Annonce

Annonce

Et dronefoto viser lavbundsarealer

Det er realistisk at vådlægge flere lavbundsjorder end politisk aftalt, vurderer en ekspertgruppe. Foto: Uffe Bregendahl

Ekspertgruppe anbefaler, at politikerne hæver ambitionerne og vådlægger endnu flere lavbundsarealer

Der kan opnås en endnu større klimaeffekt ved udtagning af lavbundsjorder end hidtil beregnet, da en række barrierer for udtagningen er væk, vurderer ekspertgruppen for udtagning af lavbundsjorder.

Udtagningen af lavbundsjorder haster mere, end vi er klar over, skriver ekspertgruppen for udtagning af lavbundsjorder i sin nye delrapport.

Rapporten kommer med 12 anbefalinger til at øge tempoet i udtagningen, og en af anbefalingerne er, at man skal hæve ambitionerne og vådlægge mere end allerede politisk aftalt.

I landbrugsaftalen er ambitionen at udtage 100.000 hektar inkl. randarealer. Der er afsat midler til at udtage og vådlægge 50.500 hektar inkl. randarealer og ekstensivering af 38.000 hektar (ophør af dyrkning, herunder ophør af gødskning). svarende til sammenlagt 88.500 hektar. Der mangler altså at findes yderligere 11.500 hektar, og ambitionen er at de også skal udtages og vådlægges.

Hvis målet nås, vil det reducere udledningen af drivhusgasser på op til 1,1 mio. tons CO2e i 2030. Det er dog muligt at skære endnu mere i udledningerne. Ekspertgruppen anser det nemlig for sandsynligt at vådlægge 80.000 hektar - potentielt op mod 90.000 hektar - inklusive randarealer, og ekstensivering af 20.000 hektar.

Eftersom vådlægning i gennemsnit har en effekt på 15 ton CO2e per hektar og ekstensivering blot på 2,6 ton per hektar, vil vådlægning af et større areal give en større klimagevinst. Gruppen skønner, at det vil øge klimaeffekten med yderligere 0,2 mio. ton CO2e i 2030.

Det vil samtidig føre til større positive effekter for vandmiljøet, da udledningen af kvælstof nedbringes, og samtidig gavner det naturen og dermed biodiversiteten, påpeger gruppen.

Barrierer er blevet fjernet

De højere ambitioner skyldes, at barriererne for udtagning er blevet systematisk reduceret, bl.a. ses en øget tilslutning blandt lodsejere, skriver ekspertgruppen.

"Ekspertgruppen anser fortsat, at der er barrierer, som i praksis betyder, at ikke alle kulstofrige lavbundsjorder på landbrugsarealer vil kunne udtages. Derfor bør der løbende arbejdes med at reducere kendte barrierer gennem tilpasninger af udtagningsordninger, vejledning og etablering af ny viden. Det er dog samlet set vurderingen, at barriererne er væsentligt reduceret i forhold til tidligere vurderinger, og som minimum halveret. Dette svarer til, at kun omkring 15 til 35 pct. af udtagningsprojekterne kan forventes at blive opgivet som følge af barrierer," står der i rapporten.

Udtagningen vil formentlig strække sig over længere tid end til 2030, men den samlede udtagningsindsats vil stadig indfri ambitionerne om udtagning af 100.000 hektar.

Landbrugsavisen har spurgt fødevareminister Jacob Jensen (V) om hans syn på rapportens anbefalinger:

"Det giver mig da kun endnu mere blod på tanden, i forhold til alle de initiativer og den finansiering der skal til. Det skal vi da bare mase på med, sådan at vi rent faktisk kommer i mål med den ambition, som vi har sat os," siger han.

Forleden blev det meldt ud, at der er fundet flere penge til Landbrugsstyrelsens lavbundsordning, som sidste år blev overansøgt for 361,7 mio. kr.

Flere artikler fra samme sektion

Bionedbrydelig plastikpose er stadig i jorden efter to år

I et forsøg blev to plastikposer for to år siden gravet ned i jorden. Den ene pose er bionedbrydelig, men var stadig at finde i jorden, da poserne blev gravet op på årets Øko-Markdag.

18-06-2024 4 minutter Øko-markdag,   Events,   Miljø

Økologer blev stillet over for et dilemma på Øko-markdag: Skal byernes affald spredes på marken?

Skal økologien udfase konventionel gylle og samtidig vokse, bliver der behov for flere næringsstoffer - men ønsker branchen overhovedet at tage imod næringsrigt affald fra byerne, som samtidig kan indeholde rester af miljøskadelige partikler?

14-06-2024 7 minutter Recirkulering,   Øko-markdag,   Næringsstoffer

Magten over kvægets køn hjælper dyr, økonomien og klimaet

Brugen af kønssorteret sæd er nærmest eksploderet i kvægbesætningerne, og hos VikingGenetics sorterer 25 maskiner nu tyresæd i døgndrift. Sortering efter køn skulle oprindeligt redde især jersey-tyrekalve fra at blive aflivet ved kælvning, men med teknologien er der også fulgt andre fordele for bl.a. bundlinje, biodiversitet og klima.

07-06-2024 8 minutter Kvæg