Annonce
Annonce
Hvedegræs er flerårig og skal derfor ikke etableres hvert år. Desuden har den et meget dybere rodnet end almindelig hvede og kan indlejre mere kulstof i jorden. Foto: Jim Richardsson
Hvedegræs kan sænke landbrugets klimaaftryk
Hvedegræs har potentiale til at blive en klimavenlig afløser for hvede. Lige nu er afgrøden dog for meget græs og for lidt hvede, og det skal forskere ved Københavns Universitet forsøge at lave om på i et nyt projekt.
Hvis forskere og forædlere formår at få kernerne til at sidde fast i akset og dermed øge udbyttet, er hvedegræs en afgrøde, der vil kunne sænke landbrugets klimabelastning betragteligt. Det skyldes flere forhold. Hvedegræs er flerårig og skal derfor ikke etableres hvert år. Desuden har den et meget dybere rodnet end almindelig hvede og kan indlejre mere kulstof i jorden. Det skriver Københavns Universitet på sin hjemmeside.
”Hvedegræs har mange af de samme gener og egenskaber som almindelig hvede, men den er dårlig til at holde på sine frø, der også er mere tynde. Det gør, at den giver et mindre udbytte, når landmanden høster, og det er han selvfølgelig ikke interesseret i,” forklarer professor Michael Palmgren fra Københavns Universitet.
Han og forskerkolleger skal derfor i projektet 'Deeproots' undersøge, om de kan finde varianter af hvedegræssets gener, der gør den i stand til at holde på frøene. Planen er at så hvedegræs på Fyn og Lolland til formålet.
”Hvedegræs har tre gener, der gør, at den let smider sine frø. Vi vil gerne slippe af med alle tre, for bare ét af dem er nok til, at frøene tabes på jorden. Derfor håber vi, at vi kan finde planter i marken, der har varianter af disse gener, der ikke længere fungerer, så den kan holde på frøene i længere tid. Vi regner kun med at finde én variant ad gangen, så det vil kræve et omfattende krydsningsarbejde, indtil afgrøden bliver optimal – set fra et landbrugsperspektiv,” siger Michael Palmgren i en omtale af projektet.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.