Annonce

Annonce

Heino Mølholm, Varde, økologisk mælkeproducent

Heino Mølholm, Varde, er som økologisk mælkeproducent optaget af klimaspørgsmålet og klar til at ændre på rutiner og praksis for at gøre bedriften mere bæredygtig. Foto: Malene Kræfting

Fire mælkeproducenter dyrker multifoder

Nyt projekt skal gøre den økologiske mælkeproduktion mere bæredygtig på alle fronter, og fire landmænd lægger jord og køer til.

Majs og stangbønner i samme mark, græsmarker med 20 forskellige arter/sorter og kraftfoderblandinger dyrket direkte på marken. Det er nogle af de tiltag, som fire økologiske mælkeproducenter kaster sig ud i de kommende tre år. Alle har de meldt sig som værter i Økologisk Landsforenings projekt ’Det selvforsynende kvægbrug’, og de er ikke bange af sig. 1.000 hektar smider de i puljen tilsammen for at være med til at udvikle det økologiske kvægbrug i mere bæredygtig retning til gavn for hele branchen.

"Det er fantastisk, at vi får lov at arbejde med bæredygtige tiltag i så stor skala. Det havde vi nok ikke helt turdet håbe på, da vi beskrev projektet, men landmændene er helt med på tanken," fortæller idemand og projektleder Jesper Fog-Petersen, økologikonsulent ved Økologisk Landsforening.

Får ny markplan

Mælkeproduktion på Mariesminde Økologi

Heino Mølholm har drevet økologisk mælkeproduktion siden 1998 i Siig ved Varde. Foruden 230 malkekøer har han opdræt af stude.

  • 500 hektar
  • 230 årskøer, krydsninger og DH
  • 250 stude
  • 9.300 kg EKM/ko/år
  • Selvforsynende med foderkorn
  • Køber dansk bælgsæd
  • Mejeri: Naturmælk

De fire økologiske mælkeproducenter fik i år lagt en ny markplan, der i alle marker, hvor det er muligt, skruer kraftigt op for diversiteten. Foderafgrøder i renbestand skal være fortid, og kløvergræsset, som jo i forvejen er en blandingsafgrøde, skal indeholde op til 20 forskellige arter. En af de landmænd, som har sagt ja til at deltage i projektet, er Heino Mølholm på gården Mariesminde Økologi i Siig ved Varde.

Som økologer er vi ikke så nyt-forskrækkede. Vi er vant til at prøve nyt, og jeg har nu drevet økologisk landbrug på den måde i 22 år. Jeg tror ikke, risikoen er særligt stor, for bæredygtighed og bundlinje hænger ofte sammen.

— Heino Mølholm, Mariesminde Økologi

Som leverandør til Naturmælk har han allerede seks-syv forskellige urter i græsmarkerne, men han er klar til endnu flere. Indtil nu har han konsekvent dyrket byg, havre og andet korn i renbestand, men han er med på, at foderkornet fremover skal blandes på marken, inden det havner i gårdens amerikanersilo.

"Bælgsæd regner jeg ikke med at skulle dyrke selv. Jeg plejer at købe det, og det har jeg det fint med, for planteavlerne har større behov for det i deres sædskifte, end jeg har i mit," siger Heino Mølholm, der altid kun har købt danskproduceret foder - af idealistiske grunde, som han siger.

Bekymret for klimaet

Bortset fra markerne med salgsafgrøder kaster Heino Mølholm de fleste af sine 500 hektar ind i eksperimentet. Det gør han uden den store bekymring.

"Som økologer er vi ikke så nyt-forskrækkede. Vi er vant til at prøve nyt, og jeg har nu drevet økologisk landbrug på den måde i 22 år. Jeg tror ikke, risikoen er særligt stor, for bæredygtighed og bundlinje hænger ofte sammen. Jeg er bekymret for klimaet, hvis jeg kan sige det på den måde. Skal der fremover være plads til at producere mælk og kød, skal vi flytte os fremad. Kan vi gøre det uden, at det går ud over økonomien, så er det da kun godt," siger Heino Mølholm.

Det selvforsynende kvægbrug**

De næste tre år skal projektet ’Det selvforsynende kvægbrug’ følge og udvikle dyrkningen af foderblandinger med mange arter på fire-seks kvægejendomme. Formålet er at klimaoptimere den økologiske foderproduktion og øge jordfrugtbarhed og biodiversitet. Projektet skal:

  • øge selvforsyningen med foder hos økologiske mælkeproducenter
  • udvikle nye multiafgrøder med højt udbytte og foderkvalitet – både græsfrøblandinger og korn/bælgsæd
  • følge dyrkning, høst og fodring over to vækstsæsoner og samle landmændenes erfaringer
  • hente viden og inspiration i bl.a. Storbritannien og Irland
  • samle data om udbytte, jordfrugtbarhed og udvalgte mikro- og makroorganismer
  • samle data om foderværdi, mælkeydelse og driftsøkonomi
  • vurdere effekten på bedriftes klima-aftryk

_Projektet ledes af Økologisk Landsforening og er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug. _

Flere artikler fra samme sektion

Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort

ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.

Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige

Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.

20-11-2024 7 minutter Næringsstoffer,   Klima,   Bæredygtighed,   Biodiversitet

Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal

DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.

13-11-2024 7 minutter Klima