Småt er godt på det alsidige landbrug Katrinelunden

I løbet af de fire år, der er gået, siden Niels Bjerregaard og Rikke Haugaard blev en del af Dyrenes Beskyttelses, DB, ’Velfærdsdelikatesser’-koncept, er antallet af dyr på deres lille gård, Katrinelunden, ved Sorø vokset; men med 6 ha, 6 søer og 1 orne, 5 gæs og 2 ænder er og bliver Katrinelunden et meget lille landbrug.

Der er udsigt til, at gården i det kommende år udvides med 25 danske landhøns og 3-4 ertebøllefår, som skal lave naturpleje, og en sø med multer; men selv derefter er der stadig tale om et meget lille landbrug - og det skal der ikke ændres på.

»Det er en vigtig opgave at finde alternative og mere klimavenlige og bæredygtige måder at producere fødevarer på, og Velfærdsdelikatesser-konceptet er et bud på en løsning,« forklarer Niels Bjerregaard.

Han er uddannet sociolog, og ægtefællen, Rikke Haugaard, er arkitekt. For fem år siden solgte de parcelhuset i Bagsværd og købte Katrinelunden. Planen gik ud på at holde grise til eget forbrug; men da de var ude for at købe grisene, der skulle fedes op, kom de i kontakt med Bent Hindrup Andersen fra DB, der er arkitekten bag Velfærdsdelikatesser-konceptet.

»Det endte med, at vi blev en del af konceptet, og samarbejdet er forløbet så godt, at Katrinelunden i dag er forsøgs- og demonstrationsgård for Velfærdsdelikatesser,« forklarer Niels Bjerregaard.

Det indebærer, at han og Rikke Haugaard afprøver og udvikler metoder til klimaneutral planteavl og husdyrhold, og samtidig har fokus på dyrevelfærd og fødevareproduktion af høj kvalitet.

»Derudover hjælper vi nye producenter i gang med konceptet, og vi samarbejder med de andre leverandører af velfærdsdelikatesser om afsætning og indkøb,« fortæller Niels Bjerregaard.

»Da vi startede med at arbejde med Velfærdsdelikatesser, var vores fokus på dyrevelfærden. Vi kan lide, at søerne kun får ét kuld om året, at hangrisene ikke kastreres, at grisene fravænnes naturligt, og at de aflives på marken,« fortæller Niels Bjerregaard.

»Men nu fylder klimadelen mere og mere på Katrinelunden. Og vi er idealister nok til, at vi finder det spændende at udvikle et koncept for landbrugsproduktion, hvor en omlægning af alle de eksisterende 25.000 små gårde i Danmark kan brødføde 10 mio. mennesker uden at gå på kompromis med hverken dyrevelfærd, klima eller bæredygtigheden i produktionen,« Niels Bjerregaard.

Træer spiller en vigtig rolle, fordi de har så mange funktioner. Ud over foder og føde leverer de CO₂-binding og fordamper vand fra gårdens i forvejen ret fugtige marker. Et problem som takket være klimaændringerne sandsynligvis kun bliver værre med tiden, hvis der ikke gøres noget for at stabilisere forholdene.

Udvikler alsidigt skovlandbrug

Mellem kløvergræsfoldene til hyppig foldskifte, hvor søerne går med grisene om sommeren, er der billebanker og bælter med fodertræer, og her er der hvert år plantet æbletræer, blommetræer, eg, valnød, kastanje, spiselig tjørn, kræger, aronia og røn, som kan supplere foderet til grisene, der i dag overvejende består af kløvergræs og økologisk frugt- og grøntaffald fra en stor lokal grossist.

»I dag er vi nødt til at købe byg til at supplere foderet med; men det er ikke bæredygtigt, så på sigt skal det indkøbte foderkorn udfases og erstattes af flere restprodukter« forklarer Niels Bjerregaard.

I køkkenhaven er de enårige urter på vej ud til fordel for flerårige afgrøder. I Velfærdsdelikatesse-konceptet indgår nemlig ikke afgrøder, som kræver megen jordbearbejdning.

»Vi har plantet kastanjetræer, hassel, valnød og bærbuske i forlængelse af køkkenhaven; og i bedene vil der for eksempel fremover være jordbær, asparges, jordskokker og andre flerårige urter og grønsager i en skovhave, der kan binde mere CO₂ på gården,« fortæller Niels Bjerregaard.

Niels Bjerregaard lægger ikke skjul på, at familien ikke er blevet rige af produktionen på Katrinelunden. Ganske vist giver DB starthjælp på 5.000 kr. til hver ny dyrerace, der etableres, og kødet fra grisene sælges direkte til forbrugerne på markeder og via gårdens egen gårdbutik. Men med en lille produktion skal der ikke gå meget galt, før årets overskud trues. I år har ræven været hård ved opdrættet af gæs og ænder, som derfor ikke har bidraget med indtægter. Opdrættede gæs er ellers en potentiel god forretning, fordi gåsen kan leve udelukkende af græs og kasseret frugt og grønt.

»Vores næste projekt handler om at få mulighed for at forarbejde og forædle vores egne produkter, så vi kan opnå en højere pris pr. enhed. Samtidig vil vi sammen med professionelle kokke udvikle velsmagende klimavenlige måltider baseret på lufttørret kød, flerårige grøntsager fra haver og billebanker og vilde råvarer fra sankning og jagt,« forklarer Niels Bjerregaard.

Hans planer drejer sig om at udvikle lufttørrede produkter - dels fra egen produktion og dels som lønproduktion for andre producenter under Velfærdsdelikatesser-konceptet.

I øjeblikket holder han selv pause fra arbejdsmarkedet, og på sigt håber parret, at de faktisk kan opnå en indtjening på landbruget, der helt eller delvist kan erstatte Niels Bjerregaards tidligere lønindtægt.

Katrinelunden deltager i klimaprojekt

De kommende 4 år er en mindre del af indtjeningen sikret, idet Katrine-lunden indgår i et DB-projekt: ’Klimaneutral økologi på små, økologiske landbrug’, som Fonden for Økologisk Landbrug har valgt at støtte.

I projektet skal konceptet med flerårige grøntsager udvikles, og det skal munde ud i en vidensyntese over egnede eksisterende forædlede og vilde flerårige kulturer. En håndfuld af disse planter dyrkes på forsøgsbasis, og i sidste ende skal der udvikles et nyt dyrkningssystem baseret på blandingsafgrøder i skovhaver og højbede.

Erfaringerne fra projektet skal deles med andre landmænd, som er interesseret i at arbejde med små, økologiske landbrug og blive klimaneutrale ved at omlægge enårige afgrøder til flerårige grøntsager.

»Vi synes det er spændende og meningsfyldt at udvikle konceptet og eksportere tankegangen om de små, økologiske landbrug - som vi tror får betydning for fødevareproduktionen på lidt længere sigt, fordi vi her kan producere både kød og grøntsager med et neutralt klimaaftryk,« siger Niels Bjerregaard.