Annonce
Annonce
Deltagerne smagte på fire forskellige portioner af nakkesteg. Derefter skulle de komme med deres bud på, hvilken foderblanding grisen bag stegen var blevet fodret med. Som det fremgår af billedet, var der stor uenighed blandt deltagerne. Forskerne bag SuperGrassPork tolker resultatet, som, at der ikke er forskel i smagen. Og det var det resultat, de havde håbet at få. Foto: Irene Brandt
Græsprotein kan ikke smages i kødet
En milepæl blev nået i forskningsprojektet SuperGrassPork, da kødet fra de første grise, der er opfedet på græsprotein, blev prøvesmagt hos Danish Crown i Herning.
Gennem en årrække har forskere i forskellige projekter arbejdet med at udvikle protein til enmavede dyr af kløvergræs, og de er nået langt. Selve udvindingsteknikken er udviklet og klar til storskalaproduktion. I projektet 'SuperGrassPork' har grisene prøvesmagt foderblandinger med tre forskellige mængder græsprotein, og medio marts skulle kødet fra grisene så prøvesmages af en række indbudte interessenter i Danish Crowns lokaler i Herning.
"Grisene vil gerne æde foderet, selv når der er tilsat relativt meget græsprotein. Dermed er der nået et afgørende resultat i arbejdet med at finde bæredygtige alternativer til importeret sojaprotein, som typisk udgør en væsentlig del af danske grises foder," sagde projektlederen for SuperGrassPork, Erik Fog, som er landskonsulent ved Seges Økologi Innovation.
SuperGrassPork
Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab har på Forskningscenter Foulum lavet forsøg med i alt 48 grise delt i fire grupper.
De har fået henholdsvis 0, 5, 10 og 15 pct. græsprotein i foderet. I slutfoderet med 15 pct. græsprotein er sojaen helt fjernet.
Målet er at kunne udskifte en del af det sojaprotein, som er en traditionel ingrediens i foderet til grise, med græsprotein. Lykkes det, er der et mere bæredygtigt alternativt til importeret soja. Græsset kan nemlig dyrkes lokalt i Danmark, og så har kløvergræsmarker yderligere den klima- og miljømæssige fordel, at de binder kulstof og medvirker til at mindske tabet eller udvaskningen af kvælstof.
Det lokalproducerede foder kan med andre ord blive et vigtigt bidrag til en endnu mere bæredygtig griseproduktion.
Den sidste udfordring
Der er dog endnu nogle praktiske udfordringer, der skal overvindes, før fodring af grise med græsprotein er en realitet på de danske gårde.
Teknikken kræver masser af frisk græs. Derfor er der brug for mange lokale raffineringsanlæg, og det kræver store investeringer. Så udfordringen er nu at få identificeret, hvor der er basis for kommende bioraffineringsanlæg, hvem der vil producere græsset, og hvem der kan rejse den nødvendige kapital og stå for produktionen.
"Det arbejder vi også med parallelt med dette projekt," sagde Erik Fog.
Projektet ledes af Seges Økologi Innovation med deltagelse fra Aalborg Universitet, Sektion for Bæredygtig Bioteknologi; Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab; Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab; Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi; Københavns Universitet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi; IFAU, Institut for fødevarestudier og Agroindustriel Udvikling; Friland A/S; Vestjyllands Andel.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.