Hackerangreb forsinker afhentning af døde dyr

Daka, der afhenter døde dyr, er ramt af et hackerangreb, som medfører, at landmænd mandag ikke kan tilmelde døde dyr til afhentning.

28. marts 2022
Læsetid: 1 minutter
Et hackerangreb har ramt Daka, der afhenter døde dyr hos landmænd. Foto: Colourbox

Et hackerangreb har ramt Daka, der afhenter døde dyr hos landmænd. Det oplyser selskabet på sin hjemmeside, som ikke er omfattet og derfor opdateres med oplysninger til landmændene.

Hackerangrebet medfører, at landmænd mandag ikke kan tilmelde døde dyr til afhentning, og Dakas lastbiler holder derfor stille i øjeblikket. Både telefonsystem, og appen PIGUP&KO er ude af drift. 

I en SMS skriver selskabet, at der arbejdes på højtryk for at få et manuelt tilmeldingssystem op at køre fra tirsdag som en midlertidig løsning, indtil problemet er løst.

Du kan læse Fødevarestyrelsens guide til opbevaring af døde produktionsdyr indtil afhentning via dette link.