Annonce
Annonce
Hønerne danner æggeskallen om natten. Det kræver kalk, og forskerne håber, hønerne skal bruge mindre kalk, hvis de får den umiddelbart inden. Foto: Morten Telling
Høner får kalk til natmad
Kalk før sengetid kan måske bane vejen for at skære ned på mængden af fosfor i æglæggende høners foder. Det vil være en fordel for både landmanden og miljøet.
Når en høne skal danne æggeskal, trækker den på knoglernes calciumressourcer. Knogler er opbygget af en forbindelse mellem kalk og fosfor, og med knoglernes kalk følger derfor også en vis andel fosfor, som ikke skal bruges til æggeskal, og som derfor blot udskilles i gødningen.
Her kan det udgøre et miljøproblem, og for landmanden kan et højt indhold af fosfor i gødningen medføre, at han rammer fosforloftet og derfor skal have et større areal at sprede gødningen på.
Forskere ved Aarhus Universitet undersøger derfor, om hønerne kan undvære en del af det fosfor, der i dag tilsættes foderet for at vedligeholde knoglerne. Forsøgshøns bliver udsat for foder med forskelligt indhold af fosfor. Desuden får nogle af hønerne serveret kalk separat om aftenen i stedet for løbende gennem dagen i fuldfoderet.
Producerer det, de skal
Hønerne danner æggeskallen om natten. Teorien bag forsøget er, at når hønerne får kalk lige inden, trækker de mindre på knoglernes kalk og fosfor. Ifølge seniorforsker Sanna Steenfeldt, AU, har hønerne ikke reageret negativt på lavere fosfortildeling indtil nu.
»Produktionsparametrene ser gode ud indtil videre, de producerer det de skal, og æggeskalsstyrke og ægvægt ser fin ud. Men man skal huske, at hønerne også er unge nu. Generelt ser man, at når hønerne bliver ældre, kan der blive problemer med æggeskalsstyrken. Og det kan jo være, at det bliver et større problem hos de høns i forsøget, der får mindre fosfor. Status lige nu er at det ser godt ud, og så må vi afvente, hvordan det udvikler sig i de kommende måneder,« siger hun i en artikel på icrofs.dk.
Også fjerdragten er fin, dødeligheden er lav, og der er ingen problemer med trædepudesvidninger i forsøget. Når forsøget er afsluttet og resultaterne gjort op, er det planen, at der skal ske en afprøvning af et tilpasset foder hos to økologiske ægproducenter. Dette bliver tidligst i slutningen af 2021.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.