, der er forurenede med meldrøjer. Meldrøjer er meget giftige og giver store problemer hos husdyrene. Meldrøjer udvikler under visse omstændigheder et toksin, og nogle sorter er mere modtagelige end andre. 

Når det kommer til fodring af vores husdyr skal man være meget opmærksom på, om der er meldrøjer i større eller mindre mængder.

Symptomer er:

  • Utrivelighed, nedsat tilvækst, strittende hårlag

  • Nedsat mælkeproduktion

  • Fødselsbesvær (især heste)

  • Forhøjet kropstemperatur

  • Forhøjet spytproduktion

  • Forhøjet respiration

  • Lammelser

  • Hævede kodeled

  • Koldbrand

  • Og i særligt grove tilfælde: tab af klove og haleled

Forholdsregler, hvis du konstaterer meldrøjer i rug:

Undlad at fodre med forurenet korn. Det er måske nemmere sagt end gjort. Hvis der er meldrøjer i kornet, bør der foretages en opgørelse af mængden af meldrøjer. Der er grænseværdier herfor, som er fastsat via lovgivning.

Grænseværdien er 1.000 ppm = 1 mg/kg, hvilket svarer til 0,1 pct.

Lovgivning er et, noget andet er, hvad du bør acceptere, når du indkøber korn. De gængse anbefalinger er, at man ikke bør fodre med korn, der indeholder mere end 500 ppm, hvilket er 0,05 pct. Opgivelsen er på vægtbasis. Som tommelfingerregel svarer det til 7-18 stk. meldrøjer pr. kg. korn.

Accepter ikke korn med meldrøjer uden angivelse af garanteret indhold – det kan koste dig dyrt.

Flere artikler fra samme sektion

Årets første tilfælde af fuginfluenza rammer hobbybesætning

I Gundsømagle er en besætning med 24 høns ramt af fugleinfluenza. Alle høns bliver aflivet, og Fødevarestyrelsen har oprettet restriktionszoner for alle ejere af fjerkræ inden for zonerne.

02-04-2025 4 minutter Fugleinfluenza

Ko med kalv-systemer vinder indpas i større malkebesætninger: »Det her er meget sjovere at passe«

Flere og flere kvægbesætninger forsøger i disse år at holde kalvene længst muligt hos deres ko eller en ammetante. Det kræver nye måder at indrette staldene på, men kan til gengæld give bedre dyrevelfærd og mere fleksibilitet i arbejdstiden.

31-03-2025 12 minutter Dyrevelfærd,   Kvæg

Vildsvinebesøg hos økogrise kostede landmand næsten 300.000 kr.

Efter et uventet ornebesøg hos en flok fritgående økogrise måtte en landmand aflive dyrene, og den øvrige besætning fik seks ugers salgsstop. Det kostede op mod 300.000 kr., men kunne være blevet meget dyrere.

29-03-2025 5 minutter Grise