Havre er godt for høns og kyllingers velfærd

Havre er godt foder til fjerkræ, når det bruges rigtigt. Såvel hel havre som afskallet havre og havreskaller kan have en funktion i de forskellige grene af fjerkræproduktionen. Havre en nem afgrøde at dyrke på alle jordtyper, gødningsbehovet er forholdsvist lavt, og konkurrenceevnen over for ukrudt er høj. Samtidig er kernernes indhold af fedt og protein interessant i fodringsmæssig sammenhæng.

Når havre alligevel ikke hidtil har haft høj værdi i fjerkræproduktionen, skyldes det skallerne, som sænker energikoncentrationen i foderet. Skaldelene indeholder imidlertid også en nøgle til bedre velfærd, så udfordringen er at dosere en passende mængde til de enkelte dyregrupper. Afskalning og ikke mindst graden af afskalning er en vej dertil.

På grund af havres lave energiindhold og høje fiberindhold har det været mere almindeligt at anvende havre til hønniker og høner, der producerer rugeæg, end til konsumægshøner og slagtekyllinger. Både praktiske erfaringer og videnskabelige artikler peger på, at havre har flere gavnlige effekter, når den anvendes som fjerkræfoder.

Havrekerner, havreskaller og i nogen grad afskallet havre er en fremragende kilde til de uopløselige fibre, som spiller en vigtig rolle for fjerkræs mavetarmsundhed ved at fremme kråseudviklingen og styrke væksten af gavnlige tarmbakterier.

Nøgen havre og 100 pct. afskallet havre kan ligeledes have positiv effekt på velfærden. Det skyldes, at kernerne har et højt indhold af protein med en aminosyresammensætning, der er særligt velegnet i forhold til fjerdannelse og vækst hos fjerkræ.

Groft knækkede havrekerner kan tilsættes færdigfoder til æglæggende høner for at give et tilskud af uopløselige fibre. For hjemmeblandere kan fodring med delvist afskallet havre have samme virkning. Når æglæggere får 10 pct. groft knuste havrekerner sammen med færdigfoderet, oplever fjerkræproducenter en positiv effekt på hønernes mavesundhed, gødningskonsistens og renere æggeskaller.

Foderets havreandel skal ligge så tæt på 10 pct. som muligt. Hvis der anvendes 20 pct. havre, fylder fibrene fra havreskallerne for meget og sænker energiindholdet i foderet for meget. En anden erfaring fra praksis er, at fjerpilning hos hønniker kan bremses ved at tildele tre pct. havreskaller i foderet.

Canadiske studier viser, at nøgen havre kan udgøre op til 60 pct. af foderet til æglæggende høner og erstatte majs, soja og olie uden, at det går ud over ægydelsen, men foderforbruget stiger. Med 30 pct. nøgen havre var der ingen negativ effekt på foderforbruget.

Videnskabelige forsøg er især udført med rugeægshøner, hvor et tilskud af havreskaller får hønerne til at bruge mere tid på komfortadfærd og mindre tid på stressrelateret adfærd som fjerpilning og kannibalisme.

I et boksforsøg med økologiske slagtekyllinger i 2016 fik kyllingerne 26 pct. afskallet havre sammen med en lidt billigere færdigfoderblanding, der indeholdt en smule mindre protein. De kyllinger, der fik afskallet havre og det billigere færdigfoder, voksede en smule langsommere med et lidt højere foderforbrug sammenlignet med kyllingerne, der fik færdigfoder fortyndet med hel hvede.

Lavere tilvækst kan nogle gange være ønskeligt under økologiske forhold. Forsøgskyllingerne, der fik afskallet havre, havde desuden lavere dødelighed og en ekstra blød og mindre affedtende fjerdragt. Havres høje indhold af olie er rigt på umættede fedtsyrer og kan give afsmag i kødet, hvis der anvendes mere end 25 pct. til slagtekyllinger.

Jette Søholm Petersen er fjerkrækonsulent i SEGES Økologi Innovation. Artiklen er skrevet som led i projekt "Dyrevelfjer" med støtte fra Fjerkræafgiftsfonden. Se flere velfærdstiltag på okologi.dk.