Annonce
Annonce
Med bogen ’De gamle sorter af vore køkkenurter’, har Svend Erik Nielsen skrevet et imponerende værk om de skandinaviske køkkenurters historie frem til 1950. Foto: Irene Brandt
En sort på bordet, er en sort bevaret
Svend Erik Nielsen har været vidt omkring på biblioteker, frødatabaser og frøkataloger på jagt efter beskrivelser af de gamle grønsagssorter. Det er der kommet en bog ud af.
På temadagen i december om jordbrugets plantegenetiske ressourcer præsenterede Svend Erik Nielsen fra Frøsamlerne sit imponerende værk: 'De gamle sorter af vore køkkenurter'.
I bogen beskriver han urternes historie fra tiden før 1950, hvor konsolideringen af den internationale frøhandel medførte multinationale opkøb af skandinaviske frøfirmaer, hvorefter mange sorter endte med at forsvinde fra hylderne i frøfirmaerne.
”En sort på bordet, er en sort bevaret. De gamle sorter af køkkenurter bliver ikke vedligeholdt og bevaret blot ved at blive opbevaret i en genbank. De skal ud i dyrkning og op i gryderne. Det er med grønsager, som med musik. De skal ’klinge’ i den virkelige verden og ikke ligge hengemt på hylderne i et genbibliotek! Frøene skal bevæge sig fra ex situ til in situ over on the farm til on the table,” skriver Svend Erik Nielsen i indledningen til bogen.
Når han ikke samler på og skriver om urtefrø, er han organist i Silkeborg.
Flere artikler fra samme sektion
Fra 24 meter lang tunnel kan forskerne nu nærstudere planternes rødder
I en 24 meter lang tunnel under jorden kan forskere fra Københavns Universitet fremover få mere viden om, hvordan klimaforandringer med mere regn og tørke påvirker vores afgrøder.
Lavbundsjorde til skue: Herregården Nørre Vosborg har officielt færdiggjort lavbundsprojekt på 88 ha eng
Engene omkring den historiske herregård Nørre Vosborg giver et billede af, hvordan store dele af det danske landskab vil se ud i fremtiden, hvis det foreløbige aftaleudkast fra trepartsforhandlingerne om en CO2-afgift føres ud i livet.
Klimatelt på Landsskuet: Skal marker fyldes med solceller, eller skal vi have atomkraft?
Som følge af det massive fokus på klimaforandringer og CO2-afgifter i landbruget er der rejst et 'klimatelt' til årets Landsskue i Herning. Her kan landmænd blive klogere på, hvordan netop deres bedrifter kan mindske CO2-aftrykket – f.eks. med hjælp fra foderadditiver, pointsystemer – og sågar atomkraft.