Annonce

Annonce

Første gårdanlæg til bioraffinering på økologisk landbrug

GUDP giver 14 millioner til bl.a. et gårdanlæg, der skal udvinde protein af græs. Anlægget skal bygges på Ausumgaard ved Struer, som er i gang med at omlægge produktionen til økologi.

30. januar 2020
Læsetid: 2 minutter
Græs på en mark med solen over sig

Ausumgaard dyrker allerede 200 ha med græs, men øger arealet til 300 ha, når det nye anlæg bliver bygget. Foto: Colourbox

Perspektiverne i at udvinde protein af græs er store. Bioraffinering spås at storme frem de kommende år og vil kunne bidrage til et mere bæredygtigt landbrug med flere græsmarker og mindre import af f.eks. soja.

Det GUDP-støttede projekt TailorGrass skal bidrage hertil med etablering af et gårdanlæg, der kan raffinere græsset. Gårdanlægget, der placeres på økologiske Ausumgaard ved Struer, bliver en prototype, og ambitionen er at bygge yderligere en håndfuld anlæg i den treårige projektperiode.

”Ved at bruge græs til proteinproduktion kan vi både undgå den store import af soja, opnå miljø- og klimafordele ved, at der bliver dyrket langt mere græs, og gøre det lettere at omstille planteproduktion til økologi,” siger projektleder Daniel Schou Jensen, R&D Engineering & Automation.

Ausumgaard dyrker allerede 200 ha med græs, men øger arealet til 300 ha, når det nye anlæg bliver bygget. På gården er allerede et biogasanlæg, og kombinationen af biogas og raffinering er en stor fordel, fordi restprodukter fra raffineringen kan afgasses inden de i sidste ende anvendes som gødning.

Vestjyllands Andel er partner i projektet og skal stå for forarbejdningen af det raffinerede produkt til foder til grise. Vestjyllands Andel er allerede langt i bestræbelserne på at udskifte soja i foderet med alternative råvarer, bl.a. søstjerner og muslinger.

Foruden ovenstående virksomheder bidrager SEGES med faglig rådgivning, oplyser Miljø- og Fødevareministeriet.

Flere artikler fra samme sektion

Mikroplast finder vej til vores tallerkener gennem planternes blade

Mikroplast optages ikke kun gennem planters rødder - ny forskning viser, at også bladene kan optage mikroplast fra luften, og mængderne er især store, hvis planten dyrkes under åben himmel nær industri og lossepladser.

09-05-2025 3 minutter Mikroplast,   Miljø,   Forskning

Historisk tørke skaber krisestemning i Storbritannien, og det ser ikke meget bedre ud i Danmark

De britiske landmænd er ramt af den hårdeste tørke i 69 år, og planteavlen er allerede ramt af det tørre vejr. De seneste års ekstreme vejr er begyndt at påvirke landbrugets forsyningsevne, lyder det fra branchen selv.

08-05-2025 5 minutter Klima

Efter et telefonopkald flyttede konventionelle radiser til Jylland for at blive økologiske

I 2020 overtog Axel Månsson det meste af den danske radiseproduktion, og siden er udbuddet af øko-radiser i butikskæderne vokset fra nul til over 20 pct. på fem år. Ambitionen er at nå de 100 pct. Men særligt høstningen af radiser er mere kompliceret end som så.

04-05-2025 8 minutter Grøntsager,   Høst