Fokusgruppe: Forbrugere er ikke villige til at betale mere for plantebaseret gødning

De økologiske planteavlere behøver ikke føle sig nødsaget til kun at bruge plantebaseret gødning, hvis de skal sælge deres fødevarer til de klimabevidste forbrugere. I hvert fald ikke hvis man tager udgangspunkt i svarene fra en fokusgruppe på ni fleksitarer – folk, der overvejende spiser plantebaseret, men også spiser kød indimellem – som har delt deres syn på økologernes brug af gødning med Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Det overordnede budskab fra fokusgruppen er, at valget af gødning ikke er særlig vigtigt. Kun få er villige til at betale en merpris for den plantebaserede gødning – og kun hvis det samtidig sænker landbrugets klimaaftryk mærkbart.

”De grønne forbrugere ved godt, at økologerne bruger husdyrgødning, og det er ikke i sig selv et problem for dem. Gødningsforhold ligger langt nede på listen over bekymringer hos disse forbrugere. De skærer ned på kødforbruget af hensyn til klimaet, og ser gødnings-spørgsmålet i en større sammenhæng end fremstillingen af den enkelte fødevare. De er klart positive over for plantegødning, men kun hvis prisen er den samme. Præsenteret for et ’mærke’, der dokumenterer, at der er brugt plantegødning i fremstillingen, er kun få villige til at betale en merpris, og kun hvis det kan gøre landbruget markant mere klimavenligt,” siger Dorte Rübner Lauridsen fra Rybner Analyse i en pressemeddelelse fra innovationscentret.

Hun har gennemført fokusgruppeinterviewet i forbindelse med innovationscentrets projekt ’Plantebaseret gødning til plantebaserede fødevarer’. Det er vigtigt at pointere, at resultaterne er kvalitative, da de er baseret på en lille udvalgt målgruppe og dermed ikke er repræsentative.

”Men det er et godt udgangspunkt for at stille de rigtige spørgsmål i en større forbrugerundersøgelse, som vi vil gennemføre i 2023,” siger projektleder Morten Winther Vestenaa og tilføjer:

”Det er interessant for økologiske landmænd at vide, om der er et marked for fødevarer, der er rent vegetabilsk fremstillet.”

Godt og skidt nyt

Udsagnene fra fokusgruppen er både godt og skidt nyt for økologerne. Den dårlige nyhed er, at økologiske planteavlere ikke umiddelbart kan regne med at få dækket eventuelle meromkostninger ved at bruge plantebaserede gødninger. Fordelen er, at økologerne kan vælge de gødninger, som passer bedst til produktionen uden at frygte modstand hos forbrugerne – i hvert fald så længe disse gødninger bidrager til at udnytte tilgængelige ressourcer og gavner klimaet.

Morten Winther Vestenaa uddyber, at projektet i første omgang har fokus på økologiske forbrugere, som ønsker at reducere deres kødforbrug, fordi de udgør en tilpas stor forbrugergruppe.

”Hvis vi spurgte veganerne, ville vi nok få andre svar, men de udgør en meget lille niche i nichen og er derfor mindre relevante for økologisk planteavl lige nu,” forklarer han.

Tester plantegødning i forsøg

Det overordnede formål med projektet er at skabe en rentabel og klimavenlig økologisk produktion af plantebaserede fødevarer. Foruden forbrugernes holdninger tester projektet forskellige plantebaserede gødninger i praksis og regner på klimabelastning og økonomi i systemer, der er afkoblet husdyrproduktionen.

Gødningsforsøgene gennemføres i perioden 2022-2024, og her afprøves kløvergræsensilage, en beriget kompost og en pelleteret gødning baseret på hestebønner. Ønsket er at belyse og dokumentere produkternes effekt på både udbytte og klima. De plantebaserede gødningers effekt sammenholdes med svinegylle, og der måles fra 2023 forskel i lattergasudledning fra parcellerne.

”Når forsøgene er gennemført, kan økologiske landmænd på oplyst grundlag vurdere, om plantebaseret gødning er en fremtidig gangbar løsning i deres produktion,” siger Morten Winther Vestenaa.