Annonce

Annonce

Større landbrugsarealer har formentlig udsigt til at blive plastreret til med solceller i fremtiden, og flere danske landbrug er allerede blevet opkøbt med henblik på at etablere solcelleparker.

Flere af Thises andelshavere har solgt deres bedrifter til Biocirc

I øjeblikket er der øget kamp om landbrugsjorden, og flere økologiske køer bliver fortrængt af solceller i fremtiden, men udsigten til at vinke farvel til to-tre andelshavere får ikke Thise til at ryste på hånden.

Den milliardtunge energi-investor Biocirc har planer om at etablere en større energiø med solceller, og har derfor foretaget en række opkøb i landbruget, skriver AgriWatch.

Ifølge mediet bekræfter Bertel Maigaard, adm. direktør i Biocirc, at selskabet har investeret i tre bedrifter i størrelsesordenen 220-300 køer, som i alt råder over 477 ha landbrugsjord.

”Vi har købt bedrifterne for at sikre jorden, og så må vi se, hvad der giver bedst mening at bruge den til. Det kan være bedrifterne skal forpagtes til lokale landmænd, som vil drive mælkeproduktionen videre, eller til unge landmænd, som ikke har kapital til at købe egen gård, men gerne vil dyrke afgrøder på markerne eller køre videre med en so- eller kvægbedrift,” siger han til AgriWatch.

For de gamle, som faldt, er der ny overalt, og Thise henter mælk helt fra Kongeåen til Hjørring, så vi ryster ikke på hånden.

— Poul Pedersen, adm. direktør, Thise Mejeri

Hos Salling-mejeriet bekræfter adm. direktør Poul Pedersen, at mejeriet allerede har vinket farvel til én andelshaver, og han har kendskab til yderligere en økolog, som sælger gården til Biocirc i løbet af sommeren. De ligger begge i Himmerland.

”Det er er selvfølgelig altid ærgerligt, når vi skal tage afsked med en andelshaver, men hvis man er på den anden side af de 60 år og kigger ind i de nye CO2-krav og måske har nogle ældre staldbygninger, kan jeg godt forstå, at det kan være attraktivt at sælge gården,” siger Poul Pedersen til Økologisk Nu.

Han er dog ikke nervøs for, at mejeriet kommer til at mangle mælk.

”For de gamle, som faldt, er der ny overalt, og Thise henter mælk helt fra Kongeåen til Hjørring, så vi ryster ikke på hånden,” siger mejeridirektøren, som oplyser, at Thise allerede er i kontakt med potentielle leverandører, hvis der bliver brug for mere mælk.

Voksende kamp om jorden

Han erkender samtidig, at mejeriet ikke kan gøre ret meget for at imødegå konkurrencen fra energisektoren, og han forudser, at der i de kommende år bliver en voksende kamp om landbrugsjorden, da der skal findes plads til både flere vindmøller og solcelleparker.

”Vi lever jo heldigvis i et frit land, og vi må bare konstatere, at der er behov for en større energiproduktion i forbindelse med den grønne omstilling. Der er utroligt mange penge i energisektoren, og vi er oppe mod nogle selskaber, som har nogle meget store midler, så vi kan ikke gøre meget, andet end at blive ved med at betale en konkurrencedygtig pris for mælken,” erkender Poul Pedersen om udsigten til, at der, så vidt han ved, er planer om at etablere op mod 10-12 energiøer i Danmark.

Thise har selv taget initiativ til at sikre mere grøn strøm, og ifølge Poul Pedersen er mejeriet netop i disse dage i færd med de sidste installationer i forbindelse med et solcelleanlæg på 4000 m2, som efter planen bliver taget i brug inden udgangen af marts, hvorefter det vil bidrage med seks-syv pct. af mejeriets strømforbrug.

Flere artikler fra samme sektion

Fra 24 meter lang tunnel kan forskerne nu nærstudere planternes rødder

I en 24 meter lang tunnel under jorden kan forskere fra Københavns Universitet fremover få mere viden om, hvordan klimaforandringer med mere regn og tørke påvirker vores afgrøder.

12-07-2024 4 minutter Planteavl,   Forskning,   Klima

Lavbundsjorde til skue: Herregården Nørre Vosborg har officielt færdiggjort lavbundsprojekt på 88 ha eng

Engene omkring den historiske herregård Nørre Vosborg giver et billede af, hvordan store dele af det danske landskab vil se ud i fremtiden, hvis det foreløbige aftaleudkast fra trepartsforhandlingerne om en CO2-afgift føres ud i livet.

10-07-2024 4 minutter Klima

Klimatelt på Landsskuet: Skal marker fyldes med solceller, eller skal vi have atomkraft?

Som følge af det massive fokus på klimaforandringer og CO2-afgifter i landbruget er der rejst et 'klimatelt' til årets Landsskue i Herning. Her kan landmænd blive klogere på, hvordan netop deres bedrifter kan mindske CO2-aftrykket – f.eks. med hjælp fra foderadditiver, pointsystemer – og sågar atomkraft.

05-07-2024 7 minutter Landsskue