Annonce

Annonce

Billede af stor solcellepark med Harre Vig i baggrunden

Fødevareministeriet slår fast, at det er helt efter bogen, når en solcellepark som denne får øko-støtte. Solcelleparken på 70 ha i Nordsalling fik omkring 374.500 årligt i økologisk hektarstøtte i de to omlægningssår. I fremtiden bliver støtten på omkring 262.500 årligt. Foto: Uffe Bregendahl

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Regeringens ambition om at få etableret solceller på 24.500 hektar før 2030 kan give en årlig regning på knapt 100 mio. kr. i økostøtte, hvis den nuværende tendens fortsætter. Over halvdelen af solcelleparkerne får i dag støtte som økologiske landbrugsarealer, selv om de ofte drives af konventionelle. Til gengæld hjælper "solcelleøkologien" regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

Landet over er det blevet en udbredt praksis at lade konventionelle får afgræsse ved solcelleanlæg og samtidig lade fåreavleren søge økologisk hektarstøtte til anlæggene. Og det er helt efter bogen, oplyser Fødevareministeriet til økonu.dk.

”Landbrugere med arealer med solceller kan modtage økonomisk støtte via grundbetaling, så længe der også er landbrugsaktiviteter på arealerne f.eks. afgræsning med får, der nemt kan gå under solcellerne,” skriver ministeriet i et skriftligt svar.

Økonu.dk har talt med to konventionelle fåreavlere, der har gjort det til en forretning af afgræsse solcelleparker – og samtidig hæve den høje øko-støtte fra arealerne. En konventionel fåreavler fra Lolland har søgt øko-støtte fra foreløbig 11 anlæg med over 300 ha, mens en konventionel fåreavler i Vestjylland får økostøtte fra fire store anlæg med i alt 360 ha.

Det er en høj støtte, uden at vi som samfund får mere økologi ud af det. Man kan frygte, at det udhuler tilskudskronerne til økologi.

— Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening

Typisk konventionelle

Det er netop typisk konventionelle får, der afgræsser marker med solceller, og de fodres med konventionelt foder om vinteren og afgræsser derudover andre arealer som frøgræsmarker, hvor der bruges sprøjtegift. Økologiske arealer må godt afgræsses af konventionelle dyr, så længe de ikke går på markerne 365 dage om året.

”Det er besluttet i EU-forordningen for økologi, at ikke-økologiske dyr i en begrænset periode hvert år kan afgræsse økologiske arealer. Det kan de, uden at det ændrer arealernes status, forudsat at dyrene er opdrættet på en måde, der understøtter miljøvenlig landbrugsproduktion,” skriver Fødevareministeriet.

Sybille Kyed, Landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening mener, at det ikke var den situation, der var hensigten, da man gav øgede muligheder for at afgræsse økologiske arealer med ikke-økologiske dyr.

”Der blev gjort plads til at græsse med ikke-økologiske dyr, for at Naturstyrelsens arealer kunne omlægges til økologi og naturpleje. Men den praksis der her beskrives, er vi nødt til at drøfte internt i foreningen. Det er en høj støtte, uden at vi som samfund får mere økologi ud af det. Man kan frygte, at det udhuler tilskudskronerne til økologi," har hun tidligere sagt til økonu.dk.

Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet vurderer, at der i 2030 vil være 24.500 hektar med solceller i det danske landskab. Breder den økologiske praksis sig til alle anlæggene, vil det betyde, at der efter 2030 som minimum skal udbetales 92 mio. kroner årligt i økostøtte til solcellearealerne.

Det beløb er beregnet ud fra en årlig støtte på 3.950 kr. ha, som er det beløb, arealerne ifølge Fødevareministeriet får, efter at de to år med omlægningsstøtten er udløbet. De første to år med omlægningsstøtte giver 5.350 støttekroner pr. ha på anlæggene.

”Overordnet kan det bemærkes, at de positive miljø- og klimaeffekter som følge af mindre brug af gødning og ingen anvendelse af kunstige sprøjtemidler også er til stede ved landbrugsarealer, der nu benyttes til solcelleanlæg. Afgræsning understøtter desuden biodiversiteten på arealerne,” skriver Fødevareministeriet.

Sådan vil store arealer med fremtidens øko-marker tage sig ud i fremtiden set fra luften
Sådan vil store arealer med fremtidens øko-marker tage sig ud i fremtiden set fra luften. Foto: Uffe Bregendahl

Praksis med at tillade, at solcelleanlæggene kategoriseres som økologiske, giver samtidig regeringen et boost i retning af at nå målsætningen om en fordobling af det økologiske areal. Målet er 510.000 ha i 2030, og med et økologisk areal på nu 303.563 ha er en forøgelse med 24.500 ha. solcelleøkologi altså et skridt på vejen mod målet.

Flere artikler fra samme sektion

Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort

ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.

Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige

Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.

20-11-2024 7 minutter Næringsstoffer,   Klima,   Bæredygtighed,   Biodiversitet

Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal

DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.

13-11-2024 7 minutter Klima