Annonce
Annonce
Grøngødning fodrer grøntsager
Tidligere købte Ole Nørby konventionel gylle til sine kornmarker, men i dag er hans gødningsregnskab gået i 0, for al den næring, grøntsagerne har brug for, dyrker han selv på sine marker.

Bælgplanter, korsblomstrede urter og græs udgør tilsammen efterafgrøden, som Ole Nørby viste frem for bedriftsbesøgets deltagere. Foto: Irene Brandt
I 2017 vandt han ØL’s efterafgrødekonkurrence. Og en del af besøget havde fokus på efterafgrøderne, hvoraf de første var sået 1. august efter hvidløg, og resten i begyndelsen af september med henblik på, at alle marker skal være grønne til vinter.
"Jeg sår blandede efterafgrøder med både græs, korsblomstrede urter og bælgplanter; men i år har tørken været en udfordring, fordi mange af vores efterafgrøder ikke er spiret. I stedet har vi fræset arealet op og sået vintergrønt," fortalte Ole Nørby.
Foretrækker fræseren
Ole Nørby har sine udfordringer med svinemælk og tidsler; men han løser hellere problemet med radrensning i kornet end med ploven.
"Ploven er effektiv, men også en belastning, når man arbejder med små parceller. Fræseren er meget lettere at arbejde med, når vi skal lave et såbed. Vi fræser i 12-15 cm dybde, og om der er en sammenhæng, skal jeg ikke kunne sige, men vi har i hvert fald aldrig haft så let ved at tage kartofler op, som i år," fortalte Ole Nørby.
Dyrker gødning
Tidligere købte Ole Nørby konventionel gylle til sine kornmarker; men i dag er hans gødningsregnskab gået i 0, for al den næring, grøntsagerne har brug for, dyrker han selv på sine marker. Om foråret sår han grøngødning sammen med kornet, og det efterfølgende forår pudser han grøngødningen af. Og forud for grøntsagerne vil der altid være grøngødning i gårdens sædskifte.
Med 24 ha, hvoraf 3 ha er med grøntsager, går der otte år imellem, at der dyrkes grøntsager på et areal.
"Vi dyrker 50 forskellige grøntsager - kartofler, kål, selleri, porrer, løg, gulerødder, majs etc. - og faktisk dækker grøngødningen afgrødernes behov for næringsstoffer," fortalte Ole Nørby.
Jorden på Nørbys Grøntsager er kalkholdig JB 5-6-jord, som er placeret i et fladt og ensartet terræn.
Sælger direkte
Afgrøderne fra frilandsgartneriet og æggene fra gårdens 250 høns, som holder rent i gårdens frugtplantage, sælges dels i gårdens egen gårdbutik, som står for 70 pct. af gårdens omsætning, og dels gennem forskellig lokale aftagere - blandt andet en abonnementsordning, hvor kunderne i begyndelsen af året indbetaler et fast beløb, som Nørbys Grøntsager leverer grøntsager for i hele sæsonen.
Flere artikler fra samme sektion
Mikroplast finder vej til vores tallerkener gennem planternes blade
Mikroplast optages ikke kun gennem planters rødder - ny forskning viser, at også bladene kan optage mikroplast fra luften, og mængderne er især store, hvis planten dyrkes under åben himmel nær industri og lossepladser.
Historisk tørke skaber krisestemning i Storbritannien, og det ser ikke meget bedre ud i Danmark
De britiske landmænd er ramt af den hårdeste tørke i 69 år, og planteavlen er allerede ramt af det tørre vejr. De seneste års ekstreme vejr er begyndt at påvirke landbrugets forsyningsevne, lyder det fra branchen selv.
Efter et telefonopkald flyttede konventionelle radiser til Jylland for at blive økologiske
I 2020 overtog Axel Månsson det meste af den danske radiseproduktion, og siden er udbuddet af øko-radiser i butikskæderne vokset fra nul til over 20 pct. på fem år. Ambitionen er at nå de 100 pct. Men særligt høstningen af radiser er mere kompliceret end som så.